Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Et nyt støttesystem til museerne

Museet for Søfart i Helsingør.
Museet for Søfart i Helsingør.

Kulturminister Mette Bock har inviteret den danske museumsbranche til dialog om forandringer af det statslige støttesystem. Ministeren har gjort det klart, at hun ikke forventer, at der tilføres kulturen yderligere midler end dem, der i dag forvaltes fra hendes ministerskrivebord. Ministeren har også udtrykt undren over den nuværende fordelingspolitik, som ingen – ej heller hun – synes at kunne hverken forsvare eller forklare.

Tiden er således moden til et nyt støttesystem og en omfordeling af de eksisterende midler. Men der er lagt op til en særdeles vanskelig bodeling i museumsfamilien, som kalder på helikopterblik snarere end snæversyn.

Som repræsentanter for en lang række meget forskellige museer, der hver især varetager emner, som er vurderet nødvendige for vores samfund, takker vi ministeren for invitationen og ikke mindst for beslutningen om at tage livtag med et støttesystem, der i den grad trænger til at blive fornyet. En ændring vil betyde, at nogle museer kan få forøget deres tilskud, mens andre vil få mindre end hidtil. Selvom det er en svær opgave, må vi betragte udfordringen fra et brancheperspektiv og dermed sætte branchefællesskabets interesser højere end det enkelte museum.

De statsstøttede museer er alle danskeres museer, og støtten som fordeles fra den fælles kasse skal være skruet sammen med størst mulig gennemsigtighed, så alle kan se og forstå, på hvilken baggrund de statslige midler fordeles. Sådan er det ikke i dag, og bl.a. derfor deler vi ministerens ønske om en revision, fordi vi som branche ønsker at blive målt og vejet i et transparent system.

Støt også det ukendte

Det centrale spørgsmål er dog, hvilke andre forbedringer et nyt system for tildeling af statslige midler skal skabe for det danske museumsvæsen. Og her er der et akut behov for øget dynamik og fleksibilitet.

Museer indsamler, fortolker og formidler kulturarven for at styrke menneskers dialog og refleksion om deres liv og verden. Men den kulturarv, der er vigtigst at bevare, forandrer sig i takt med, at verden gør det.

Derfor må et fornuftigt system nødvendigvis give plads til at støtte også det ukendte. Det, vi ikke har fantasi eller viden til at forudse i dag, men som er indlysende vigtigt om ti år. Der skal være mulighed for, at nye museer statsanerkendes med det formål at varetage kulturarvsopgaver, der ikke dækkes af andre museer.

En konsekvens af ønsket om fleksibilitet må være, at et museum tildeles statsstøtte for en afgrænset periode – f.eks. 10-15 år – hvorefter der skal igangsættes en proces for vurdering af det enkelte museums fortsatte relevans og kvalitet.

Med inspiration fra undervisningsverdenen foreslår vi, at ministeren ser på muligheden for at etablere et akkrediteringssystem, hvor et udvalg af fagfæller fra museer og tilgrænsende brancher i ud- og indland forholder sig til de enkelte museers opgavevaretagelse og tildeler midler på baggrund af veldefinerede kriterier. Systemet er afprøvet og velfungerende og ville – med en smule tilretning – fint kunne overføres til museumsverdenen. Det ville give museerne mulighed for både at påvirke, hvilke parametre de hver især skal måles på, og samtidig give offentligheden fuld indsigt i museernes opgaveløsning.

Konsekvens i systemet

I dag måles museerne på deres evne til at opnå resultater inden for de fem museumssøjler – indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling.

Et fremtidigt system bør også vurdere museerne ud fra deres evne til at løfte andre væsentlige samfundsopgaver, hvilket for en stor dels vedkommende allerede er tilfældet i dag. Det kan være i forhold til social inklusion, løft af udkantsområder, tiltrækning af udenlandske turister etc.

Selvfølgelig skal der være konsekvens i et nyt system, hvilket også betyder, at et museum skal kunne fratages statsstøtte, hvis det ikke opfylder loven, og hvad det har lovet. Dette behov ville vores forslag om et nyt, dynamisk støttesystem, baseret på en akkrediteringsmodel, imødekomme.

Vi ser frem til en proces, som vi håber bliver præget af lydhørhed og vilje til at finde fælles vej, som sikrer, at statsstøtte til danske museer opfylder behovet for transparens og fleksibilitet. Et nyt fordelingssystem skal skabe sikkerhed for, at vi får den bedst mulige kvalitet for de penge, som staten investerer i museumsbranchen og dermed måske også skabe grundlag for, at staten på sigt kan vælge at øge sit økonomiske bidrag til et museumsvæsen, der kommer alle til gode.

Jane Sandberg er direktør for Enigma, Ulla Tofte er direktør for Museet for Søfart, Søren Bak Jensen er direktør for Arbejdermuseet, Anne-Louise Sommer er direktør for Designmuseum Danmark, Merete Ipsen museumsleder på Kvindemuseet, Ingeborg Svennevig er direktør for De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Anders Dahlstrup er direktør for Energimuseet, og Ole Puggaard er museumsleder på Industrimuseet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.