Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Enøjet syn på effekterne af øget offentligt forbrug

Det nye håb for centrum-venstre hedder »dynamiske effekter af offentligt forbrug«. Ideen er bl.a., at højere udgifter til uddannelse medfører, at de unge lærer mere, og derfor får bedre job.

I den ånd har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i denne uge udgivet en rapport, hvor konklusionen er, at Finansministeriets økonomiske model rammer skævt, fordi den ikke medregner (positive) dynamiske effekter af øget offentligt forbrug.

Det gælder f.eks., når Finansministeriet regner på Thornings og Mette Frederiksens reform fra 2013, der reducerer selskabsskatten, og hvor finansieringen kommer fra lavere offentligt forbrug (f.eks. færre penge til erhvervsskoler, folkeskoler og børnehaver).

I det tilfælde beregner Finansministeriet en positiv dynamisk effekt af (højere velstand) af lavere selskabsskat, da det er videnskabeligt veldokumenteret, at lavere selskabsskat har store positive velstandseffekter. Omvendt indregner Finansministeriet en dynamisk effekt på nul af ændringer i det offentlige forbrug.

Der er ingen tvivl om, at når det offentlige forbrug øges, kan det påvirke danskernes adfærd. Men i debatten hos centrum-venstre er det helt overset, at effekten kan være både negativ og positiv. Det var også konklusionen i forårets vismandsrapport (at effekten kan være både negativ og positiv). Men intet sted i AE-rapporten nævnes det, at offentligt forbrug kan have negative dynamiske effekter. Man nævner kun positive effekter. På den måde er AEs rapport usædvanligt selektiv.

F.eks. kan højere udgifter til ældreområdet (plejehjem, hjemmehjælp mv.) indebære, at man ikke behøver at arbejde så meget for at spare op for at få råd til en god alderdom. Det vil trække arbejdsindsatsen ned.

Disse negative effekter skal opvejes mod de positive dynamiske effekter. Bedre ældrepleje betyder, at man ikke behøver at bruge så meget tid på at pleje sine egne forældre, og derfor kan man arbejde mere. Den samlede effekt kan være positiv eller negativ.

Vi har stort set ingen videnskabelige undersøgelser på danske data, der måler dynamiske effekter af øget offentligt forbrug. Derfor er det fornuftigt, at Finansministeriet indregner en dynamisk effekt på nul. Når man om nogle år (eller årtier) har en håndfuld solide videnskabelige undersøgelser af arbejdsudbudseffekten af højere udgifter til f.eks. plejehjem og biblioteker, kan og bør man lægge dette til grund i beregningerne.

Desuden må det forventes, at når udgifterne på et område i forvejen er meget høje, så falder effekten af en ekstra tilført krone. Dette er relevant i et land, der har det næsthøjeste offentlige forbrug i OECD. Dette var f.eks. en af grundene til, at Produktivitetskommissionen ikke anbefalede at tilføre flere penge til uddannelse og forskning.

Blandt 35 OECD-lande har vi i forvejen de højeste offentlige uddannelsesudgifter (i pct. af BNP) og udfordringen – ifølge Produktivitetskommissionen – var at få mere værdi for de samme penge. Denne pointe er også udeladt i AEs lange rapport.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.