Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

DRs usande historiefremstilling skal ikke bruges i undervisningen

Foto: DR/Morten Krüger fra serien
Foto: DR/Morten Krüger fra serien

Når vi i denne uge markerer 100-året for Lenins skæbnesvangre revolution, der har så meget blod og kulturnedbrydning på samvittigheden, er fordømmelsen enstemmig fra alle sider. Men midt i fordømmelsen må vi konstatere, at kommunismen for ganske nylig har vundet en vigtig, symbolsk sejr i DR.

I det sidste, stærkt kritiserede afsnit af DRs »Historien om Danmark« erklærer »eksperten« Pia Fris Laneth autoritativt, at kommunister i 1930erne »gik ind for lighed mellem kønnene, og de gik ind for demokrati«.

Kommunisterne gik ind for demokrati! Enhver med et minimum af kendskab til kommunismen ved, at det er faktuelt forkert. Direkte usandt.

At man overhovedet kan finde på at fremføre den påstand, skyldes enten grov uvidenhed, eller at man direkte overtager det stalinistiske propagandabegreb om »folkedemokrati«. Ifølge sovjet-marxistisk teori er folkedemokrati nemlig et ord for proletariatets diktatur og anvendtes af sovjetiske myndigheder om de kommunist-regimer, der hærgede både Østeuropa, Kina og Nordkorea. »Folkedemokrati« er altså præcis det modsatte af det, vi opfatter som demokrati med frie valg og mulighed for fri meningsudveksling.

Ekstremt undervisningsmateriale

Det er altså renlivet kommunistisk tankegang, der ligger bag det, der markedsføres som »vores historie« om, hvordan Danmark blev til Danmark. Lenin har grund til at smile i sit mausolæum over DRs vilje til at lade ham og hans kumpaner fylde danskerne med misinformation.

Det allerværste ved DRs danmarkshistorie er efterspillet.

For efter at den er løbet over skærmen, vil den blive taget i anvendelse i undervisningen, ja, den bliver det allerede.

Det betyder, at gymnasieelever i mange årtier fremover vil få ikke bare en ekstrem ensidig venstreorienteret fremstilling af det seneste kapitel af danmarkshistorien. De vil også direkte blive udsat for kommunistiske løgne om, hvordan Stalins tilhængere opfattede demokratiet.

DRs opgave er at oplyse, ikke at vildlede.

Skaden er sket, og DR kan ikke fjerne sidste afsnit fra jordens overflade, men én ting vil jeg som bestyrelsesmedlem kæmpe for:

At DR sikrer sig, at det seneste afsnit ikke bliver anvendt i undervisningssammenhæng.

Hvis DR nægter også dette, må man konstatere, at ledelsen i fatal grad mangler redelighed og vilje til sandhedssøgen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.