Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Et fordomsfrit blik på sundhedssystemet

Tillid til medarbejderne, frie valg og et opgør med unødvendig dokumentation og kontrol. Hvis vi lykkes på de tre områder, kan vi sikre danskerne et fremragende sundhedssystem.

May-Britt Kattrup
May-Britt Kattrup

Det er en udbredt, og sikkert helt rigtig, opfattelse, at der ikke er nogen øvre grænse for behandlingspotentialet i en befolkning. Vi kunne bruge en langt større del af samfundets ressourcer på sundhedsområdet og stadig finde flere områder, hvor vi kunne behandle mere.

Vi er imidlertid nødt til at sikre, at vi får det maksimale ud af de penge – mellem 100 og 200 mia. kr. om året afhængig af, hvordan vi gør det op – som det offentlige bruger på vores sundhed. Det gør vi blandt andet ved at sikre, at arbejdet på sundhedsområdet er organiseret på den mest effektive måde, og at de behandlinger, vi tilbyder, er optimale, så patienterne bliver raske så hurtigt som muligt.

Sundhedsvæsenet, for nu at bruge den helt brede betegnelse, skal gå fordomsfrit til den store opgave, der skal løses. Det betyder for eksempel, at grænsen, mellem hvad der er offentligt, og hvad der er privat, skal være flytbar, når det bedst kan betale sig. Vi kender godt til det private i sundhedsvæsenet fra når vi går til læge eller tandlæge, eller når vi lader os fragte med Falck. Vi er faktisk så vant til det, at de færreste skænker det en tanke, når de krydser grænsen mellem offentligt og privat. I systemet findes der imidlertid stadig barrierer.

Kit Kjærsgaard er sygehuschef på Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, hvor man behandler psykisk syge unge og voksne. Selvom prisen for en indlæggelse er ca. en tredjedel på Skovhus Privathospital, og selvom Kit Kjærsgaard løbende hører fra læger og patienter, at der mangler sengepladser på de offentlige psykiatriske afdelinger, henviser regionerne ingen patienter til privathospitalet. Der kan være flere årsager til denne tilbageholdenhed. Måske er der en vis usikkerhed om en praksis, hvor privathospitaler bliver brugt på denne måde, måske er der politiske eller ideologiske årsager bag. Uanset hvad forklaringen er, er det til skade for patienterne og samfundsøkonomien, at vi ikke bruger de mest rentable behandlingstilbud. Potentielt kan de private tilbud føre til meget større fleksibilitet. Udbuddet af behandlingstilbud kan simpelthen hurtigere justeres til at passe til efterspørgslen, når de private aktører også får mulighed for at være med.

Den fordomsfri tilgang er den rigtige alle steder i systemet, men den nyder ikke altid fremme. Tværtimod er der dels en vis konservatisme i sundhedssystemet og dels en tendens til at prioritere systemets snarere end patienternes behov. Det sidste lyder måske mærkeligt og kalder på en forklaring. Det er indlysende, at der i et sundhedssystem nødvendigvis må foregå en masse af det, man tidligere kaldte papirarbejde, men som i dag er elektronisk og foregår foran en computer. Et vist mål af kontrol og registrering er nødvendig, men i 2012 vurderede sygeplejerskerne selv, at de brugte fire mio. timer om året på unødvendig dokumentation. Det svarer til 2.461 fuldtidsstillinger. I alt det arbejde er der en tilbøjelighed til at glemme patienternes behov.

På flere sygehuse, oplever man, at der er meget spild i sundhedsvæsenet, forstået som processer, der ikke giver merværdi for patienterne, herunder udregninger, behandlinger og kontroller, som ikke efterspørges. Og også andre instanser har fået øjnene op for, at der er et meget stort potentiale i at finde ud af, hvilke ønsker og behov patienterne har. Når patienternes egne behov ikke står i centrum, fører det til overbehandling og fejlbehandling. Man oplever også systemets iboende konservatisme, for eksempel når det drejer sig om krav om fremmøde, også selv om det er besværligt og unødvendigt for patienterne og i stedet kunne klares over telefonen eller nettet.

Vejle sygehus har flere år i træk effektiviseret med to pct. om året og samtidig været kåret som Danmarks bedste sygehus. Man har været meget inspireret af ledelses værktøjet LEAN, der bl.a. handler om kun at udføre arbejdsopgaver, som har værdi for kunden/patienten. Og selv om man er et offentligt sygehus, mener man ikke her, at det er pengene, der er problemet i sundhedsvæsenet, men den måde de anvendes på. Både Kit Kjærgaards og ovennævnte synspunkter giver unægtelig stof til eftertanke.

Desuden er der i arbejdet med at reformere sundhedssystemet nogle helt centrale begreber, som skal styrkes. Det første er frit valg. Det skal vi have meget mere af. Pengene skal følge borgeren, og vi skal selv kunne bestemme, hvilket godkendt sygehus – privat eller offentligt – i Danmark eller i EU, vi vil behandles på. Det indebærer selvfølgelig også muligheden for selv at betale differencen, hvis behandlingen, man vælger, er dyrere end den takst, der er fastsat i det offentlige system. Den konkurrence, der kommer ud af sådan en ordning, vil føre til et mere effektivt offentligt system med kortere ventetider, færre patienter på̊ gangene og bedre service. Hvis vi følger princippet om at lade pengene følge borgeren, sørger vi for, at det ikke kun er dem, der selv har råd, som får mulighed for at vælge frit.

Det andet centrale begreb er tillid. Vi skal vise de ansatte langt mere tillid, så de kan få̊ tid og mulighed for at yde en god menneskelig og faglig service, som giver tryghed og sikkerhed for patienterne. Al den overflødige kontrol skal skæres væk, og der er, ifølge folk i systemet, meget at komme efter. Det stjæler tiden fra de ansatte, som bliver stressede og kede af ikke at kunne yde en optimal service og ikke at kunne udnytte deres kompetencer optimalt. Desuden er der brug for bedre ledelse, mere effektive arbejdsgange og meget mere samarbejde og koordinering på tværs af faggrupper, afdelinger, hospitaler og regioner. På den måde kan vi også skabe de sammenhængende patientforløb, der glimrer ved deres fravær i dag. På den måde får vi bedre behandling for pengene og bedre forhold for både patienter og ansatte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.