Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Edith Thingstrup: Farlig fascination af forretningsmanden Trump

»Han overser, at USA ikke er en virksomhed.«

Donald Trump. Arkivfoto: Scanpix
Donald Trump. Arkivfoto: Scanpix

Donald Trump blev præsident, fordi han formåede at overbevise mange vælgere i kraft af sin baggrund som forretningsmand. Burde jeg – som liberal – ikke være begejstret? Overhovedet ikke.

Det er en komplet misforståelse at tillægge forretningsmanden en særlig »liberal« rolle som markedsøkonomisk frihedskæmper.

I dagene op til sin indsættelse som præsident har Trump f.eks. truet tyske bilfabrikanter med straftold på 35 procent – til skade for amerikanske forbrugere. Det er, som om Trump bare anser en told for at være en måde at tage en højere pris fra sine konkurrenter. Han overser, at USA ikke er en virksomhed.

Grunden til, at man ser så få forretningsfolk i politik, er, at de heldigvis er travlt optaget af at tjene penge. Når endelig en forretningsmand kommer i nærheden af noget politisk, er der imidlertid god grund til at være på vagt. Så er der risiko for, at han er i gang med at skaffe sig privilegier. Særlige tilskud til sin branche. Tag bare vindmølleindustrien. Eller særlig regulering, der holder konkurrenterne ude. Tag bare taxi-branchen.

Der kan selvfølgelig være undtagelser. Jeg tror oprigtigt på, at f.eks. bankmanden Lars Seier Christensen både har forstand på at drive forretning – og på politik.

Men generelt har forretningsfolk kun én oplagt grund til at beskæftige sig med politik: at skaffe sig fordele. Det er ikke anderledes end bistandsklienter, brandmænd eller biskopper for den sags skyld.

I denne uge mødtes en stribe forretningsfolk og politikere i Davos til møde i World Economic Forum. Under de politisk korrekte paroler om, at markedsøkonomien er skæv, gnubbede direktører og ministre (og diktatorer) skuldre. Helligheden og hykleriet gik op i en højere enhed. Forretningsfolkene fik naturligvis betalt den dyre tur af deres virksomheder, fordi mulighederne for lobbyisme var enorme.

Alligevel har medierne velvilligt dækket arrangementet, som om verdens fremtid afhang deraf. Men selv om forretningsfolkene i det schweiziske skiresort lyder mere polerede end Trump, er de udtryk for samme fænomen: En misforstået ide om, at forretningsfolk har mere at bibringe politik end alle mulige andre. Forretningsmandens store bidrag til samfundet består i de produkter og serviceydelser, han frembringer. Ikke i de mere eller mindre velmente politiske ideer, han står for.

Når forretningsmanden alligevel har en stor fascinationskraft, skyldes det, at han fungerer i et system, der er meget større, vigtigere og mere interessant end ham selv. Nemlig på markedet. Det er ikke den gode forretningsmand, der skaber det gode marked – men det gode marked, der skaber den gode forretningsmand.

Markedet er en stor afprøvningsmekanisme. Et naturligt Experimentarium. Og hvis det er let at eksperimentere, let at tilbyde nye produkter til anderledes priser, vil markedet være velfungerende, til gavn for borgerne.

Stol ikke på forretningsmanden, stol på markedet.

  • Edith Thingstrup er sognepræst og debattør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.