Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Drop skattelettelser og invester i integration

Helt afgørende er det, at flere af flygtningene kommer ind på arbejdsmarkedet, hvor de potentielt kan afspore kursen mod den demografiske kløft, som Danmark er på vej mod i form af en skrumpende arbejdsstyrke og en voksende ældregruppe. Potentialet i at få dem integreret på arbejdsmarkedet er enormt. Det er der, vi har udfordringen.

Jon Stephensen: »Der findes mange - fra Mohamed i Bilka, Næstved, til buschauffører, sygeplejersker, læger, rengøring... - ja, overalt i det danske samfund ses mennesker, der startede deres liv et helt andet sted. Flygtninge er også en ressource.«
Jon Stephensen: »Der findes mange - fra Mohamed i Bilka, Næstved, til buschauffører, sygeplejersker, læger, rengøring... - ja, overalt i det danske samfund ses mennesker, der startede deres liv et helt andet sted. Flygtninge er også en ressource.«

Hun er berber. Det fortæller hun mig, da jeg spørger. Det er to dage før jul. Jeg er gået sukkerkold i juleindkøb og har kastet mig over en drikkeyoghurt. I Føtex. På Vesterbro. I bagerafdelingen. Der står hun. Med et skilt på uniformen. »Jeg er ny i arbejde«. Omkring 20 år, måske yngre. Helt alene i afdelingen klarer hun alt perfekt og med overskud og omhyggelighed.

»Jeg er berber.« »Jeg kommer ikke fra et land, vi er et folkeslag.« Nu er hun i Danmark. I Danmark og i job. Engang på flugt med sin familie. Et mistet hjem. Med uvished om, hvorvidt Danmark var hendes nye sted. Sårbarheden må have været stor. Men hun har klaret den. Tilpasset sig. Knyttet venskaber. Lært et nyt sprog. Blevet en del af vores samfund. En del af Danmark.

Der findes mange som hende. Fra Mohamed i Bilka, Næstved, til buschauffører, sygeplejersker, læger, rengøring... Ja, overalt i det danske samfund ses mennesker, der startede deres liv et helt andet sted. Flygtninge er også en ressource.

I 2015 kom der mellem 14.000 og 21.000 nye potentielle ressource-bidragere til Danmark. Man kan diskutere, om Danmark er presset på flygtningestrømmen. Om 20.000 er for mange, for få – eller lige tilpas. Men det kan ikke diskuteres, at de der kommer, hvis de blev integreret langt hurtigere og bedre, kan være med til at øge den økonomiske vækst i Danmark. Flygtninge kan samfundsøkonomisk være en stor gevinst på sigt. Ikke en byrde. Senest påpegede den svenske bank Nordea det. Men gevinsten, ikke blot den menneskelige, men også økonomiske, forudsætter at vi bliver langt bedre til at integrere og investere nu.

Helt afgørende er det, at flere af flygtningene kommer ind på arbejdsmarkedet, hvor de potentielt kan afspore kursen mod den demografiske kløft, som Danmark er på vej mod i form af en skrumpende arbejdsstyrke og en voksende ældregruppe. Potentialet i at få dem integreret på arbejdsmarkedet er enormt. Det er der, vi har udfordringen. Beskæftigelsesfrekvensen fra ikke-vestlige lande er for lav. Alt for mange er på overførselsindkomster.

Med denne udfordring – men også med mulig gevinst – kan det undre, at statsminister Lars Løkke i sin nytårstale fortsat taler for skattelettelser og at flygtningestrømmen alene er en trussel mod vores velfærd. Skattelettelser, især i toppen, udvider kun arbejdsudbuddet beskedent. Og flygtningestrømmen og nydanskere er kun en trussel fordi vi slet ikke gør nok for at få dem i arbejde og integreret i det danske samfund.

Lad os derfor droppe de skattelettelser – og i stedet investere i massivt nu i at få ikke bare de unge, men alle nydanskere til at være en del af Danmark - det arbejdende Danmark. Gør flygtninge til ligeværdige mennesker fremfor en modsætning. Det er jo der, gevinsten ligger. Samfundsmæssigt og menneskeligt. Fra passiv modtager til aktiv forsørger. Et Danmark, hvor alle bidrager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.