Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Du ringer bare

Lars Christian Hvidberg: Når man mister et nært familiemedlem er der én sætning, man hører mere end nogen anden: »Du ringer bare, hvis der er noget«. Den kommer både fra venner og den fjerne familie, og sætningen er sagt i den bedste mening, men også tæt på en gratis omgang.

For man ringer jo ikke. For hvad er det, man skal bede om, når sorgen sænker sig som en gusten glasklokke? Hvad er det, man skal bede om, når alt er umuligt og man intet kan overskue og slet ikke kan skabe sammenhæng mellem sig selv og verden? »Du ringer bare, hvis der er noget.« Jamen, der er jo noget hele tiden. Skal man så også ringe hele tiden? Og det er jo ikke noget specifikt, der er i vejen. Det er det hele, der er galt, og dem, man ringer til, kan jo ikke tage sorgen væk. Det kan kun tiden. Og den har ikke noget telefonnummer. Alligevel er »Du ringer bare« ofte første bud på hjælp til en sørgende. Så har de jo fået chancen og så kan de da bare ringe! Men det er et mærkeligt paradoks, at det er den sørgende, der skal bede om hjælp og som skal tage initiativet og række ud. Når man står mest i chok og sorg, så er det op til en selv at række ud. »Hvad har du brug for?« spørger de. »Jeg ved det ikke,« må man svare. »Måske bare, at du er her?«

Folk, der ikke har mistet, har svært ved at håndtere et menneske i sorg, og ubevidst bevæger de sig væk fra den sørgende, som om han smitter. Man skulle jo nødig få noget på sig og blive mindet om døden her midt i den trygge hverdag. Og man vil jo heller ikke presse sig på. Man er jo dansker. Men husk det: En dag kommer døden også til dig og til din familie. Og tænk på, hvordan du gerne ville have, at andre skal reagere. Det nytter ikke noget at spørge, hvad du kan gøre, for der kommer ikke noget svar. Den sørgende aner det ikke. For at parafrasere den amerikanske forfatter Joan Didion, så skal man ikke spørge den sørgende, om han er sulten, men i stedet bare give ham en skål suppe. Så spiser han, måske for første gang den dag. Den sørgende er irriterende, påståelig, umulig, og derfor skal du bare gøre tingene i stedet for at snakke om det. Bare mød op, bare hjælp. Den sørgende har travlt med at finde gravsten og vælge salmer til begravelsen, så hvad med at komme og gøre rent? Lave mad, købe ind, alt det daglige, som er helt uoverskueligt, når sorgen er der. I stedet for at sige »Du ringer bare« skal du sige »Jeg kommer på lørdag og hjælper dig med at rydde op i garderoben efter din far«. Og husk at tage suppen med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.