Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ejendoms­værdiskat er en personskat

Politikerne skal være klar over, at vi er temmelig mange, som har vores øjne stift rettet mod, hvad der foregår på Christiansborg i disse dage.

Ejendomsværdiskatten er blevet genstand for kraftig debat. Foto: Henning Bagger
Ejendomsværdiskatten er blevet genstand for kraftig debat. Foto: Henning Bagger

Det kan være svært at sidde stille, når man hører politikeres og kommentatorers diskussioner om ejendomsværdiskatten, hvor fordrejede fakta fyger rundt i luften. Det kan derfor måske være nyttigt at minde om nogle forhold, som let forsvinder i debatten.

Ejendomsværdiskatten er i virkeligheden det samme som den gamle skat af lejeværdi af egen bolig. Det var en skat, der i mange år mødte bred modstand i store befolkningsgrupper, navnlig hos private boligejere, der rejste spørgsmålet om, hvorfor man skal betale skat af en fiktiv lejeværdi, blot fordi man bor i sit eget hus. Kritikken kulminerede i 1970erne med det resultat, at det politiske flertal på Christiansborg så sig nødsaget til at imødekomme borgernes kritik.

Der blev da også foretaget enkelte småændringer, men den eneste væsentlige ændring var, at skatten skiftede navn til det nuværende: ejendomsværdiskat. Det lykkedes at bilde boligejerne ind, at den forhadte skat var afskaffet, men reelt var det politisk svindel, der lykkedes.

Ejendomsværdiskatten omtales i den aktuelle debat som en ejendomsskat på linje med grundskyld, hvilket er helt forkert. Ejendomsværdiskat er ikke en skat, der påhviler fast ejendom, men en personskat på linje med indkomstskat. Det er ikke blot et spil om ord, men derimod en realitet, hvilket bl.a. ses af det forhold, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat, hvis en virksomhed ejer en fast ejendom, eller hvis en person udlejer en fast ejendom ejet af vedkommende. Skatten pålægges kun, hvis en skatteborger tager bolig i en fast ejendom, som vedkommende selv ejer.

Langt de fleste, som ejer deres egen bolig, har købt ejendommen for de penge, som er tilbage, efter at samfundet har taget sin store del i diverse skatter af indkomsten.

Stor uretfærdighed

Mange boligejere føler det som en stor uretfærdighed, at de skal beskattes to gange af de samme beløb, nemlig første gang, når de betaler indkomstskat af de tjente penge, og anden gang, når de skal betale ejendomsværdiskat af de samme penge, fordi de bruger det resterende beløb, der er tilbage efter skat, til at betale for en bolig til familien i stedet for bare at bruge af pengene.

Det er imidlertid en kritik, der på ingen måde gør indtryk på det store flertal af politikere på Christiansborg, der jo konstant er på jagt efter nye indtægtskilder, der kan dække huller i økonomien forårsaget af politisk uduelighed gennem tiden.

Særlig uretfærdigt føles det, at de, der investerer deres opsparede midler i en særlig god og dermed dyr bolig, ikke kan »nøjes« med at betale en forholdsmæssig højere skat, men skal pålægges en ekstraskat, der ikke er andet end en misundelsesafgift.

Dansk Folkeparti afviser regeringens ønske om flad boligskat

Dette forhold omtales jævnligt i debatten på en fuldstændig misvisende måde, f.eks. når regeringens forslag om en fast skatteprocent kritiseres, fordi »de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder« (Kristian Thulesen Dahl, DF) og »der skal være en form for proportion« (Mette Frederiksen, S).

Underlødige udsagn

Det er deprimerende at høre så underlødige udsagn. Regeringens forslag går ud på, at der skal betales 0,6 procent i ejendomsværdiskat uanset ejendommens værdi. Det betyder eksempelvis, at en boligejer, der ejer en ejendom til en værdi på to mio. kr., skal betale 12.000 kr. årligt, mens en boligejer, der ejer en ejendom til 20 mio. kr. skal betale 120.000 kr.

Det er en forbløffende urimelighed at påstå, at ejeren af den dyrere bolig (som udnævnes til at have de bredeste skuldre) ikke bærer en tungere byrde, når vedkommende i eksemplet betaler ti gange så meget.

Sådan kan boligskatten komme til at se ud

Lige så misvisende er Mette Frederiksens udsagn om manglende proportionalitet i regeringsforslaget.

Hendes bemærkning røber først og fremmest, at hun ikke ved, hvad proportionalitet betyder. Realiteten er jo tvært­imod, at forslaget netop er udtryk for, at der gennemføres ligefrem proportionalitet i beskatningen. En fast skatteprocent betyder, at alle boligejere pålægges en skat, der er proportional med værdien af vedkommendes ejendom, og at boligejere med de dyreste boliger dermed bærer de tungeste byrder. At hævde noget andet er demagogi.

Boligejere har otte gange større formue end lejere

Ejendomsværdiskatten er et af de områder, der kan få modviljen mod politikere til virkelig at blusse op, og politikerne skal være klar over, at vi er temmelig mange, som har vores øjne stift rettet mod, hvad der foregår på Christiansborg i disse dage.

Her nytter det ikke for politikerne blot at snakke om hensynet til at bevare velfærdsstaten, når vi hele tiden oplever, at basale velfærdsgoder (hospital, uddannelser, plejehjem, offentlig transport etc.) forringes som følge af politisk uduelighed, fordi politikerne gennem en årrække har opbygget et spindelvæv af overførselsindtægter, der bare stiger og stiger.

112.000 pensionister bor i boliger til over tre millioner

Claus Kaare Pedersen er cand.jur. og tidligere advokat, mediator og indehaver af konfliktløsningsfirmaet ADReurope.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.