Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

En verden under stadig forandring

Danmark er med i NATO, EU og FN, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende og lægge vores lod i vægtskålen, og dét lod vejer desto tungere, desto mere vi selv engagerer os i løsningen af problemerne.

Per Stig Møller: »Det var forkert af statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2011 at fordele udenrigspolitikken på fire ministre. I 2001 slog Anders Fogh-Rasmussen og Bendt Bendtsen klogt nok det hele sammen under én, og det har Løkke Rasmussen gentaget.«
Per Stig Møller: »Det var forkert af statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2011 at fordele udenrigspolitikken på fire ministre. I 2001 slog Anders Fogh-Rasmussen og Bendt Bendtsen klogt nok det hele sammen under én, og det har Løkke Rasmussen gentaget.«

Med jævne mellemrum skal man revurdere den danske udenrigspolitik, for verden forandrer sig hele tiden og dermed også de udfordringer, som udenrigspolitikken skal adressere. Denne øvelse er foretaget af f.eks. udenrigsminister Per Hækkerup i 1960erne, af Uffe Elleman-Jensen i 80erne med Dyvig-rapporten og af min ringhed med En verden i forandring, 2003. Nu er den dygtige ambassadør Peter Taksøe-Jensen så ved at afslutte sin udenrigspolitiske gennemgang på vegne af Løkke Rasmussen-regeringen. I Politiken 19. januar har han i et stort interview løftet sløret for nogle af sine kommende vurderinger, og de synes at definere vores nærområde som Østersøen og Arktis, idet han tilsyneladende vil anbefale, at Danmark til gengæld begrænser sin indsats og tilstedeværelse mange andre steder i verden, såsom f.eks. Mellemøsten.

Det er rigtigt, at Danmark først og fremmest skal sikre sig mod de nærmeste trusler, som kan opstå i Østersø-området og Arktis på grund af den russiske adfærd i de senere år. Man kan ikke udelukke tilsynekomsten af »små grønne mænd« i Estland og Letland. Her kan det nordisk-baltiske samarbejde blive udfordret, for »små grønne mænd« er jo officielt hverken russere eller soldater og dermed vanskelige at håndtere for NATO. Man kan heller ikke udelukke, at vores vilje til at forsvare Rigsfællesskabets interesser i Arktis vil blive testet. Jeg er derfor enig med kontreadmiral Nils Wang, når han i den nye bog »Hvor står Danmark nu?« skriver: »Der er ingen grund til at frygte hverken russisk eller kinesisk militær invasion af Grønland. Den sikkerhedspolitiske risiko for både Grønland og Danmark ligger derimod i en erosion af Kongerigets troværdigherd som sikkerhedspolitisk aktør.«

Men udfordringerne kommer jo i dag og vil i stigende grad også komme langt længere væk fra os, og lige netop fra Mellemøsten og Afrika. Det viste året 2015 med al ønskelig tydelighed.

Det var disse nye udfordringer fra øst i form af russisk revanchisme og fra syd i form af en voksende islamisme, som »En verden i forandring« søgte at forberede dansk udenrigspolitik på og til. Derfor indskibede vi os under vores halve år som EU-formand i 2002 i udviklingen af »Køreplan for Fred mellem Israel og Palæstina«, fordi en sådan fred, udover at skabe to-statsløsningen, ville styrke de anti-islamistiske kræfter i regionen. Derfor oprettede vi i 2003 »Det Arabiske Initiativ« og »Det nye Naboskabsprogram«, som efter udvidelsen af EU skulle styrke den demokratiske og markedsøkonomiske udvikling hos EUs nye naboer mod øst og syd. Begge initiativer forudsatte langsigtede indsatser, der anvender såvel den klassiske, diplomatisk-politiske udenrigspolitik som udviklings- og handelspolitikken, som Taksøe-Jensen også med rette vil samordne og samkøre. Udenrigspolitikken skal kunne anvende alt, hvad vi har i værktøjskassen.

Derfor var det forkert af statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2011 at fordele udenrigspolitikken på fire ministre! I 2001 slog Anders Fogh-Rasmussen og Bendt Bendtsen klogt nok det hele sammen under én, og det har Løkke Rasmussen gentaget.

Det må naturligvis erkendes, at Danmark ikke fik skabt fred i Mellemøsten, ikke fik forhindret islamismens vækst og ikke fik forhindret flygtningestrømmene fra Afrika. Men ingen vil vel være i tvivl om, at det havde været til fordel for os, hvis det var lykkedes. Derfor er vi nødt til at gå frem efter Karl Poppers devise om at prøve og fejle og prøve og fejle igen, indtil det lykkes. For kommer vi ikke til Mellemøsten og Nordafrika, kommer Mellemøsten og Nordafrika til os. Mellemøsten i form af terror hos os. Nordafrika i form af massiv, illegal indvandring, der vil skabe stigende uro i vore byer. De fleste af misdæderne Nytårsnat i Köln synes jo netop at være ikke-asylberettigede unge mænd fra Nordafrika. Udenrigspolitikken må finde de redskaber frem, som kan stoppe denne udvikling, såsom diplomatisk-politiske, handelspolitiske og økonomiske værktøjer.

Hvad angår Mellemøsten nytter det heller ikke at melde sig ud. Lykkes det IS at stabilisere sig og fastholde et større landområde, vil det med styrke sprede sine tentakler længere ud i forsøget på at destabilisere og/eller overtage f.eks. Libyen, Egypten, Jordan, Libanon, Mali mm. Samtidig vil IS skræmme os væk ved hjælp af terror mod vesterlændinge dér og terror mod os her. Vi har set det hele og vil komme til at se meget mere. Skal vi undgå en sådan udvikling, skal vi igen bruge alle værktøjerne i form af støtte til civilsamfundene, styrkelse af de moderate og moderne kræfter, økonomisk hjælp og, hvor det bliver nødvendigt, militær assistance i samarbejde med de kræfter og lande i regionen, som vil modvirke islamismens magtovertagelse.

Hvad Danmark måtte gøre alene, batter selvfølgelig ikke meget over for udviklingen i Mellemøsten og Afrika, men Danmark er med i NATO, EU og FN, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende og lægge vores lod i vægtskålen, og det lod vejer desto tungere, desto mere vi selv engagerer os i løsningen af problemerne.

Jo, verden er forandret og står foran endnu større forandringer, som vi er nødt til at forholde os til og reagere på, hvis ikke andre skal reagere for og mod os. Det gælder såvel i nord og øst som mod syd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.