Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Er det ikke blevet lidt for nidkært med den indfødsretsrøve

Efter at have boet i Danmark i snart 43 år, og med et forestående Brexit – jeg har britisk pas – og usikkerheden om, hvad det betyder, syntes jeg, at det var på tide at ansøge om dansk indfødsret/statsborgerskab. Eftersom jeg er halvt dansk (min mor er dansk), skulle man tro, at det ville være en formalitet.

Min søn er ved at søge om britisk statsborgerskab, da han muligvis skal arbejde i Storbritannien i forbindelse med hans karriere. Han kan arve mit statsborgerskab, men ikke give det videre. Det kræver besvarelse af tre spørgsmål, udfyldelse af et ansøgningsskema samt dokumentation for, at han er min søn og født inden for ægteskabet. Sagsbehandlingstid: nogle få måneder.

I Danmark er processen anderledes. Jeg har talt med Udlændinge- og Integrationsministeriet, og selv om min mor er dansk, jeg er døbt i Danmark, har boet i Danmark siden jeg var ti år, taler/skriver dansk, har taget alle mine uddannelser i Danmark, er dansk gift, har børn med danske pas, er integreret og på alle måder af de fleste vil blive betegnet som dansker – så skal jeg alligevel hele ansøgningsmøllen, med tilhørende indfødsretsprøve, igennem. Sagsbehandlingstid: ca. 18 mdr.

Min kone dumpede

I start juni tager jeg indfødsretsprøven, og har forberedt mig bedst muligt ved at studere »Læremateriale til Indfødsretsprøve af 2015«.

Er jeg blevet mere dansk af den grund? Egentlig ikke. Personligt synes jeg, at en del af materialet er gentagelser, det dvæler meget ved det politiske system i Danmark og relativt lidt ved det kulturelle, og hvad der kendetegner de fleste danskere. Er dansk populær musik virkelig kun 13 linjer værd, og alene kendetegnet ved Savage Rose, Gasolin, CV Jørgensen og TV2? Hvor er Shu-Bi-Dua, Thomas Helmig, Gnags, DAD, Lukas Graham og Sanne for blot at nævne nogle få?

Som led i min forberedelse har jeg taget de forrige versioner af indfødsretsprøven, der er tilgængelig på internettet, og har oftest 37-39 rigtige ud af 40 spørgsmål, der stilles. Det er som regel flere, end venner og familie kan svare på. Min kone tog for nylig testen sammen med en kollega. De dumpede begge.

Jeg har forståelse for, at Folketinget gerne vil gøre det vanskeligt at opnå dansk statsborgerskab, men bør der ikke være en grænse for, hvor nidkært det skal være, når selv danskere ikke engang kan bestå testen i at være dansker? Hvorfor er det ikke muligt, som i England, at lade indfødsret gå i arv?

Brug i stedet kræfterne på dem, man vil gøre det vanskeligt for, men byd os, der har fødselsretten på vores side, og som kan og vil, velkommen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.