Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Et stærkt og slankt EU

»Hvordan kan en mand, der taler om Europas historie gennem 1.000 år, negligere historien gennem de seneste 75 år?«

Jan E. Jørgensen
Jan E. Jørgensen

Den fik ikke for lidt, da Søren Krarup 15. april prædikede sortsyn, omvendte skabelsesberetninger og europæisk undergang. EU er ifølge Krarup den største falskhed af alle i kontrast til de gode gamle dage.

Altså dengang hvor Europa bestod af »nationalstater, der har stridt og vundet og tabt, men som altid havde en egentlighed, der var knyttet til et folk«.

Altså dengang, hvor landene i Europa lå i krig med hinanden på kryds og tværs gennem flere hundrede år med Anden Verdenskrig som den blodige kulmination. Ja det var tider!

Krarup fortsætter: »Vi skal genoprette en europæisk identitet, som igen betyder folk og lande, der vil være sig selv, og som således kan forsvare sig selv.«

Har vi læst de samme historiebøger? Hvordan var det lige, det gik, da Danmark og Polen skulle forsvare sig mod nazismen? Hvordan lykkedes det for de lande, der lå på den forkerte side af Jerntæppet, at forsvare sig mod kommunismen?

Et øjeblik sad jeg som forstenet. Så læste jeg indlægget igen – i et forsøg på at finde hoved og hale i Krarups klagesang. For hvordan kan en mand, der taler om Europas historie gennem 1.000 år, negligere historien gennem de seneste 75 år? Tyskland er vores nærmeste nabo. For 75 år siden en nazistisk besættelsesmagt – i dag en demokratisk partner. Polen – næsten lige så tæt på Danmark – var for ca. 25 år siden et kommunistisk diktatur med konkrete angrebsplaner rettet mod Danmark. I dag sidder vi sammen i en demokratisk forsamling som gode venner og allierede.

Jeg fik dog det ud af Krarups indlæg, at det ikke er nogen tilfældighed, at hollænderne og danskerne stemte nej ved de seneste EU-afstemninger. Nej, forhåbentlig da ikke! Til gengæld er det urimeligt at gøre EU til syndebuk, for det er ikke EU-projektet, der har svigtet, det er medlemslandene.

Der sker en masse i disse år. Flygtningestrømme, pressede velfærdsstater og terrorangreb. Udfordringer, der sætter EUs sammenhold på prøve. Vi vender os mod hinanden, når vi har allermest brug for at stå sammen. Men hvad løser det?

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Folk er generelt mere glade for EU end Søren Krarup, og ud fra de meningsmålinger, der er gennemført om det europæiske projekt, er det kun en fjerdedel af de adspurgte, som er utilfredse. Resten er relativt glade og forholdsvis optimistiske. Hele to tredjedele opfatter sig selv som europæiske borgere.

Det indre marked, vores frie bevægelighed og det faktum, at vi ikke længere bekriger hinanden i Europa, ryger i glemmebogen, når vi støder på udfordringer. EU-fællesskabet svækkes, når de lette løsningers nationalistiske vagtparade får lov til at fylde så meget i debatten. I takt med, at den negative spiral vokser, bliver medlemslandene svagere.

Krarup forsøger at opstille en modsætning mellem at være »de nationer og folk, vi er, eller at være opløste, fremmedgjorte enklaver uden identitet og nationalt fællesskab«. Det er i sandhed en falskhed af dimensioner. EU består jo netop af forskellige, selvstændige nationer og folk, som arbejder sammen i stedet for at bekrige hinanden.

Vi har brug for et stærkt EU, hvor det giver mening. Sikkerhedspolitik og sikring af de ydre grænser er områder, hvor et europæisk samarbejde giver rigtig god mening, mens mange andre politikker skal besluttes i de enkelte medlemslande. EU skal være stærkt – og slankt. Nok er EU-projektet ikke fejlfrit, men vi skal ikke ønske os at være foruden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.