Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er karakterer nødvendige eller hen i vejret?

Alt for mange vælger gymnasievejen i stedet for en praktisk orienteret udannelse. Derfor må der være et optagelseskrav. Men ærgerligt, at det er karakterer, der skal afgøre det, og ikke en realistisk vejledning ud fra elevernes kompetencer og interesser.

Niels Egelund.
Niels Egelund.

Nu raser debatten om karakterkrav igen, denne gang i forbindelse med gymnasiereformen. Der er meget store forskelle mellem holdningerne på Christiansborg, og det gælder også blandt parterne i praksis, gymnasierektorer, gymnasielærere og gymnasieelever. Det giver god grund til lige at forholde sig til, hvad karakterer er for noget, og hvad de kan bruges til.

I den mest ideelle af alle verdener ville grundskolen udfordre elevernes boglige og praktiske forudsætninger samt interesser, så de sammen med deres forældre og lærerne var rimeligt afklarede med, hvilket erhverv og dermed uddannelse, de ville sigte mod, når de nåede 8. og 9. klasse. Hvis analyse af digte og abstrakte matematiske problemer ikke lige var sagen, og man måske var lidt træt af skole og lektier, ville de søge mod en uddannelse, hvor læsestof og matematik var noget, som var koblet tæt til praksis. Det ville der formodentlig være 30-35 pct., der ville gøre. Hvis forskellige litterære genrer, mestring af fremmedsprog, analyse af problemer i fysik/kemi og teoretisk matematik samt fordybelse i skriftlige rapporter lige var sagen, ville andre 30-35 pct. søge mod en ungdomsuddannelse, der retter sig mod senere universitetsstudier. Hvis man var en mellemting, som gerne vil udfordres bogligt, men også have en god relation til praksis, ville omkring 20 pct. vælge en ungdomsuddannelse, der gør det. Hvis man efter en meget praksisrettet uddannelse skulle få lyst til at uddanne sig yderligere, er der mulighed for det, og det ville formentlig ca. ti pct. De uddannelsesretninger, der er hentydet til her, er henholdsvis erhvervsuddannelserne (EUD), det almene gymnasium (STX), det tekniske gymnasium samt handelsgymnasiet (HTX, HHX), de kombinerede erhvervs- og gymnasiale uddannelser (EUD) og endelig HF.

Problemet i Danmark er, at der vælges helt anderledes. 74 pct. vælger en af de gymnasiale uddannelser, og 17 pct. vælger en erhvervsuddannelse – samtidig med, at arbejdsmarkedet mangler erhvervsuddannede, og at der produceres for mange kandidater i især de humanistiske fag. Grunden til, at det er gået sådan er, at vi har et meget komplekst erhvervsuddannelsessystem, som grundskolelærerne har meget lidt viden om. Uddannelses- og erhvervsvejledning har siden 2005 været udliciteret til Ungdommens Uddannelsescentre (UU), der naturligvis kun har et meget overordnet kendskab til de individuelle elever, og bortset fra de svageste 25 pct. af eleverne må UU-vejlederne ikke længere give individuel vejledning. Valget er dermed blevet stort set overladt til elever og forældre. En nylig undersøgelse viser, at blandt forældrene er det kun ca. 25 pct., som kan nævne blot én af indgangene til erhvervsuddannelserne, og i 8. klasse er det kun lige godt 15 pct. af eleverne, der kan nævne en af indgangene. Med den mangelfulde viden bliver det naturligt at gøre som de fleste – at vælge en gymnasial uddannelse, så udskydes valget af erhverv med behagelige tre år, og når man ser gymnasiernes reklamer, lyser de også af fest og farver. Erhvervsuddannelsernes image martres af praktikpladsproblemet, og så længe organisationerne ikke kan finde ud af at etablere kvoteordninger og reducere lærlingelønnen, bliver det næppe bedre. Mon de igangværende trepartsforhandlinger kan løse det? Jeg er ikke optimist.

Hvad skal politikerne så gøre? Jo, blå blok vil indføre differentierede karakterkrav. Karakterer har eksisteret i folkeskolen siden 1814, og de har teoretisk set altid haft tre formål. For det første en kontrollerende funktion, idet man ønsker at motivere elever til at yde deres bedste, for det andet en informativ funktion, hvor man fortæller eleven og andre om resultaterne af en vurdering, for det tredje en differentierende funktion, idet man eventuelt kan sortere eleverne med henblik på et videre forløb som det f.eks. sker i dag ved optagelse på de videregående uddannelser.

Det lyder jo fint, næsten som vejet med en guldvægt. Men sådan er det altså ikke helt. Der er med 12-skalaen – i modsætning til den gamle 13-skala – en norm for, hvor mange procent i uddannelsessystemets dele, der bør ligge på hvert trin (dog ikke under 2). 12-skalaen er dermed velegnet til at give karakterer for præstationer, der kan bedømmes rent kvantitativt, hvor et givet resultat af en test eller en prøve helt sikkert kan placeres i forhold til normalfordelingen. Dette gælder først og fremmest for retstavning og matematisk problemløsning. Det er imidlertid således, at omsætning af kvalitative bedømmelser af især stile og mundtlige præstationer til en karakter er en proces, hvor der er en betydelig usikkerhed.

Efter skoleloven af 1975 blev karaktergivning før 8. klasse afskaffet og erstattet af meddelelsesblade, hvor lærere skrev en karakteristik af elevernes færdigheder, hvor man ikke bruger negative vendinger om f.eks. at ligge langt under middel. Siden 2010 har vi haft nationale test fra 2. klasse, men de belyser kun meget snævre billeder af elevernes kompetencer og rummer som andre målinger en betydelig usikkerhed på elevniveau.

I langt de fleste andre lande bruger man, på trods af usikkerhedsmomenterne, karakterer suppleret med en mere generel beskrivelse allerede fra skolestarten – og fra børnehavealderen. Det er med en erkendelse af, at hvis man skal fortælle børn om deres kompetencer og sammenligne dem med, hvor de ligger i forhold til andre, så er en talværdi den enkleste mulighed. Så selv om karakterer har deres svagheder, så giver de tydelige signaler til eleven, forældrene og det videre uddannelsessystem.

Når det gælder Danmark må man sige, at systemet, herunder forældrene, ikke hidtil har sagt klart til de unge mennesker i 8. klasse: »Hvis du ikke kan eller vil yde en god indsats i de boglige fag, så er gymnasiet ikke noget for dig efter 9. klasse. Men der findes andre interessante muligheder, hvor du kan bruge både hovedet og dine hænder og i øvrigt tjene penge fra starten af.« Det har givet et alvorligt mismatch. Derfor må der være et optagelseskrav, både af hensyn til eleverne og uddannelserne. Men ærgerligt, at det er karakterer, der skal afgøre det, og ikke en fornuftig og realistisk vejledning med basis i elevernes kompetencer og interesser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.