Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

En afslørende værdikanon

Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist
Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist

Lige bortset fra at ordet »værdier« efterhånden er blevet en smule tyndslidt, er der ikke som udgangspunkt noget galt i at formulere en værdikanon. Vi har brug for samtalen om vort eget rodnet. En værdikanon er da også netop, hvad Venstres integrationsordfører Martin Geertsen i denne uge fremlagde, og efter at have gennemgået den sidder man tilbage med en vis tomhed. Det er nemlig en ret trist kanon, Geertsen har udvirket. Én ting er, at værdier som demokrati, ytringsfrihed og tolerance er mere eller mindre fælles vestligt gods og derfor en kende luftige i forsøget på at definere en nations sjæl og identitet. Noget andet er, at det specifikt borgerlige islæt ved de udvalgte værdier er svært at få øje på. De kunne have været formuleret af stort set samtlige politikere på Christiansborg, og en værdikanon som denne understreger, hvor sløjt det visse steder står til med grundfæstet værditænkning.

Et konkret eksempel. Under punktet »ligestilling« skriver Geertsen, at en moderne dansk familie er mere præget af forhandling end tidligere tiders fastlagte rollefordeling. Han fremhæver her den såkaldte samtalefamilie som en særdeles positiv værdi, alt imens den jo faktisk rummer visse problemer. Den fører nemlig ikke blot til lighed og dialog, men kan også bevirke en udhuling af begreber som pligt og autoritet med diverse rådvilde børn og unge til følge. Professor Per Schultz Jørgensen, som ser mange kvaliteter ved den moderne familie, har derudover beskrevet dens akilleshæl som dette, at de »åbne relationer bliver så uforpligtende, at fællesskabet kan blive indholdsløst og uden forankring«. Den gamle nødvendighed kan blive afløst af tilfældighed, tilføjer Schultz Jørgensen, og det er tankevækkende, at en borgerlig politiker hylder denne tvetydige udvikling som en blot lykkelig dansk værdi. Geertsen gør det naturligvis for at lægge afstand til den strenge version af en muslimsk patriarkalsk familiestruktur, men resultatet er, at han blot overtager tidens norm og ophøjer den til en særlig værdi. Det ligner holdningsløst medløb snarere end gennemtænkt værditænkning.

Det bringer os frem til en ny bog af historiker Jon A.P. Gissel, som især landets politikere snarest bør læse. I »Konservatisme og kulturkamp« gennemgår Gissel det moderne gennembrud og beskriver den modsigelse af Georg Brandes’ virke i årene omkring 1870, der siden er blevet glemt. Brandes blev dermed ifølge Gissel en slags kulturkampens sejrherre med sin kritik af nationalfølelse og samfundsorden samt ikke mindst sit had til kirke og kristendom. Han modsagde selve nerven i det konservative borgerlige livssyn, og Gissel mener, at bevægelsen fik præget de intellektuelle kredse så dybt, at selv visse af dens modstandere begyndte at tale den efter munden. Samt at det moderne gennembrud generelt fik sat sig så tungt på dansk mentalitet, at vi reelt ikke i dag kan tale om et »fælles grundlag«. Set i det lys er det jo interessant, at Martin Geertsen ikke ét sted i sin værdikanon fremhæver kristendommen eller i øvrigt formulerer bindeled til dansk historie. Hans kanon er glat og fattig på dybere rødder og hjerteblod, og hvis dette virkelig for en borgerlig politiker udgør essensen af danske værdier, har vi et billede på, hvor meget der er gået tabt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.