Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Erhvervslivet står på skuldrene af ulandshjælp

»Det gør Europa til et sikrere sted, når folk har noget at leve af og ikke tager den livsfarlige flugt gennem Sahara og over Middelhavet.«

Birgitte Qvist-Sørensen
Birgitte Qvist-Sørensen

Journalist Hugo Gaarden foreslår i Berlingskes kronik 27. juni, at vi giver de godt 15 milliarder bistandskroner til dansk erhvervsliv.

Det er et forslag, der bygger på en fejlbehæftet analyse af årsagerne til fattigdom i Afrika og andre steder i verden. Jeg vil ikke forholde mig til at Gaarden slet ikke nævner humanitær bistand – det regner jeg med er en forglemmelse.

Det, Gaarden overser, er, at væksten i Afrika er ledsaget af en stigende ulighed, der gør, at velstanden ikke bliver fair fordelt – deraf de store »huller« i fordelingen af offentlige goder.

Det kan hverken IFU eller erhvervsliv rette op på. Her skal der stærke civilsamfund og institutioner til. Det bruger Folkekirkens Nødhjælp en stor del af vores Danida-midler og vores indsamlede midler på at sikre.

Samtidig går væksten uden om de 800 millioner ekstremt fattige, som ikke er til stede i Gaardens analyse. Disse mennesker lever på et eksistensminimum. Uden adgang til endog dårlige veje eller mangelfulde offentlige goder. Uden basale rettigheder. Men allermest sårbare over for klimaforandringer og radikalisering.

Derfor arbejder bl.a. Folkekirkens Nødhjælp med at løfte fødevareproduktionen til et niveau, hvor der er grobund for, at man kan tilnærme sig noget, der ligner markedslignende vilkår.

Vi arbejder for at sikre piger og kvinders selvbestemmelse og uddannelse. Vi arbejder med at ændre de skadelige religiøse og politiske praksisser, som fastholder folk i fattigdom.

Her er der tale om et arbejde, som intet firma, endsige en investeringsfond eller en pensionskasse, vil røre ved. Men vi skaber grundlaget for den vækst, som vi og Gaarden ønsker at se.

Erhvervslivet anerkender, at dette arbejde er afgørende for, at Afrika kan blive interessant for dem.

Således står der i et fælles oplæg mellem Landbrug & Fødevarer og Folkekirkens Nødhjælp, som vi udarbejdede til Peter Taksøe-Jensens udenrigsudredning, at »vi har en fælles forpligtelse til at løfte disse mennesker ud af fattigdom. Det gør Europa til et sikrere sted, når folk har noget at leve af og ikke tager den livsfarlige flugt gennem Sahara og over Middelhavet. Det er også til gavn for Danmark, danskerne og danske virksomheder«, og senere: »Dansk erhvervsliv står på skuldrene af civilsamfundet og dansk udviklingsbistand: Når først der kommer stabilitet og udvikling, kommer der også danske investeringer«.

Hvis vi skal skabe vækst, er det dummeste, vi kan gøre, at droppe udviklingsbistanden. Det handler i stedet om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Det siger både erhvervsliv, regering og civilsamfund.

Måske vi også kan overbevise Hugo Gaarden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.