Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

DRs selvcensur

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd.
Cand theol ph.d Kathrine Lilleør er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd.

Adam Holm har igen ytret sig friere, end DR tillader. Derfor har han været til kammeratlig samtale med sin chef, Ulrik Haagerup. Holm viste nemlig i samfulde 23 sekunder Jyllands-Postens satiretegninger fra 2005, da han i søndags havde Flemming Rose i Deadline. Adam Holm forklarer selv, at det var et »spontant« indfald, for det var »journalistisk relevant« at holde Flemming Roses bog »Tavshedens tyranni« op, hvor tegningerne er gengivet. Men det var for ytringsfrit for DR.

Nyhedschef Ulrik Haagerup har derfor inviteret ham til »en kop kaffe« af den bitre slags. Ulrik Haagerup forklarer til nyhedssitet Mediawatch kaffeindkaldelsen med, at Adam Holm viste tegningerne »uden på forhånd at foretage en redaktionel vurdering med sin chef, som vi gerne vil gøre i denne type sager«. DR bringer nemlig, ifølge Haagerup, ikke »politiske statements«, men »foretager nogle journalistiske valg og fravalg, og der, hvor det bliver svært, drøfter vi det. Det er ikke noget, den enkelte journalist eller vært træffer beslutning om alene.«

Synspunktet ligger i forlængelse af den interne mail, Haagerup formentlig selv har skrevet, hvor Nyhedernes ledelse efter angrebet på Charlie Hebdo har bestemt, at DR kun vil bringe JPs satiretegninger, hvis der er klar redaktionel begrundelse for det. Faktum: Der, hvor det i disse Hebdo-tider bliver »svært« for DRs nyhedschef, er åbenbart, når det kommer til at vise JPs satiretegninger fra 2005.

DR laver en omvendt Charles Hebdo. Først en intern mail med dekret om, at tegningerne fra 2005 ikke uden forudgående redaktionel tilladelse må vises. Derpå en vredladen chef-reaktion, når en DR-journalist lader hånt om dekretet, og viser tegningerne. Endda i et interview med Flemming Rose.

Selvcensuren er på fremmarch. Den har tydeligvis indtaget DRs nyhedsstudier. Uhyggeligt er det. Og fejt.

I den samme uge, hvor franskmænd står på pladser og rækker penne i vejret, forsøger DR Nyhedernes ledelse at få sine journalister til at gemme pennene på ryggen. Ikke hele tiden. Bevares. Kun når det bliver for »svært«. En komplet misforståelse. Det skal være svært. Det er det journalistiske adelsmærke, at man tør det »svære«. Det muligt provokerende. Og derfor farlige. Tegnet herpå er, at man rækker sin pen højt i vejret. Så alle kan se det. Ulrik Haagerup og hans ledelseskompagni skulle efter angrebet på Charlie Hebdo have rundsendt en intern mail med det nøjagtig modsatte indhold: »Alle DR-nyhedsjournalister opfordres hermed til at vise JP-satiretegningerne, så ofte de kan i den kommende tid. Hvis man i ledelsen opdager, at en journalist har undladt at vise tegningerne, hvor det kunne være på allermindste måde relevant, må man påregne at blive indkaldt til en sur kop kaffe på Haagerups kontor.«

I stedet fik Adam Holm en bitter medfart. Fordi han udviste naturligt, journalistisk mod. DR burde hæve ham som en parisisk pen til skyerne. I stedet lægger DRs nyhedsledelse sig så fladt, den kan. Og man helmer tydeligvis ikke, før man har bragt sine journalister ned i samme højde som en selv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.