Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Eks-minister og økonom: Nej, Lars Seier, vi skal ikke have borgerløn - og her er årsagen

Carsten Koch
Carsten Koch

I weekenden 13. og 14. maj fremsætter Lars Seier Christensen (LSC) den tese, at borgerløn på lang sigt bliver uundgåelig – og at vi må debattere, hvad vi skal gøre med den tiloversblevne arbejdskraft, der bliver resultatet af den hurtige teknologiske udvikling.

Der er god grund til at reflektere over den fremtidige beskæftigelsesudvikling i lys af den teknologiske udvikling, men at det skulle føre til en art borgerløn herhjemme, er efter min mening en misforståelse.

LSC mener, at vi i de kommende år står over for nærmest en revolution i den teknologiske udvikling, og det er der meget, der tyder på. Det er oplagt med dette perspektiv (de kommende robotteknologier, Artificiel Intelligens, Internet of things osv., osv.) at blive bekymret på den fremtidige beskæftigelses vegne.

»This time is different« synes at være den herskende, umiddelbart appellerende konstatering i mange indlæg om den kommende teknologiudvikling, og det er da også udfordrende eller ligefrem bagstræberisk, at sætte spørgsmålstegn ved påstanden om, at det udgør en stor fare for beskæftigelsen.

Tilpasning

Et kig på markedsøkonomiernes historiske udvikling vil være relevant. Den er en lang opvisning af arbejdsmarkedernes tilpasning til den løbende teknologiske udvikling, og det er ikke fordi denne ikke er gået hurtigt.

I de seneste årtier er således computere og internettet trængt ind i stort set hver eneste virksomhed verden over og har revolutioneret hele den måde, der produceres på, industriproduktionen er faldet som andel af den samlede produktion i hele den vestlige verden som følge af betydelige teknologiske ændringer. Oven i det har vi samtidig set en omfattende globalisering og nye markedsåbninger (f.eks. Kina) med betydelig konkurrenceudsættelse af de vestlige markedsøkonomier til følge. Det har således ikke skortet på betydelige »disruptions« i de seneste årtier. På trods af dette er beskæftigelsen i USA siden 2000 steget fra 137 mio. til 152 mio. personer, de tilsvarende tal er for de 15 EU-lande, for hvilke der er sammenlignelig statistik er hhv. 130 mio. og 143 mio. personer og i Danmark steg beskæftigelsen i perioden med 135.000.

Robuste markedsøkonomier

Selvom LSC mener at this time is different, (hvad han i øvrigt ikke gør sig store anstrengelser for at begrunde) viser den historiske udvikling, at mange markedsøkonomier er så robuste, at de har kunnet håndtere betydelige »disruptions«.

Man skal jo huske, at den teknologiske udvikling også medfører øgede realindkomster f.eks. i form af lavere priser, som har givet muligheder for ny efterspørgsel efter goder, der slet ikke før har kunnet lade sig producere. En del af disse goder har givet anledning også til visse nye ufaglærte servicejobs (hotel og restauration f.eks.)

Den betydelige skepsis, der ses i debatten om den teknologiske udviklings konsekvenser for arbejdsmarkederne, stammer måske fra USA. Men efter min mening er der grund til at advare mod at lade sig dominere af de amerikanske erfaringer. Martin Fords bog »The Rise of the Robots« er en glimrende instruktion i, hvor galt en udvikling kan gå, når man som i USA ikke har tilgængelige uddannelser for alle, en fagbevægelse, der har stor fokus på at uddanne og efteruddanne deres medlemmer og politikere, der ikke er mere ideologiske end at de påtrængende problemer skal løses pragmatisk.

Det udmærker jo de nordeuropæiske samfund, som paradoksalt nok er langt bedre til at håndtere udfordringerne i og konsekvenserne af den teknologiske udvikling end USA.

Vi er langt bedre til at fordele frugterne af de teknologiske fremskridt og håndtere de udfordringer, de giver.

Ikke fordi det er let – for det er det ikke.

Omstillingen og opkvalificering kræver store indsatser, men jeg mener, det er muligt i hvert fald i de nordeuropæiske og øvrige europæiske lande – sandsynligvis også i USA, men som historien har vist, er det med betydelig ulighed til følge.

Ingen grund til borgerløn

Med sådanne institutioner, som vi har i Europa, er der ingen grund til at overveje borgerløn, som i øvrigt har store, negative økonomiske konsekvenser, hvad LSC slet ikke kommer ind på.

At en del af de teknologiske forandringer afsætter sig som mindre arbejdstid er klart, det har historien også vist, men det er langtfra det samme som at der må indføres borgerløn.

Nu er det nok kontroversielt over for LSC at henvise til Karl Marx, men jeg vover springet: »Arbejde er kilden til al velstand« – nu også med robotter, kunne man tilføje, og ikke mindst hvis man skal skaffe de mindst privilegerede i samfundene en ordentlig tilværelse. Og det sker ikke, hvis borgerløn bliver en mulighed for alle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.