Dagens brev

Eliten overser folkets signaler

Den politiske elite har nu chancen for at komme folk i møde ved at bløde op på den arrogance, som driver dens indædte færd mod den totale digitalisering.

Under ovennævnte overskrift forsøger Berlingskes leder 21. november at forklare Brexit, Donald Trump og i det hele taget grøften mellem »det jævne folk og det politiske etablishment«.

Meget aktuelt har det her i landet også en helt anden og mere dagligdags dimension. De borgere, ca. 500.000, der i 2014 opnåede fritagelse for den digitale postkasse, skal nu have fritagelsen fornyet, medmindre de i 2014 fik den permanent. Og det er ikke en sag, der kan ordnes telefonisk eller med et brev til kommunen. Næh – borgeren har bare personligt at bevæge sig ned til Borgerservice og udfylde en blanket.

Og selv hvis borgeren har tilmeldt sig den digitale postkasse, kan den digitale postgang få kedelige konsekvenser. En 90-årig bilejer nåede således at modtage en synsindkaldelse, en påmindelse og to bødeforlæg på 2.000 kroner, før han – efter at have modtaget et fysisk brev endelig fik synet sin bil. Han havde nemlig ikke tjekket sin digitale postkasse, og når en myndighed har sendt et brev til e-Boksen, er den ikke forpligtet til også at sende det som fysisk post.

Og det er ikke kun et problem for den ældre del af befolkningen. Antallet af unge, der udebliver fra session er eksploderet som følge af at de unge ikke åbner deres digitale postkasse. Så her på det helt lavpraktiske område har den politiske elite en enestående chance for at komme folk i møde ved – meget nemt – at bløde op på den arrogance som driver dens indædte færd mod den totale digitalisering.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.