Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Et forsvar for anstændigheden

George Orwells udlægning af anstændighed – Opfør jer ordentligt – holder stadig. Det er ikke ordentligt at udstille veninder, der i tillid til den gensidige fortrolighed har poseret nøgne. Det er heller ikke ordentligt at gemme sine formuer i et skattely som Panama.

Per Stig Møller.
Per Stig Møller.

For præcis 80 år siden udkom George Orwells roman »Keep the Aspidistra Flying«. Den viser styrken og stædigheden hos arbejderne og de lavere funktionærer, der trods økonomisk modgang vil være respektable og opdrage deres børn ordentligt: »De levede rigtignok efter pengekodeksen og alligevel stred de for at bevare deres anstændighed (decency). Som de fortolkede penge-kodeksen, var den ikke bare kynisk og grådig. De havde deres normer, deres ubrydelige æresbegreber. De »holdt sig respektable«, »holdt aspidistraen (plante, red.) højt.« Fire år senere udsendte Orwell et portræt af Charles Dickens, hvis morale han koger ned til: »Opfør jer ordentligt.« Og dette er, forklarer han, »ikke nødvendigvis så hult, som det lyder,« for det er lige præcis arbejderklassens moral, eftersom de vestlige landes almindelige mennesker aldrig mentalt er »trådt ind i »realismens« og magtpolitikkens verden.«

I forbindelse med såvel afsløringerne af gymnasiasters rundsendelse af billeder med nøgne veninder som af Panama-papirerne kom jeg til at tænke på George Orwell og hans antiideologiske forsvar for »anstændighed« og »ordentlighed«. Det var denne indstilling til samfundet og medmennesket, som efter hans mening var det eneste håb for en anstændig fremtid, der ellers var truet af en kynisk kapitalisme eller en menneskefjendsk totalitarisme. Da han i forbindelse med sit opgør med marxismen blev spurgt, hvad han ville stille i stedet for den, svarede han »decency«. Men det er denne indstilling til medmennesket og samfundet, der har vist sig ganske fraværende i de to nævnte skandaler.

Det er ikke ordentligt at udstille veninder, der i tillid til den gensidige fortrolighed har poseret nøgne. Det er at gøre medmennesket til en ting, der har en bytteværdi. Det er heller ikke ordentligt at gemme sine formuer i et skattely som Panama eller de britiske Jomfruøer, hvis formålet er at slippe for at betale skat.

Det er i kraft af velfærdssamfundet, at mange har været i stand til at tjene de formuer, som gemmes væk. Det er i kraft af den gratis uddannelse, det gratis sundhedsvæsen, idrætsforeningerne og de mange andre muligheder, vi alle får foræret af samfundet, at de har kunnet dygtiggøre sig og tjene de mange penge. Men skjuler de pengene, demonstrerer de deres manglende vilje til at give næste generation de tilsvarende muligheder.

Det er i begge tilfælde udtryk for en hensynsløs egoisme, som er nedfældet i den menneskelige natur. Både for at nyttiggøre denne natur og for at holde den i ave har menneskene gennem nogle årtusinder udviklet og forfinet samfundet. De har skabt kultur oven på naturen. Denne samfundskultur består ikke mindst i en etik, som siger, du skal ikke gøre mod andre, hvad du ikke vil have, de andre skal gøre mod dig. Hvad vil du selv sige, hvis din veninde udleverede dig til kammeraternes latter og hån? Hvad ville du selv sige til en, der stikker af fra regningen for »det fælles sold«? I begge tilfælde ville Orwell, Dickens og det almindelige, anstændige, arbejdende menneske sige: »Opfør dig ordentligt.«

 

Ligesom Orwell spekulerede mange dengang over, hvordan man sikrede et anstændigt samfund. Det gjorde f.eks. også den konservative præst og folketingspolitiker Kristen Amby, der i 1929 fremhævede »den ethos, der er indeholdt i en given kultur«, og som går »stik imod den etik, som naturen i sig selv lærer: den stærkeres ret.« Det er ikke tilfældigt, at denne artikel blev optrykt i 1945 i hans bog »Et konservativt livssyn …«. For i 1945 spekulerede man over, hvorledes man efter besættelsen kunne skabe et anstændigt samfund for alle, hvori den stærkeres ret ikke var rettesnoren, således som den havde været i nazismens Europa. I Berlingske Tidende 27. maj 1945 gav John Christ- mas Møller (dansk politiker, 1894-1948, red.) sit bud: »Privatinitiativet kan kun bevares, hvis det går i samfundets tjeneste, og de indtjente midler ikke bruges til at berige nogle enkelte, men til at hæve levestandarden for alle, konsolidere virksomheden, udvide den og skabe nyt arbejde.« Man har netop afskrivningsregler, særligt lave skattesatser og rimelige rammevilkår for erhvervsvirksomheder, fordi de skaber værdier og arbejde, samfundet ikke kan leve uden. Begrundelsen herfor er ikke at hjælpe nogle til at blive styrtende rige på samfundets bekostning, men at gøre samfundet rigere i kraft af deres risikovillighed og initiativ, som belønnes, fordi det er til gavn for os alle. Men det er det netop ikke, hvis den initiativrige skjuler pengene for samfundet. Derfor præciserede den daværende KU-formand og senere minister Aksel Møller i bogen »Ungkonservatisme« fra 1936 både, at ejendomsretten må »udøves under et ansvar over for samfundet«, og at »kapitalen skal leve i tryghed, når den opfylder sin samfundsmission«.

Fordi socialisten Orwells og disse konservatives opfattelser af, hvad det vil sige at skabe og leve i et anstændigt samfund, stadig præger det almindelige, skattebetalende, ordentlige menneske har vreden rejst sig mod Wall Street og givet fremgang for Bernie Sanders og Donald Trump, mod den islandske statsminister, der måtte gå af, mod David Cameron, der nok taber sin folkeafstemning, mod de gamle partier, der ikke har fået gjort noget ved det, og givet fremgang til de nye partier, der lover at gøre det. Af samme grund rejser spørgsmålet sig: Hvor er forældrene til de hensynsløse, fnisende gymnasiedrenge? Og hvorfor har de ikke lært dem at opføre sig ordentligt?

Uden en almen ordentlighed glider samfundet ud i en uorden, som en skønne dag spiller det hele i favnen på dem, der lover at få alle til at opføre sig ordentligt. På den ene eller den anden måde. Og dét bliver ikke nødvendigvis ordentligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.