Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Et økonomisk lys i mørket

USAs økonomi står her ved indgangen til 2015 særdeles stærkt med en vækstrate i det seneste kvartal på over fem procent, med en arbejdsløshed på under seks procent og med en inflation, der holdes i ro.

Samtidig er USAs økonomi fortsat styrket af to faktorer: Adgangen til billige penge, fordi den amerikanske nationalbank stadig holder renten i ro, og igennem syv år har postet milliarder af dollar ind i økonomien i et meget højt tempo. Og så adgangen til billig hjemmeproduceret olie og naturgas, ikke mindst fordi teknologien levner mulighed for at udvinde de to energiformer gennem den såkaldte fracking-teknik.

Det var ikke økonomisk muligt før. Men nye frackingmetoder har betydet, at USA stort set er selvforsynende med olie og naturgas. Dermed har USA ikke alene adgang til billig energi. Stormagten er også på det område uafhængig af politiske kriser i Mellemøsten og i Rusland, hvilket igen giver et boost til økonomien. Nationalbanken er dog begyndt at aftrappe nogle af de pengepolitiske redningsaktioner, man gennemførte i forbindelse med finanskrisen. Og det ventes, at renten i USA vil blive sat op i 2015. Men økonomien er på vej frem efter otte års uafbrudt krise.

Den dårlige nyhed er, at der ikke er så mange andre lande, der har store vækstrater. Amerikanske økonomer er først og fremmest bekymrede for situationen i Europa, hvor det ser ud til, at man nærmer sig en recession. Krisen i EU er langtfra overstået, og spørgsmålet er selvfølgelig, om den amerikanske økonomi er stærk nok til at trække Europa ud af hængedyndet. Det er den næppe, selv om europæerne kan være glade for USAs økonomiske fremgang samt en dyrere dollar, der gør det lettere for europæerne at afsætte deres varer på de amerikanske markeder.

Men sammenhængene i international økonomi er langt mere komplicerede, end de var for blot 20 år siden. Europæerne skal ikke regne med, at de nødvendigvis får stor gavn af et stærkt USA i dag og må i væsentlig grad selv være med til at sikre, at recession og økonomisk krise ikke bider sig fast, som det er sket i Japan gennem mere end 20 år.

USAs samlede andel af verdens bruttonationalprodukt var 32 procent i 2002. I 2011 var det faldet til 22 procent. USAs andel af importen er også faldet siden 2005, og det skyldes ikke kun finanskrisen, men det faktum, at en række andre økonomier heldigvis også er blevet mere konkurrencedygtige. Især i Asien med lande som Kina og Indien i spidsen.

Så USA alene kan ikke sætte skub i økonomien. Heller ikke når Kina samtidig rammes af en lille nedgang i væksten. Så der er god grund til især for europæerne og ikke mindst for den danske statsminister at tænke de næste økonomiske træk grundigt igennem. For hvis USA næste år hæver renten samtidig med, at Japan og EU letter den monetære politik for at forhindre recessionen i at bide sig fast, så kan det få nye konsekvenser for verdensøkonomien. EU skal træffe nogle beslutninger om nødvendige reformer hurtigt. For den amerikanske vækst alene redder ikke verden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.