Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion:

Endnu flere børn i danske fængsler

John Hatting: År efter år kommer der flere og flere børn i de danske fængsler. En nedsættelse af den kriminelle lavalder vil kun forstærke denne udvikling. Alt hvad der kan krybe og gå af uafhængige interesseorganisationer har ellers frarådet regeringen denne manøvre, alligevel vender de det døve øre til.

John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen
John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen

Den kriminelle lavalder

Det var helt tilbage i 1905 den daværende Rigsdag hævede den kriminelle lavalder fra 10 til 14 år. Femogtyve år senere, i 1930, hævede et bredt flertal i Rigsdagen den kriminelle lavalder med yderligere ét år til de nuværende 15 år, ja, på nær fire medlemmer, stemte samtlige medlemmer af Rigsdagen for forslaget.

Nu mere end firs år efter vil et snævert regeringsflertal mase en sænkelse af lavalderen igennem, uagtet at oppositionen ruller den tilbage, så snart de får muligheden herfor.

Ofte fremhæves en lavere lavalder i andre lande, og det er da rigtigt, at lavalderen er seks år i USA, i England er den 10 år og i Scotland har de lige hævet den fra otte til 12 år. Men nu har de angelsaksiske retstraditioner bare overordnet ikke som målsætning at hjælpe unge mennesker ud af deres kriminalitet, men anvender i stedet ofte meget lange fængselsstraffe, for har du begået kriminaliteten, så må du også kunne tage straffen, og er du i fængsel, så volder du ikke samfundet problemer.

De nordiske traditioner har derimod længe bygget på grundlæggende værdier om reintegration og resocialisering, for alle skal igen være en del af civilsamfundet. I Danmark anser vi alle mennesker for at være værdifulde, og efter endt straf skal man jo helst bidrage til samfundet igen.

Dog er det velkendt, at fængsler i sig selv ikke hjælper folk på fode igen. I fængslet kan man populært sige, at du lærer alt det, som ikke kan bruge til noget, for det meste af snakken handler om kriminalitet. Kun fire ud af 10 har fået job tre år efter løsladelsen, og kun ganske få erhverver sig egentlige uddannelser, mens de afsoner.

Vi ved også, at de yngste stort set ingen skoleuddannelse har. For et par år siden talte man op i Statsfængslet i Ringe, og det viste sig, at 55 pct. af de indsatte 18-23 årige ikke havde fuldført folkeskolen, hvilket unægtelig er et vanskeligt afsæt til en senere kriminalitetsfri tilværelse.

Af statistikkerne kan vi se, at det er dem med den korteste uddannelse, det er dem med de laveste indtægter og det er dem med de fleste anbringelser uden for hjemmet, der havner i fængsel. Pr. 1. juli kan 8. klasses børn på 14 år så også komme i fængsel, selv om vi ved, at det er de yngste, som er de hyppigste gengangere. Resultatet bliver entydigt mere kriminalitet og dermed flere ofre. Tillykke!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.