Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

En vanvittig anmeldelse i Berlingske

»Bent Blüdnikow føler sig selvfølgelig med rette ramt, fordi han befinder sig helt inde i kernen af det koldkrigs-’community’, jeg har dristet mig til at omtale i min nye bog.«

- -Billedpakke i anledning af 75 året for den tyske besættelse den 9. april 1940- - Anden verdenskrig. Tysk besættelse 9. april 1940. Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik. : First day of German occupation of Denmark during World war II. Soelvgade ( Sølvgade) blocked by cars, so german military could control incoming trafic .;
- -Billedpakke i anledning af 75 året for den tyske besættelse den 9. april 1940- - Anden verdenskrig. Tysk besættelse 9. april 1940. Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik. : First day of German occupation of Denmark during World war II. Soelvgade ( Sølvgade) blocked by cars, so german military could control incoming trafic .;

Berlingskes anmelder Bent Blüdnikow var næsten overdrevent begejstret for min første Stasi-bog »Knud og Vera – Et Stasi-drama«. I 2012 hyldede han beretningen om bedrag og dobbeltliv i overvågningsstaten DDR med ord som »en helt ustyrlig fremragende og rystende bog«. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Min nye Stasi-bog, »Lenz – Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden«, kan Bent Blüdnikow til gengæld ikke lide: Én stjerne er karakteren denne gang (Berlingske 28. april). Det lyder næsten for skidt til at være sandt.

Læs også: Stasi-agenten Lenz alias Morten Jung-Olsen pletrenses i ny bog

Hovedårsagen til anmelderens manglende begejstring skal formentlig findes i bogens epilog, hvor jeg blandt andet skriver: »I årevis har et særligt indviet koldkrigs-’community’, en kreds af koldkrigsforskere, tidligere PET-funktionærer, politikere, dagbladsjournalister osv. ført forbitrede værdikampe mod hinanden. De har nedsat kommissioner og udarbejdet redegørelser. De har kommenteret og politiseret. Men i det komplicerede samspil mellem individ og samfund har sidstnævnte, samfundet, længe nok haft forrang. Det er på tide, at fokus vendes mod de mere psykologiske aspekter af Den Kolde Krig. Den bedste måde at lære af historien på er selvfølgelig, hvis de tidligere danske Stasi-agenter selv vover sig frem og fortæller deres historie uden frygt for offentlig stigmatisering. Det kræver imidlertid et andet klima end en fortsat skyttegravskrig om den rette fortolkning af Den Kolde Krig. Det er mit håb, at historien om ’Lenz’ kan bidrage til at bane vejen mod det nødvendige tøbrud.«

Bent Blüdnikow føler sig selvfølgelig med rette ramt, fordi han befinder sig helt inde i kernen af det koldkrigs-’community’, jeg har dristet mig til at omtale i min nye bog.

At Bent Blüdnikow ikke kan lide min nye Stasi-bog, kommer ikke helt bag på mig. Men jeg er temmelig målløs over det næsten absurde omfang af faktuelle fejl, fordrejninger og fortielser i hans anmeldelse. Mest vanvittig er Blüdnikows påstand om, at jeg – på grund af den lukkede arkivsituation – skulle have indgået en tvivlsom pagt med den tidligere Stasi-agent Lenz’ venner og derefter lavet mit manuskript om med henblik på at »pletrense Lenz« og »frikende vennerne«. For hvad? spørger jeg i al stilfærdighed. Hvad har disse gamle venner og klassekammerater gjort sig skyldige i? Udover at kende eller have kendt Lenz.

Læs også: Rystende kærlighed i Stasi-land

Jeg har selvfølgelig ikke lavet mit manuskript om. Det er helt rigtigt, at jeg først fik adgang til de helt centrale kilder i kredsen omkring Morten Jung, da jeg så Lenz-sagen i et nyt lys. Da jeg – med adgang til Stasis arkivalier – indså, at Lenz ikke er den storspion, mange har villet gøre ham til.

Men denne erkendelse har intet med vennerne at gøre. Disse venner er imidlertid Blüdnikows faste omdrejningspunkt, der forklarer alle bogens angivelige fejl og mangler. For eksempel min teori om, at Morten Jung i løbet af 1980erne forsøgte at minimere sin agentvirksomhed for Stasi. Her taler dokumenterne vedrørende Lenz’ agentleverancer imidlertid deres eget tydelige sprog: Hvis EU-systemet var Lenz’ endemål – det var det ifølge Stasis udenlandsspionages sidste chef, Werner Grossmann – hvorfor leverede han så kun halvt så meget som i sin »storhedstid« i Udenrigsministeriet omkring 1980? På den dobbelte tid?

Ifølge Blüdnikow skulle jeg uden nærmere argumentation påstå, at de personer, der figurerer på Lenz’ kartotekskort, ikke nødvendigvis selv var vidende om, at de stod der. Det skulle vennerne have bildt mig ind. Blüdnikow må have læst hen over bogens side 191, hvor jeg citerer en mail fra verdens førende Stasi-forsker, Helmut Müller-Enbergs, som jeg har forelagt problematikken: »Personer, der er registreret på et HVA-kartotekskort [dvs. Stasis udlandsspionage], kender ikke nødvendigvis hverken andre registrerede personer eller deres relationer til HVA. De ved ikke engang nødvendigvis, at de selv er registreret«.

For god ordens skyld: Müller-Enbergs er en flink fyr, men ikke min personlige ven.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.