Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er værnepligt et levn fra fortiden eller fremtidens løsning?

Foto: Claus Bjørn Larsen.
Foto: Claus Bjørn Larsen.

Værnepligten fremkalder dybe følelser hos mange, både hos dem, der har aftjent den, og særligt dem, der ikke har og ser det som slaveriets genindførelse.

Pligten til at tjene sit land i en kortere periode er stadfæstet i Grundloven og bygger på ideen om, at vi som fællesskab er forpligtet til at passe på nationen. Værnepligten, set i nutidigt perspektiv, kaldes alt fra slaveri til tidsspilde og det ligger desværre i tidsånden, at ret og pligt ikke følges ad. Pligten til at forsvare landet kan i manges øjne udliciteres til et professionelt forsvar, hvor man slipper for at skulle forholde sig til sit eget personlige ansvar.

Siden vi lærte at gå oprejst, har mennesket på den ene eller anden måde bekriget hinanden med forskelligt afsæt og i stigende grad med mere avancerede midler. Fra bue og pil til droner og atomvåben. Af religiøse grunde eller simpelt magtbegær.

Uanset årsagerne har menneskeheden det med at glemme, og ved stort set alle krigsbegyndelser- og afslutninger, har man sagt aldrig igen. Så sent som i 1939 troede Chamberlain på, at Hitler var en fin fyr, der kunne forhandles med, ligesom ganske få troede på, at eks-Jugoslavien ville brænde sammen for 25 år siden.

Hver gang har vi bildt os selv ind, at det aldrig kommer til at ske igen og den evige fred sænker sig over kloden, og lige så tit er vi taget på sengen, når despoter eller ekstremister vil det anderledes. Hver gang har pacifisterne og urealisterne påstået, at vi i vores oplyste tid aldrig igen hopper på krigsretorikken.

Danmark er i skrivende stund ikke truet af polske eller russiske marineinfanteribrigader. Derimod er fjendebilledet langt mere diffust, og ingen har nok fantasi til at forestille sig, hvilke udløsende faktorer der risikerer at betyde, at vi enten som nation eller i rammen af Nato-samarbejdet havner i en direkte konfrontation. Det kan ske i den nære fremtid, eller det kan ske om 20 eller 50 år – men set i et historisk perspektiv sker det på et tidspunkt.

I det lys skal værnepligten ses.

Kontinuerlig uddannelse

Danmark har behov for en kontinuerlig uddannelse af våbenføre mænd og kvinder, der får en basisuddannelse i forsvaret, så vi i tilfælde af en tilspidset situation kan mobilisere kræfter, der ikke først skal findes og uddannes. At udelade værnepligten er som at køre på ferie til Italien på nedslidte dæk, uden reservehjul, uden kasko og med et udløbet abonnement til vejhjælpen.

Værnepligten burde være en naturlig del af unge mænd og kvinders vej på mod voksenlivet, en del af det fællesskab der sikrer, at vi kan opretholde nationen med de grænser, vi kender i dag, og de normer, vores forfædre har slidt og slæbt for, at vi kan nyde frugterne af. Hverken demokratiet eller vores levestandard er kommet af ligegyldighed eller dovenskab, men er derimod et direkte produkt af flid og offervilje.

Når enkelte påstår, at værnepligten er slaveri, må det skyldes en historieløshed og desrespekt for det fællesskab, der er altafgørende for, at vi har en fælles fremtid. Tanken er helt på linje med den fornægtelse af verdens udvikling, hvor konflikter indgår som en ubehagelig del af virkeligheden. I fællesskabets interesse kan det derfor virke besynderligt, at gamle partier som Socialdemokratiet ikke varmhjertet bakker op om værnepligten.

Ingen kontrast

Den professionelle kerne i forsvaret skal bevares og markant udbygges, men det står ikke i kontrast til en væsentligt forøget værnepligt. Uddannelsen, ledelsen og vedligeholdelsen af de mobiliseringsenheder, værnepligten skal føde, skal netop være forankret i en stående, professionel styrke. Særligt uddannelseskrævende enheder skal fortsat være professionelle, og en kampvognsenhed er næppe stedet at indsætte værnepligtige med ni måneders erfaring.

Derimod ville søværnet have god brug af værnepligtige i sikrings- og eskorteenheder, hæren kan bruge værnepligtige i regulære infanteriopgaver, ligesom landets kaserner skal have fjernet private vagtfirmaer fra deres porte og udskifte dem med soldater.

Danmark bruger i dag mindst 134 millioner kroner om dagen på integration og udviklingsbistand. Hold det op i mod 84 millioner om dagen på politi, forsvar og beredskab.

Havde verden så bare været sunket ned i evig fred og assimileret indvandring – men så længe det ikke er tilfældet, kunne det være en god idé at vende de tal om.

I det kommende forlig kan vi vælge at sende et gammelt velprøvet system endeligt i graven og dermed begrave traditioner for at en fælles folkelig pligt til at passe på landet eller vælge at udvise lidt rettidig omhu og udvikle og udvide værnepligtordningen.

Nye Borgerlige vil det sidste. Vi vil afsætte to procent af BNP til forsvaret, styrke værnepligten og gå imod den udbredte misforståelse, at det er alle andres ansvar at passe på landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.