Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

En hel skoleverden, som ikke vil lære

Henrik Christoffersen
Henrik Christoffersen

9. maj offentliggjorde jeg en undersøgelse af, hvad der ligger bag de store kommunale forskelle i forældres valg mellem folkeskole og fri grundskole. Stadig flere forældre - også andre steder end i de frie grundskolers traditionelle kerneland - vælger en fri grundskole, og væksten er særlig markant i områder af landet, hvor der er foregået en befolkningsmæssig udtynding.

Berlingske brugte historien til at hente reaktioner fra skoleverdenens mest magtfulde aktører: Undervisningsministeren, formanden for KL’s skoleudvalg, formanden for Skolelederforeningen, formanden for Forældre og Skole, en forskningschef og en professor fra læreruddannelsen foruden formanden for Danmarks Private Skoler. Mildest talt et stærkt opbud. Alle var dybt bekymrende. Ikke engang privatskolerne kunne få sig selv til at udtrykke glæde over den øgede søgning til deres skoler.

Det være sig, hvad det være vil. Det slog mig dog, at min undersøgelses hovedresultat er et helt andet end det, som Berlingske og skolens magtfolk forholder sig til. Nemlig at søgningen til de frie grundskoler i det seneste årti har været særlig markant i kommuner, hvor folkeskolen gør det dårligt. Men det kan ingen politiker tåle at konstatere.

Skolelederforeningen er en underafdeling af Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre er en skatteyderbetalt interesseorganisation alene for folkeskolen trods navnet. De private skoler ved, at stærke politiske kræfter ikke kan leve med, at de gør det bedre end folkeskolerne, så de skal heller ikke have noget klinket. Og landets skoleforskere taler i hovedsagen alene om folkeskolen men ikke om grundskolen som et hele.

Det, som har vist sig med stor statistisk signifikans i min undersøgelse er, at søgningen til frie grundskoler er øget mest i kommuner, hvor folkeskolerne lider af stort elevfravær, som igen er forbundet med svag elevtrivsel, dårlig evne blandt skolerne til at løfte eleverne i faglig henseende set i forhold til elevernes baggrund og potentiale samt stor repræsentation i folkeskolerne af elever med etnisk minoritetsbaggrund.

Ydermere tegner min undersøgelse også et lidet flatterende billede af kommunernes gennemgående reaktion i forhold til denne udvikling. Kommunerne nedlægger folkeskoler, og kommunerne øger klassekvotienterne i de tilbageblevne større folkeskoler. I øvrigt bliver det samtidig dyrere for kommunerne at drive deres skolevæsen.

Kommunerne har altså slet ikke indset, hvad de er oppe imod. De henholder sig stadig til forestillingen om, at folkeskolen har eneret, og at frie grundskoler er noget perifert og utidigt, som Folketinget nok skal få kvæstet, såfremt borgerne bliver for glade for dem. Desværre bliver kommunerne bekræftet af hele det sæt af organisationer omkring skolen, som umiddelbart ser uafhængige ud, men som stort set udelukkende er finansieret af kommunale og statslige penge og med det udtalte eller indirekte formål at forsvare folkeskolen uanset kvalitetsmæssig underlegenhed.

Den højeste instans for rådgivning af undervisningsministeren på skoleområdet ifølge folkeskoleloven er Rådet for Børns Læring. Men navnet burde rettelig være Rådet for nogle Børns Læring. Ministeren skal nemlig ikke rådgives i forhold til den betydelige del af skoleungdommen, som går i fri grundskole. Forbløffende, at en minister fra Liberal Alliance kan leve med det.

Frie grundskoler har historisk en særlig baggrund i folkelige bevægelser, men udviklingen i dag drives af, at der slet og ret er konkurrence på skolemarkedet, og at borgerne på en pragmatisk måde går efter kvalitet, hvor den så findes. Kvalitet har ikke haft første prioritet for folkeskolen, hvor den seneste skolereform derimod i den grad fokuserede på en lighed, der skulle manifestere sig i enshed.

Alle skulle ind i det samme system gennem inklusion. Og når nogle elever havde brug for lektiehjælp, så skulle alle elever bruge deres eftermiddage på lektiehjælp. Disse tiltag er i rekordfart smeltet ned, uden at skolens folk dog vil hverken erkende eller undskylde. Det fortsætter, og senest har statsministeren og undervisningsministeren præsenteret en pulje på en halv milliard til skoler, som formår at løfte elever uden evne til at læse, skrive eller regne. Disse elever har nemlig ikke lært nok, argumenterer ministrene og mener altså, at de øvrige elever har lært nok. Sådan en indstilling er bare ikke god nok for danskerne.

For mig at se ligger håbet i den næste generation af dygtige skoleledere, som giver pokker i fejlslagne centralplanlæggende politikere, lærerforening, skolelederforening, forældreforening og eksperter, som i virkeligheden optræder som sælgere af deres ydelser og uddannelser. Centralplanlægningen og den inhumane ideologi om lighed forstået som enshed, har spillet fallit, og det er ude på skolerne, at slaget nu skal slås.

Jeg håber og tror, at de næste år vil bringe en revolte fra folkeskolerne. En konstruktiv en, hvor ministerium, KL, lærerforening, skolelederforening, forældreforening – kort sagt hele magtkleresiet, bliver sat til vægs af skoler, som giver sig til at ignorere ideologi, interessevaretagelse og salgssmisken, og bare udvikler deres skole til at gøre det uafviseligt godt.

Ude i virkelighedens verden opleves en definitiv nødvendighed, fordi der gælder konkurrence, og fordi det ikke er sjovt at være en dårlig skole. Det kræver og legitimerer aktiv handlen – også ud over det, som systemet forventer og umiddelbart ønsker.

Jeg har meget respekt for de, som påtager sig denne udfordring. Det må være ensomt at være skoleleder i folkeskolen i dag. For der er jo ingen reel hjælp at hente ovenfra hos kleresiet. Blot undskyldninger. Men undskyldninger gør ikke livet i skolen tåleligt. Her hjælper alene at tage fat og gøre det nødvendige. De nye dygtige skoleledere er efter min opfattelse tidens sande helte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.