Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Et fagligt løft i folkeskolen har intet med budgetter at gøre

Henrik Christoffersen
Henrik Christoffersen

I uge 31 var undervisningsminister Merete Riisager (LA) vært for skoleverdenens årlige og traditionsrige Sorø-møde. Årets tema: »Dannelse og skole«. Ministeren slog til lyd for, at der bør sættes mere fokus på viden og indsigt i stedet for mål, test og metode. Berlingske refererede glimrende fra mødet.

Det er den samme lille inderkreds af skolens meningsdannere, som nu i snart 25 år har tilbragt tre dage hvert år med at vandre rundt på de nyrevne grusstier i Sorø Akademis park for at føre åndrige samtaler. Og når nu det er dannelse, som er årets tema, så ser det ud til at være lykkedes for alle deltagerne at få deres sædvanlige interessebårne positioner til netop at passe som fod i hose til en diskussion om dette tema. Men et snart sagt hvilket som helst tema kunne vist have været udgangspunkt for at fremføre de samme synspunkter.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, advarede på mødet imod, at skolen fokuserer for snævert på faglige målsætninger, test m.v. Skolen skal så meget andet end det, vi måler og vejer i PISA og nationale test. Samtidig efterlyste lærerformanden en mere grundlæggende diskussion om, hvorfor man holder skole i Danmark. Det er en Fagforening Classic. Det er så komplekst og sofistikeret, hvad lærerne skal beskæftige sig med i skolerne, at det er umuligt udefra at bedømme, hvad der kommer ud af det. Kun lærerne selv kan bedømme, og de synes, at resultatet er godt alle steder, men kunne bedres med flere penge. Omverdenen kan så bruge kræfterne på en endeløs filosofisk diskussion om meningen med at holde skole.

Det dominerende synspunkt fra det pædagogfaglige var også Pædagog Classic. Ideologisk bragesnak. Rektor Stefan Hermann erklærede sig selvfølgelig lige som lærerformanden delvis enig med undervisningsministeren. Det skal den dannede gæst jo altid indlede sine i øvrigt afstandtagende bemærkninger med. Og så advarede Hermann ellers meget sigende om, at det vil skabe tabere i skolen, såfremt der bliver stillet krav til eleverne. Den sorte skole skabte mange tabere, som ikke fik del i almen dannelse. Reformpædagogikken rummede gevinster for anvendelsesorienteret undervisning, og tværfaglighed medvirker til at gøre fag relevante for eleverne, sagde Hermann. Det er stærke ord i en situation, hvor vi som aldrig tidligere overvældes af såvel reformpædagogik som af tabere fra skolen.

Medfølelse med ministeren

På en måde føler jeg med undervisningsministeren, som traditionen tro måtte tilbringe tre døgn sammen med skoleverdenens broderskab af brutalt stærke interessevaretagere og ideologer. Hukommelsesbaseret viden, indlæring, forståelse og indsigt er efter ministerens opfattelse helt afgørende for dannelsesbegrebet og dannelsen af den myndige borger. Men samtidig lagde ministeren distance til en skole, som systematisk konfronterer eleverne med spørgsmål til deres hukommelsesbaserede viden og den slags. Den slags hedder i skoleverdenen test, og det skal man være varsom med.

Det er åbenbart umådelig vanskeligt at tage et opgør med den skole, som øjensynligt fungerer dårligt trods det i international sammenligning meget høje udgiftsniveau. Test er den indlysende måde at følge op på en skole, der betoner hukommelsesbaseret viden.

Ministeren vil gerne målet, men vil, eller måske snarere tør, ikke midlerne. For vi har i de senere år trods alt fået indhentet så betydelige indsigter fra testning i skolen, at flere for skoleverdenen ubehagelige kendsgerninger er kommet for en dag:

Folkeskolen i Danmark leverer trods høje udgifter særdeles middelmådige faglige resultater.

Privatskolerne i Danmark leverer trods mere beskedne budgetter bedre faglige resultater.

Der er meget betydelig forskel mellem de danske folkeskoler på deres evne til at løfte eleverne i faglig henseende.

En stærk evne til at løfte eleverne i faglig henseende har intet med budgetternes størrelse at gøre.

Ren dynamit

For en undervisningsminister, som ønsker at styrke hukommelsesbaseret viden, indlæring, forståelse og indsigt i skolen, burde sådanne indsigter fra de senere års test i skolen være ren dynamit. Men vi hørte, at det er for meget med den slags indsigter. De skaber dårlig stemning.

Hvad skal en undervisningsminister stille op med en folkeskole, som hverken er til at hugge eller stikke i, men hvor alle landets skoler rent faktisk ikke er lige gode? Hvor alle lærere ikke er lige gode? Hvor alle elever ikke er lige dygtige? Hvor penge ikke hjælper? Hvor privatskoler er dygtigere?

Dannelse er ikke mindst at være i stand til og villig til at se virkeligheden i øjnene. I den forstand var det en flok særdeles udannede mennesker, som tilbragte det meste af en arbejdsuge i Sorø Akademis herlige omgivelser.

Ministeren kunne starte med at sætte den slags spørgsmål på dagsordenen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.