Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturkarrusellen

Er DF gået på førtidspension?

Eva Agnete Selsing, filosof
Eva Agnete Selsing, filosof

På papiret har DF aldrig haft mere succes. Med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har pænheden gjort sit indtog, og partiet er blevet spiseligt for danskerne i en sådan grad, at det snart bliver landets største.

Midt i den positive opmærksomhed er DF imidlertid lige så stille ved at miste sin eksistensberettigelse. Det parti, der i sin essens var en folkelig protest mod elitisme, københavneri, kulturradikalisme, systemet og pamperne, findes dårligt længere. Det står i dag nærmest kun for et eneste politisk projekt, nemlig bevaring af status quo. Uanset om det gælder de seneste års ødelæggende centralisering, væksten i de offentlige budgetter eller udlændingepolitikken.

Det sidste er naturligvis mest bemærkelsesværdigt. DFs suverænt vigtigste mærkesag gennem årene har været bekæmpelsen af den multikulturelle opsplitning af Danmark, men den kamp er på det nærmeste gået i stå. Kan nogen på stående fod fortælle, hvad DF vil gøre for at forhindre udbredelsen af sorte pletter på Danmarkskortet? Nej, vel? Når det kommer til egentlige løsninger og gennemarbejdede forslag, er partiet aldeles fraværende.

Det er helt utilstrækkeligt, at DFs folketingsmedlemmer harcelerer over halalkød i institutioner, bølleadfærd på hospitaler, reklamering på arabisk og hvad der ellers er af tilfældige reaktioner på dagsaktuelle enkeltsager. For hvad med det store billede? Hver eneste dag bevæger vores land sig langsomt mod en større opsplitning, og symbolske markeringer kan naturligvis ikke vende den udvikling.

Partiets eneste store sejr ligger tilbage i 2002, nemlig ændringen af udlændingeloven, som blev forhandlet af Jesper Langballe og Søren Krarup med Bertel Haarder. Men ikke bare var de stramninger langtfra nok til at standse den faretruende udvikling. Antallet af flygtninge og familiesammenførte er igen på vej op. Alligevel vil DF bevare både flygtningekonvention og kvoteflygtninge, og er grundlæggende ikke villige til at gøre noget for at bremse tilstrømningen.

Politikudviklingen er ikke-eksisterende. En fin illustration af det fravær får man på DFs hjemmeside, der kun indeholder tre udspil for hele sidste år: Dyrevelfærd, flere folkelige film (!) og et forkølet tosiders finanslovsudspil. Som taget ud af en karikatur – der mangler bare et krav om flere frikadeller til folket. Den egentlige politikudvikling foregår hos Venstre og til dels Liberal Alliance og andre uden for Christiansborg. I mange år kæmpede venstrefløjen med sig selv om at tilslutte sig udlændingestramningerne fra 2002, men til sidst vandt de taktiske overvejelser over deres kulturradikale ideologi. Ingen tvivl om at venstrefløjen er i bevægelse, men hvis de skal overtage mere af DFs politik, hvad er der så at tage fat i?

Måske er partiet blevet træt. Af modgang. Af udhængning. Af armhuleprutte-angreb fra Carsten Jensen. Det kan jeg godt forstå. I et historisk lys har DF kæmpet en enestående og heroisk kamp på vegne af Danmark. Det kan ingen tage fra dem. Men vi har desværre ikke råd til at dvæle ved fortidens bedrifter. Problemerne er større end nogensinde før, og det bliver kun værre. Danmark skal også være et velfungerende samfund for vores børn. Det er ikke underligt, at en ud fem unge danskere ønsker en udlændingepolitik, der ligger til højre for DF. Fremtidige generationer kan nemlig ikke leve af nostalgi alene.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.