Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er du ånd-svag?

Marie Jacobsen Damm
Marie Jacobsen Damm

Ligegyldigt hvor meget kirken end forsøger at introducere pinsefisk, sende duer eller farvestrålende balloner mod himlen, eller inviterer ildpustende gøglere ind i kirken, så er der stadig ikke rigtig nogen, der ved, hvad pinse er for noget.

Man får ingen halloween-gru, kalendergaver eller påskeæg, og ingen pinsepynt kan hjælpe reklamekatalogerne med at markedsføre denne sidste af kirkens tre store højtider, der handler om noget så uhåndgribeligt som Helligånd.

Helligånden er og bliver besværlig, selv om det ellers netop er åndelighed, der siger mange mennesker noget. Også dem, der ikke føler et særligt tilhørsforhold til kirke og kristendom, kan tale med om ånd eller såkaldt spiritualitet.

Spiritualitetens gennemgående idé er, at der er noget, der er større end os selv. Vi kan ikke se det eller fastholde det. Men vi kan heller ikke se en tanke eller kærligheden mellem to mennesker eller for den sags skyld den ånde, der får vores bryst til at hæve og sænke sig og gør os levende.

Men fra spiritualitet til åndelighed eller Helligånd er der af en eller anden grund langt, og der er vist ingen tvivl om, at begrebet spiritualitet i dag klinger bedre end den gammeldags ånd. Noget, der måske hænger sammen med et andet klassisk begreb, der i hvert fald indtil for nylig lugtede lidt hengemt, nemlig dannelse?

Ophøjede idealer

Dannelsen er ligeså flyvsk som den due, der er et af Helligåndens symboler.

Nogle forbinder dannelse med paratviden, at man kan sine klassikere og kender til den historie og kultur, man er dannet af – man har måske endda hørt om Helligånden. Andre forstår dannelse som gammeldags god opdragelse, som høflighed og gode bordmanerer. Atter andre forbinder begrebet med tolerance og medmenneskelighed.

Ideen om, at vi bliver dannet af en fælles historie, hænger ved, måske fordi den tilbyder mennesket en individuel udvikling inden for demokratiets og fællesskabets rammer.

Men fællesskaber kan også blive indspiste, når f.eks. en kulturel elite udpeger sig selv, eller bliver udpeget som »de dannede« i samfundet. Den form for selvbevidsthed har bidraget til at bringe dannelsesbegrebet i miskredit, fordi det er kommet til at handle om at høre hjemme i den »rigtige« gruppe eller samfundsklasse. Og det har ikke meget at gøre med ånd.

Men vi dannes af det hele. Af historien, af tiden, af kulturen, af hinanden. Alt det, vi gjorde op med, og alt det nye, vi skaber. Alle vores fejl og alle vores sejre – alt det gamle og alt det nye.

Hverken dannelse eller ånd er et ophøjet ideal eller et system hævet over os almindelige mennesker. Ånden rammer os måske, når vi betragter et kunstværk, lytter til Bach eller Bowie – og vi føler, at det taler direkte til én. Kun i det øjeblik, hvor det bliver en personlig tilegnelse, giver det mening.

For det er først, når man forstår, at ord får betydning. Ord kan sagtens lade én kold og ligegyldig, selv om man taler det samme sprog. Ordene »jeg elsker dig« bliver først meningsfulde, når de siges direkte mellem to mennesker, høres og modtages og vækker en reaktion. Vi gribes af en stemning, og vi forsøger ihærdigt at fastholde den.

Ånd er ikke sådan at sætte ord på, den kan ikke defineres endegyldigt, sættes på formel eller forstås rationelt – alligevel virker den i os.

Men det har vi nok glemt, når det bliver pinse igen om et år…

Marie J. Damm er sognepræst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.