Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Drop skræmmebillederne af Tingbjerg

Frank Jensen: Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg er en del af det danske samfund. Og Tingbjergs problemer er samfundsproblemer, vi skal løse i fællesskab.

»Den langsigtede løsning på problemet med udsatte boligområder er et andet – nemlig at skabe en reel blandet by, hvor socialt udsatte ikke er koncentreret i enkeltområder.« Foto: Nikolai Linares
»Den langsigtede løsning på problemet med udsatte boligområder er et andet – nemlig at skabe en reel blandet by, hvor socialt udsatte ikke er koncentreret i enkeltområder.« Foto: Nikolai Linares

Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. En jurastuderende, en socialrådgiver og en præst taler om parallelsamfund i Tingbjerg. Præsten advarer ligefrem om mafiatilstande efter mørkets frembrud. Udsatte borgere og erhvervsdrivende bliver afpresset, lyder det. Hertil kommer bekymrede beboere på et borgermøde. Det er nok til en forside og en lederartikel, som friskt konkluderer, at Tingbjerg er et »skræmmebillede« og »historien om et parallelsamfund, hvor retsstaten tilsyneladende har givet op«.

Læs også: »Når jeg hører om mafiaen på Sicilien, tænker jeg: Den form for kriminalitet fungerer fint her i Tingbjerg«

Berlingskes leder konkluderer, at vi nu endelig får de reelle forhold i Tingbjerg at se takket være modige mennesker, der nu står frem.

Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta: Ja, Tingbjerg er et udsat boligområde, hvor utrygheden er for høj. Ingen tvivl om det. I aften- og nattetimerne er det omtrent 36 procent, der føler sig utrygge, mens det samlet i København er 17 procent. Men det går faktisk den rigtige vej. Netop på grund af problemerne samarbejder politiet, kommunen, skolerne, klubberne og boligforeningerne om at gøre en ekstra indsats i området. Siden 2007 er alle ledige lejemål i Tingbjerg blevet lejet ud til folk med job eller under uddannelse efter de såkaldte fleksible kriterier. Det har haft en stor effekt. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet i Tingbjerg er faldet fra 39 procent til 28,6. Det er mere end ti procentpoint og det har selvfølgelig en enorm betydning for Tingbjerg, at der kommer flere resursestærke ind.

Samtidig er anmeldelserne for kriminalitet faldet drastisk. Antallet af anmeldte indbrud er f.eks. faldet fra 203 til 52 i perioden fra 2011 til 2014. Det svarer til et fald på 74,4 procent. Også antallet af anmeldelser for gaderøverier, tyveri, chikane og hærværk er faldet markant. Resultaterne på Tingbjerg Heldagsskole styrker heller ikke ligefrem billedet af et skræmmende mafialignende parallelsamfund. Det samlede gennemsnit for 9. a og 9. b i mundtlig dansk ved sommerens eksamen er på imponerende 8,7 – det svarer til 9,3 på den gamle 13-skala. Det er over én karakter højere end landsgennemsnittet på 7,6.

Læs også: En Tingbjerghistorie

Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

»Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie.«Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. En af dem med en bemærkning om, at han hellere ville gå op i flammer. Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde med mange sociale problemer og højere utryghed, end vi ellers ser i København. Københavns Kommune vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med politiet, skolen, ungdomsklubberne og de almene boligforeninger for at fortsætte den positive udvikling i Tingbjerg. De unge skal være en del af samfundet og klare sig godt, kriminaliteten skal yderligere ned, og vi skal have flere med job eller under uddannelse til at bosætte sig i Tingbjerg. Og så vil vi arbejde for at åbne området for omverdenen.

Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. Vi har også sat penge af til en udredning af mulighederne for en letbane. Vi kan styrke den positive udvikling. Men den langsigtede løsning på problemet med udsatte boligområder er et andet – nemlig at skabe en reel blandet by, hvor socialt udsatte ikke er koncentreret i enkeltområder.

Læs også: Politiet: Her går det godt

Hvis vi bygger flere almene boliger på de billigste og mindst attraktive grunde, hvor der er mange almene boliger i forvejen, får vi en koncentration af udsatte i områder, hvor ingen ønsker at bo. Det er logik. Derfor har jeg i tre år kæmpet for en ændring af planloven, så vi får 20 procent almene boliger i nye attraktive boligområder. Det er en kæmpe sejr for Københavns udvikling, at loven nu bliver ændret som en konsekvens af finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Står det til mig, skal fremtidens by ikke bestå af store områder kun med almene boliger på de billige grunde og store områder kun med private luksusbyggerier på de attraktive grunde ved havnen. Det skal være en blandet by med blandede bydele.

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. Tingbjergs elever, som kæmper for deres flotte karakterer, har ikke brug for at få deres kvarter stemplet som lovløst. Tingbjerg har brug for en ny boligpolitik i Danmark, hvor fællesskabet tager ansvar. Tingbjerg har brug for, at forældre, unge, lærere, pædagoger, politi og politikere fortsætter det lange seje træk for at styrke området. Så lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.

 

SVAR: Berlingske står fuldt og helt ved sine artikler fra Tingbjerg. Der vil naturligvis altid være forskellige vurderinger af, hvordan situationen er i f.eks. et boligområde. Men en hovedpointe i artiklerne er netop, at der synes at være forskel på udviklingen i statistikkerne – og på, hvordan nogle borgere i Tingbjerg oplever virkeligheden. Sådan som det eksempelvis kom til udtryk på beboermødet i sidste uge, hvor flere borgere beskrev problemer i området. Redaktionen

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.