Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KOMMENTAR

Efter gaderøveri mod Lars Seier: »Hvad var det for en fuldkommen ubehøvlet skadefryd, der viste sit ansigt?«

»Victim blaming« er en betegnelse for en gængs reaktion, når nogen fortæller, at de er blevet udsat for en forbrydelse. I stedet for at lægge al skylden på den skyldige – gerningsmanden – så har mange mennesker en fuldkommen absurd tendens til lige at give offeret et medansvar med på vejen.

Mest udbredt er det nok inden for voldtægt, hvor alt fra længde på kjole til et flirtende blik kan være udslagsgivende for, om omverden mener, at man selv er skyld i overgrebet.

Særligt venstrefløjen har været bannerfører for at bekæmpe den tendens – og tak for det – men der er øjensynligt en undtagelse til den kamp. For når rigmænd bliver udsat for tyveri, så er der åbenbart ingen grænser for, hvor meget de skal udskammes.

Det er i hvert fald lektien efter Lars Seier Christensen forleden fortalte på Facebook, at han fik stjålet sit ur ude foran Hotel D’Angleterre.

Uret havde en værdi på rundt regnet 300.000 kroner, og det faktum var åbenbart så provokerende, at flere af mine venstreorienterede bekendtskaber offentligt lige skulle gøre opmærksom på, at man da også var snotdum, hvis man gik rundt med så dyrt et ur i det københavnske natteliv. Så beder Lars Seier jo nærmest om det, forstås.

Enhedslistens Pelle Dragsted skulle også lige benytte begivenheden til at gøre opmærksom på Twitter, hvor »perverst« han mente, at det var, at nogen kunne eje et så dyrt ur. Han blev bakket op af en masse, der mente, at han sagtens kunne undvære pengene, og at Lars Seier bare smager sin egen medicin, når han får stjålet sine ting (underforstået at liberale åbenbart normalvis helhjertet støtter op om tyveri).

En helt tredje gruppe kastede sig ud i en relativiserende disciplin, og skulle lige gøre opmærksom på, at der altså er værre ting, der kan ske, end at få stjålet et ur.

Jeg er med på, at Lars Seier nok er venstrefløjens suverænt største hadeobjekt, men hvad var det for en fuldkommen ubehøvlet skadefryd, der viste sit ansigt?

Hvad værre er, at det er fuldkommen hyklerisk. Der er bestemt langt værre ting man kan blive udsat for en tyveri, men der er ligesom ved alle andre forbrydelse kun én ansvarlig, og det er den, der står bag forbrydelsen. Selv om voldtægt er af helt anden karakter, så er princippet naturligvis det samme: Det kan aldrig være offerets skyld. Lars Seier skulle ikke have en stikpille. Han skulle bare mærke, at hans omverden var på hans, og ikke tyvens, side.

Historien med Lars Seiers dyre ur er desværre meget symptomatisk, ikke kun for venstrefløjen, men for hele den politiske debat. Mange gør sig til talsmænd for helt igennem fornuftige principper, men følger det aldrig rigtigt til dørs: Særligt ikke, når det er ens modstandere, der står for skud. Men kære venner: Det er først et princip, når man følger det konsekvent.

Er man imod victim blaming af princip, så er man naturligvis også imod det, når nogen bliver udsat for et tyveri. Selv når det er stygge liberalistiske rigmænd, der får stjålet deres perverst dyre ure.

Rasmus Brygger er liberal debattør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.