Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Et balanceret vækstforslag for Danmark

»Vækst medfører højere beskæftigelse, hvilket er og må være politikernes mål. Højere beskæftigelse betyder mindre omkostninger til understøttelse.«

I Berlingske 22. december har Jesper Beinov et udmærket indlæg om statens budget på ca. 1.100 milliarder.

Kun få milliarder diskuteres i forbindelse med den årlige finanslov. Forfærdeligt meget gøres ud af at behandle måske 10-15 milliarder af hovedbeløbet – blot et par procent af helheden. Det er uden proportioner.

1.100 milliarder er skatter og afgifter – store skatter og afgifter på alt muligt, hvilket bremser diskussionen om hovedproblemet i Danmark, nemlig vækst i samfundet.

Vækst medfører højere beskæftigelse, hvilket er og må være politikernes mål. Højere beskæftigelse betyder mindre omkostninger til understøttelse. Her ligger et kæmpe potentiale for reduktion af de 1.100 milliarder.

Nogle overvejelser kan give den ønskede effekt.

1) Lav en sammenkædning af de kommende tre-partsforhandlinger på arbejdsmarkedet med skatteforhandlingerne. De hænger jo klart sammen. Lavere løn til alle øger vor konkurrencekraft internationalt. Det giver vækst, når vi samtidig er så eksportorienterede, som vi er.

2) Gennemfør regelforenklinger og lad markedet udvikle sig ærligt og redeligt via egen kontrol. Politikerne og statsapparatet er på ingen måde de klogeste til markedsføring.

3) Fagforeningerne må sande, at de oparbejdede høje lønninger skal ned, så vi får flere i arbejde, både blandt de mange indvandrere og ofte dovne arbejdsløse, som lever af statens penge via høje overførsler. Vi kan vel anslå, at ca. 150-200 milliarder (af de 1.100) benyttes til støtte af arbejdsløse. De bliver langt færre ved ændringer.

Forbedringer af tingenes tilstand kan ske ved nedsættelse af løn og støttefunktioner samt indførelse af lav startløn for arbejdsløse og indvandrere.

Konkret foreslås følgende:

* Al nuværende normal-løn og nuværende understøttelser nedsættes med 10 pct. Skatten reduceres, så nettobeløbet forbliver som før for hver enkelt.

* Den mindre skat skal så dækkes.

Staten sparer selv penge via lønreduktion til de mange ansatte.

Vækst, som kommer, får flere i arbejde, hvilket giver besparelser til understøttelser. Den mindre skat via 10 pct.-reduktionen balanceres ud.

* Gennemfør 10 pct. øvelsen i tre år, og vi får landet på fode

* Det er klart, at fagforeningerne skal være deres ansvar bevidst og ikke kun kræve mere i timeløn.

* Mindstelønnen skal ned med 10 pct. årligt i tre år. De nuværende ca. 110 kr./time bringes ned til ca. 70. Og præcist 70 kr./time skal være startlønnen for indvandrere og arbejdsløse – og uden 10 pct. besparelsen i samme tre års periode.

Ingen lider p.g.a. ovenstående. Men væksten gives grobund, hvilket Danmark får gavn af mange år frem i tiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.