Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er dit barn læringsparat i dag? Inspiration fra Australiens skolesystem

»I telefonen er skolens venlige og professionelle sekretær, som fortæller mig, at min datter ikke er læringsparat i dag, og at jeg derfor venligst må hente hende. Øhh, læringsparat...?«

Spørgsmålet i rubrikken til dette indlæg er relevant – særligt når jeg befinder mig til forældreintro-aften på Port Melbourne Public School.

Her oplyses forældrene om hvilke forhold, der gælder på skolen. En slags brugervejledning.

Det er lidt den omvendte verden fra det, jeg kender i Danmark. Der har et forældremøde mere karakter af, at forældrene stiller krav til skolen, hvis stakkels ansatte næsten permanent presses i defensiven. I Melbourne bliver der derimod lyttet, når rektor forklarer, hvad skolen forventer af forældrene. Og det skulle snart vise sig at være vigtig info.

Et par uger senere henter min sekretær mig ud af et møde, der er et telefonopkald, jeg må tage. Ude på gangen fortæller hun, at skolen ringede, og jeg spurgte straks, hvad min datter havde brækket.

Men der var ikke sket nogen ulykke. I telefonen er skolens venlige og professionelle sekretær, som fortæller mig, at min datter ikke er læringsparat i dag, og at jeg derfor venligst må hente hende. Øhh, læringsparat...?

Det var så her, at den venlige sekretær kunne gentage rektors forklaring til ignoranten her om det allermest fundamentale begreb i en skole – at børnene møder læringsparate. Ellers kan de jo ikke modtage læring, hvilket sådan set er hele formålet med deres tilstedeværelse på skolen, og så vil det gå ud over de andre elevers udbytte af dagen.

Så intet drama, ingen skade sket, blot som hvis barnet havde feber – bare vær venlig at hente.

Logik for burhøns. Det var lige der, det gik op for mig, at jeg havde forsømt mit ansvar.

Det var ikke skolens ansvar, om min datter var kommet i seng i ordentlig tid. Ikke skolen, som skulle bøvle med det, hvis vi havde haft en fortravlet morgen. Ikke deres problem, hvis morgenmaden havde været for let. Ikke deres kamp, hvis min datter var træt af et eller andet og umotiveret – det var mit ansvar.

Jeg skal levere et styk læringsparat barn – og så skal de nok tage over derfra og gøre deres del af jobbet excellent.

Den selvindsigt har siddet på rygraden lige siden, og det er en ansvarsplacering, som gjorde en kæmpe forskel i den australske folkeskole. Der var mange interessante forhold, men denne lille vane, det lille telefonopkald, gjorde efter min vurdering den største positive forskel.

Det virkede i den grad. Der var ikke så mange forældre, som fandt det morsomt at bede chefen om fri for at hente et overtræt barn. Så læringsparathed var et ansvar, forældrene tog på sig. Også i vores skole som faktisk lå i et socialt belastet område. Det løftede undervisningen markant og kostede intet. Lige siden har det undret mig, at man ikke har denne enkle praksis i den danske folkeskole.

Jeg spurgte interesseret mine kolleger i Australien om dette fænomen, og de kiggede på mig halvt medlidende, halvt vantro – og forklarede tålmodigt det åbenlyse. Selvfølgelig var det sådan i enhver skole. Hvordan skulle det kunne være anderledes?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.