Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Et roma-opgør er uundgåeligt

Marcus Knuth.
Marcus Knuth.

En politikers fornemmeste pligt er at værne om det land og de borgere, han eller hun repræsenterer. At sørge for, at vi alle er trygge, at vi og vores børn kan gå i fred i gaderne. At vi kun lukker gæster ind i vores samfund, som behandler vores byer og land med respekt.

Sidstnævnte er ikke tilfældet for det stigende antal romaer, som de seneste uger har besat parker og gader i København. Romaerne har magtet at sætte et nyt lavmål for, hvor uciviliseret man kan opføre sig. Uden nogen skam i livet bruger de vores kirkeområder som toilet, de stjæler, de afpresser danske hjemløse for penge, de slår lejr præcis, hvor de har lyst. Kort sagt, de er en skamplet på Danmarks hovedstad.

Romaernes opførsel har fået politikere som jeg selv og Folketingets formand, Pia Kærsgaard, til at slå alarm. Personligt har jeg meldt en roma-lejr ved Rundetårn til politiet, lejren blev ryddet næste morgen (tak til Københavns Politi for det), og både Pia og jeg har skrevet harmdirrende læserindlæg for at få fokus på problemet.

I vores forsøg på at skabe et tryggere Danmark har Pia og jeg åbenbart trådt journalisten Adam Holm over tæerne. I sit indlæg, »Formanden og greven – og deres småborgerlige had til romaer«, her i Berlingske i fredags beskriver Adam Holm sin forargelse over, at jeg kalder romaerne for en »plage« og en »besættelse«.

Men, kære Adam Holm, det er jo præcis, hvad de er! De rejser målrettet tværs igennem Europa til velfærdsstater som Danmark - ikke for at bidrage, arbejde eller for at blive del af vores samfund - men for at stjæle og fuske og udnytte.

Adam Holm mener åbenbart også, at min familiehistorie har stor betydning, idet han igen og igen omtaler mig som »greven«, men hvad i alverden har det med noget at gøre?

Hvis Adam Holm vitterligt ønsker at se nærmere på min personlige baggrund, burde han se på det Lolland-Falster, som er min hjemstavn. Her er vi nemlig et strålende eksempel på en del af Danmark, der altid har budt østeuropæere velkomne, som kommer for at bidrage.

Vores landbrug er i høj grad bygget på arbejdere, mange fra Polen, der kom over for at hjælpe til for ca. 100 år siden, og det er et lignende mønster, vi ser i dag. Flittige, dygtige folk, som er blevet del af vores samfund. Men samtidig er vi lige så benhårde og afvisende over for snyltere som romaerne, der kun kommer hertil for at udnytte vores frie, åbne velfærdssamfund.

Slutteligt har jeg svært ved at forstå, hvorfor Adam Holms eneste løsningsforslag er, at Pia og jeg burde kritisere den rumænske regering, da det ofte er deres statsborgere, der kommer hertil som romaer. Mon det ville føre til, at der straks kom en flåde af rumænske busser og hentede romaerne? Næppe, for i Rumænien og andre dele af Østeuropa lever roma-folket, som er sit helt egen subkultur, også uden for det etablerede samfund.

Jeg ser kun en løsning, nemlig den, som Københavns Politi påbegyndte denne uge: ryd roma-lejrene, igen og igen. Giv dem bøder og straf, når de bryder loven. Og hvis det ikke er nok til, at de forlader Danmark, så er jeg den første til at komme med flere forslag til, hvordan vores myndigheder kan få dem ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.