Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Ensom uden nogen bag os

»Robotter og automatik vil skulle bruges aktivt for, at vi kan bevare en velfærdsmodel, som vi kender den. Det gælder i produktion, værdiskabelse, omsorg og pleje. Men de kan aldrig afløse nærværet. Vi har alle brug for, at nogen står bag os.«

»Bag enhver succesfuld mand står en kvinde«, vovede man i gamle dage at sige. Rigtigt er det i hvert fald, at vi sjældent for alvor lykkes uden, at der er en person M/K at spille bold med eller få hjælp, sparring og coaching fra. Det er forskelligt, hvordan vi får vores energi og træffer de gode beslutninger. Drømme-sparringspartneren opfattes ofte som den, der sikrer, at vi selv taler os frem til rigtige svar og løsninger. Populært sagt en mur der spiller bolden tilbage.

Heldigvis er det for de fleste af os ikke blot en dum mur, der spiller bolden tilbage, men én som forstår vores situation eller behov. Og derved giver merværdi til vores tankeprocesser. Mange af os tror ofte, at vi selv har fundet de bedste løsninger. Reelt er de ofte blevet indpodet gennem andre. Sådan siges det, at kvinder i århundreder har fået mænd til at træffe gode beslutninger.

Tidens fokustema for Danmarks Radio omhandler alle dem, der ikke har nogen at spille bold med. Såvel konkret som intellektuelt. De mange som er ensomme. I ugerne der kommer, vil alle aspekter af ensomheden blive belyst. Ja, selv Thomas Blachman er sendt på mission. Masser af halvbanalt semi-reality-TV på en bund af speedsnak er således i vente. Men temaet er også alvorligt.

Læs også: Ledige kæmper med ensomhed

Kategoriseringen af ensomhed bliver interessant at følge. Der er den klassiske og barske om de 3.500 personer, der hvert eneste år dør helt alene, og hvor det først opdages, når det drypper ned til underboen, eller flueplagen bliver for stor, og hvor pårørende efterlyses i små, triste avisannoncer. Og den forventeligt nyere vinkel vil blive, om de mange tilbud af såkaldte sociale medier reelt har en plads og rolle at indtage imod ensomheden. Sociale medier bygger principielt på, at man har noget at være fælles om og en grundlæggende relation, for ellers bliver man blot en moderne TV-seer, en slags voyeur i forhold til når andre lever et liv og udveksler samvær. Det må blot øge ensomhedsfølelsen i realtid at se andre leve.

Robotter og automatisering vil indgå i løsningen af mange af fremtidens udfordringer. Såvel i forhold til kedeligt eller monotont arbejde, som afløser for hænder der ikke er nok af, men også i mange andre sammenhænge. Asimo, den mest menneskelige robot, vi kender i dag, har netop været i Danmark og har vist os, hvor meget respons man kan modtage fra en kunstig og programmeret intelligens. Intet, der kan tænkes, er længere umuligt. Måske vil de elektroniske og virtuelle legekammerater, som vores børn vokser op med på en iPad – imaginære venner der står til rådighed, når de selv har tid til dem eller ønsker – præge, hvad der kan tilfredsstille de sociale behov og fjerne noget af ensomheden.

Læs også: Ensomhed rammer flere og flere unge

Få betragter vel opvaskemaskinen eller robotstøvsugeren som en hyggestundsdræber. En robot, der kunne sende de i øvrigt ulideligt mange semiautomatiserede fødselsdagshilsner på Facebook eller besvare dem individuelt, kunne man også drømme om. Men her opstår kerneproblemet. Vi fristes til at automatisere os ud af et problem, vi selv har skabt. Gennem digitalt genoptagede fællesskaber, som ellers ofte af sig selv naturligt var udslukt som en del af livets gang i faser.

Robotter og automatik vil skulle bruges aktivt for, at vi kan bevare en velfærdsmodel, som vi kender den. Det gælder i produktion, værdiskabelse, omsorg og pleje. Men de kan aldrig afløse nærværet. Vi har alle brug for, at nogen står bag os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.