Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En noget overdreven reaktion på Brexit!

Jørn Thulstrup
Jørn Thulstrup

Den reaktion, vi har oplevet i medierne på Brexit, er efter min opfattelse noget overdreven. Det er jo ikke sådan, at Storbritannien sejler ud i Atlanten og isolerer sig der. For de britiske vælgere er det primære mål med Brexit, at Storbritannien tiltager sig retten til at afvise en indvandring, som også andre EU-lande anser for uønsket.

Det er dog værd at notere sig, at der allerede er over tre mio. EU-borgere, der bor og arbejder i Storbritannien, heraf 800.000 alene fra Polen. Hvis de forlod landet, ville byggebranchen, slagterier, landbrug og gartneri få problemer. Det samme gælder i øvrigt Danmark, hvor polakkerne tager den grove del af arbejdet. Her bliver nogen af dem snydt på den måde, at de får overenskomstmæssig løn for 40 timers arbejde, men arbejder 60 timer. Brokker de sig, får de besked om, at de bare kan rejse hjem. Der er mange andre fra Polen og Rumænien, der gerne vil arbejde på de givne vilkår, men det er en anden historie.

Hvis Storbritannien gør alvor af Brexit, er det forståeligt og sandsynligt, at andre EU-lande vil følge i det fodspor, ikke nødvendigvis med en udmeldelse af EU, men med en øget grænsekontrol. Den primære reaktion på de finansielle markeder efter Brexit afstemningen var et fald i kursen på pund og et dyk i aktiekurserne. Begge dele er allerede modereret. Det ledende britiske aktieindex (FTSE 100) var 6. juli 8,4 pct. højere end den 15. juni 2016 og 2.4 pct. højere end 29. december 2015. Bekymringen op til afstemningen var altså større end reaktionen på afstemningen har været.

Financial Times estimerede kommentator Gideon Rachman skriver i en kommentar 2. juli under overskriften: »I do not believe that Brexit will happen«. Han refererer bl.a. til, at Danmark i 1992 stemte nej til Maas- tricht-aftalen, og at Irland stemte nej til Nice-aftalen i 2001 og Lissabon-aftalen i 2008. De to lande fik nogle indrømmelser, som sikrede et ja ved en ny afstemning. Der er, skriver Rachman, allerede signaler fra bl.a. den tyske finansminister Wolfgang Schäuble om, at noget tilsvarende vil ske, så en ny afstemning kan resultere i en associeringsaftale med EU for Storbritannien.

De danske aktier, som kun i ringe grad er afhængige af, hvor mange lande, der er med i EU, er tilbage på niveauet før Brexit. Storbritanniens medlemskab af NATO berøres ikke af Brexit. De to kan ikke undvære hinanden.

Men selvfølgelig er den uro, som Brexit har forårsaget, uheldig og unødvendig. Der er dog en, der nok fryder sig over et EU, der træder sig selv over fødderne: den russiske præsident Putin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.