Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Erdogan saver den gren over, som Tyrkiet sidder på

Robert Ellis
Robert Ellis

Egentlig burde Europa være taknemmelig for Tyrkiets præsident Erdogan, fordi han har gjort det klart for selv den mest tungnemme politiker, hvad han og hans regime står for.

Erdogan er tit citereret for at sammenligne demokrati med en sporvogn, som man kører med indtil endestationen, og så stiger man af. På et offentligt møde har han indrømmet, at han havde haft planer om et system med en udøvende præsident, siden han var borgmester i Istanbul i 1990erne, og at systemet ville koncentrere al magten i hænderne på én person. Det er netop disse forfatningsændringer, der holdes folkeafstemning om 16. april.

Venedig-Kommissionen, som rådgiver Europarådet i forfatningsmæssige spørgsmål, har konkluderet, at forfatningsændringerne er et farligt tilbageskridt, der fører til énmandstyre. Blandt andet giver de præsidenten retten til at udstede dekreter, opløse parlamentet og udskrive valg samt udnævne ministre og topembedsmænd uden parlamentarisk kontrol. Samtidig bliver retsvæsenet underlagt præsidenten.

Siden det fejlslagne kupforsøg sidste juli har Tyrkiet været i undtagelsestilstand – den er allerede blevet forlænget to gange, og Erdogans regering har benyttet sig af situationen til at få ram på formodede modstandere. Til dato er 135.000 afskediget fra offentlige stillinger, inklusiv 23.000 fra militæret, og 142.000 er tilbageholdt eller arresteret ofte uden at vide, hvad de er anklaget for. Siden kupforsøget er 190 medievirksomheder lukket, 2.500 medarbejdere er gjort arbejdsløse, og 162 journalister er arresteret. Offentlige forsamlinger og protestmøder er også forbudt.

Erdogan har sidestillet nejsigerne i folkeafstemningen med kupmagerne, og premierminister Binali Yildirim hævder, at Gülen-bevægelsen og PKK står bag et nej.

Et »ja« ved folkeafstemningen er afgørende for Erdogans overlevelse. Derfor har det udløst hans vrede, at flere europæiske lande, herunder Danmark, ikke vil tillade ham at føre valgkampagne i Europa. Udover at skælde Tyskland og Holland ud truer Erdogan med at bruge Tyrkiets formandskab i OIC (Organisation of Islamic Cooperation) til at bekæmpe, hvad han betegner som Europas fascisme. Hans udenrigsminister advarer om »hellige krige« i Europa, og efter EU-Domstolens afgørelse i tørklæde-sagen taler Erdogan om starten på en kamp mellem korset og halvmånen.

Andre våben i Tyrkiets arsenal inkluderer den demografiske bombe. Erdogan har opfordret tyrkiske familier i Europa til at føde fem børn. Tillige truer Erdogans indenrigsminister med at sende 15.000 flygtninge om måneden til Europa for at demonstrere Tyrkiets betydning.

I mellemtiden befinder Tyrkiets økonomi sig i krise. Hovedparten af de udenlandske investeringer, som landet er afhængig af, kommer fra Europa, og derfor er Erdogan godt i gang med at save den gren over, som Tyrkiet sidder på.

  • Robert Ellis kommenterer tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.