Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

Et mordforsøg

Søren Krarup: Endnu en gang er Lars Hedegaard blevet lagt for had af totalitarismens venner, fordi han siger sandheden. Første gang, da han som chefredaktør for Information sagde sandheden om Blekingegadebanden. I dag, fordi han som formand for Trykkefrihedsselskabet siger sandheden om islamismen.

»Lars Hedegaard siger jo kun sandheden,« skriver Søren Krarup. »Om alle ’æresdrabene’, om steningerne, om Koranens foragt for kvinden, om islams reducering af kvinder til at være en slags andenrangs-mennesker.«
»Lars Hedegaard siger jo kun sandheden,« skriver Søren Krarup. »Om alle ’æresdrabene’, om steningerne, om Koranens foragt for kvinden, om islams reducering af kvinder til at være en slags andenrangs-mennesker.«

Her i juledagene har der udspillet sig et karaktermord i det lille Danmark - eller i hvert fald forsøget på et sådant.

Det handler om Lars Hedegaard og det Trykkefrihedsselskab, han er formand for. Og Trykkefrihedsselskabet af 2004 er et forargelsens tegn i Danmark, for det siger en undertrykt og ubehagelig sandhed om den kulturkamp, der foregår i Europa i øjeblikket, og hvor islam er en dødelig trussel mod kristenheden. Den sandhed tier Trykkefrihedsselskabet ikke om. Eller den uhyggelige virkelighed taler Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaard højt og åbent om, og i et Europa, hvis herskende klasser søger at feje virkeligheden ind under gulvtæppet i den pæne tones navn, er Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaard derfor et forargelsens tegn.

Det var dette, der endnu en gang blev demonstreret i juledagene. Lars Hedegaard havde over et frokostbord talt højt og firkantet til en journalist om islams kvindesyn og kvindeundertrykkelse, og da han som vanligt talte lige ud af posen, vakte hans udtalelser dyb forargelse i pænhedens kredse. Journalisten Niels Krause-Kjær, der må have et meget stort horn i siden på Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet, slog det stort op i en artikel under en overskrift, der meddelte, at Trykkefrihedsselskabet var på »afgrundens rand«, fordi Lars Hedegaard havde sagt grimme ting om islams forhold til kvinder.

Og så gik den vilde jagt på Lars Hedegaard. Med alle midler søgte den politiske korrekthed at karaktermyrde ham.

Hans ubestrideligt sande karakteristik af islamismen blev udlagt som en oprørende krænkelse af alle muslimer, og de mange »pæne« fjender, som han og Trykkefrihedsselskabet har skabt sig på grund af en nødvendig og uforfærdet indsats i vort offentlige liv, søgte at ramme Lars Hedegaard og dermed Trykkefrihedsselskabet dødeligt.

Jeg fulgte mordforsøget fra sidelinien og kunne med lang erfaring i den slags hetz mod sandhedens ikke-pæne talsmænd kun nikke genkendende.

Og jeg måtte tænke på dengang, da en tilsvarende forargelse søgte at ramme Lars Hedegaard i foråret 1989. Da var han chefredaktør på Information, og det var ham, der på grund af samme vilje til sandhed var årsagen til, at sandheden om Blekingegadebanden kom til offentlighedens kendskab. På Information var der nemlig en journalist, Lars Villemoes, som havde kendskab til Blekingegadebandens personer og meritter, og efter mordet på den unge politibetjent begyndte Lars Villemoes at rulle bandens meritter op.

Men det ønskede Informations journalister og læserkreds slet ikke. Hele den politiske korrekthed i dette land, som delte ideologi med Blekingegadebanden, søgte at lukke munden på Lars Villemoes. Han skulle ikke have lov til at fortælle sandheden om den venstreorienterede bande, der var endt med at myrde Jesper Egtved Hansen.

Når sandheden alligevel blev sagt og Blekingegadebandens kriminalitet blev afsløret, skyldtes det Lars Hede­gaard. Han stod fast på, at Lars Villemoes skulle have skrivefrihed i Information. Helt alene stod han op imod alle Blekingegadebandens ideologiske og yderst indflydelsesrige meningsfæller og hævdede det frie ord.

Det blev han ikke belønnet for. Det blev han upopulær og forhadt for. Hverken Lars Villemoes eller han fik tak fra den herskende medieklasse i Danmark, og siden har denne herskende klasse søgt at ramme og udstøde Informa­tions daværende chefredaktør.

Det forekommer mig, at det er en fortsættelse af denne forfølgelse, vi nu oplever i det seneste mordforsøg.

Dengang var det totalitarismen på venstrefløjen, der ikke ville finde sig i Lars Hedegaard.

I dag er det en totalitær islamismes beskyttere, der har samme ærinde - eller i hvert fald dem, der ikke vil se islamismens totalitarisme i øjnene.

Lars Hedegaard siger jo kun sandheden. Om alle »æresdrabene«, om steningerne, om Koranens foragt for kvinden, om islams reducering af kvinder til at være en slags andenrangs-mennesker. Det står for eksempel i sura fire i Koranen, der handler om kvinderne. Det står for eksempel også i den spændende og oplysende bog, der udkom i 2007 på Gyldendal under titlen »Mødom på Mode«.

Det er alt sammen velkendte ting. Lars Hedegaard har sagt det åbent og firkantet. Heller ikke denne gang bøjer han af for at tækkes en totalitær ideologis fordomme og hensigter.

Og så skal han kanøfles. Så skal han jages og helst til døde, så at han ikke oftere kan bryde den pæne overflade og afsløre, hvad alle de pæne, ideologiske typer ikke vil vide af og i hvert ikke tale højt om.

Blekingegadebanden i 1989. Islamismen i 2009.

Jeg har meget stor respekt for Lars Hedegaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.