Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Drop lovgivning om eReolen

Lasse Korsemann Horne Julie Bloch Pedersen
Lasse Korsemann Horne Julie Bloch Pedersen

Når jeg går en tur rundt i København eller Sønderborg, når jeg kører i tog, når jeg er på stranden eller i parken, ser jeg stort set ikke længere nogen sidde med en bog i hånden. I bedste fald ligger bogen forsømt ved siden af, mens den potentielle læser sidder fordybet i sin smartphone.

Som forlægger er det derfor min opgave at få bogen ind i læserens telefon og få danskerne til at (gen)opdage bogen og begynde at læse eller lytte til den. For det er oplagt, at det er forlagenes udfordring at møde den almindelige læser der, hvor læseren er, ved at få forfatternes bøger ud på så mange platforme og i så mange formater som muligt. Og det betyder i høj grad også som e-bøger og lydbøger fremover, som download, streaming via abonnement og via bibliotekerne.

I en verden, hvor filtre i højere og højere grad bestemmer, hvilke informationer vi bliver præsenteret for af søgemaskinerne, kan biblioteket tilbyde viden og dannelse til alle danskere uanset indkomst og social herkomst. Også digitalt.

Men en lille håndfuld danske forlag – bl.a. Gyldendal Koncernen, Politikens Forlag og People’s Press – ønsker slet ikke at samarbejde med folkebibliotekernes digitale udlånstjeneste eReolen. Det er uforståeligt og problematisk, for det kan betyde et politisk indgreb, som ikke alene er unødvendigt, men paradoksalt nok også i sidste ende kan komme til at stå i vejen for litteraturens muligheder for at nå ud til læserne.

Men det er jo store og vigtige forlag, vil flere sikkert indvende. Jo, men meget i den digitale verden er meget anderledes. Her er People’s Press og Politiken små forlag og Gyldendal et mellemstort forlag – målt på antal titler.

Kulturminister Mette Bock (LA) har på et samråd i Folketingets Kulturudvalg i december givet forlagene og eReolen resten af 2017 til at finde en løsning, ellers har hun tilkendegivet, at hun vil lovgive på området. Og en lov kan let ende med en one size fits all-løsning for forlag og forfattere. Men one size does not fit all.

Lex Gyldendal

Flere end 400 danske og internationale forlag støtter op om eReolen.

Det er 400 forlag, der allerede har lavet aftaler og fundet modeller, der passer til lige netop deres katalog og forretning. Det er forlag, der er digitalt bevidste, og som har set fremtiden.

Markedet kan altså selv, og det lugter af en lex Gyldendal, hvis det ender med lovgivning. Skal de virkelig have lov til at ødelægge det gode, frivillige og innovative samarbejde bag eReolen?

En af de største kritikere af eReolen er streamingtjenesten Mofibo. »EReolen kannibaliserer Mofibo« er rationalet.

Min påstand vil være, at Mofibo langt hen ad vejen også har en interesse i en velfungerende digital bibliotekstjeneste. For både Mofibo, eReolen og forlagene har på sigt den samme opgave: At gøre bogen relevant og interessant for nye læsere. Uden læsere, ingen bogstreamingtjeneste. Uden nye læsere er der begrænsede vækstmuligheder for bogstreamingtjenester. Det handler altså ikke om et enten/eller men et både/og.

Selvfølgelig er det vigtigt, at eReolen og de kommercielle bogstreamingtjenester ikke er ens hverken i form eller indhold. EReolen har en demokratisk funktion i vores samfund, Mofibo er en privat kommerciel udbyder. Når svenske Storytel inden for de sidste par år har givet svimlende summer for både Mofibo og Danmarks fjerdestørste forlag, People’s Press, tyder alt da også på, at der er et kommercielt marked.

Det er muligt for forlag og forfattere at finde en vej og en forretning i den ny virkelighed.

For at have varer nok på hylderne til alle typer kunder iværksatte Lindhardt og Ringhof for to år siden en omfattende digitalisering af danske bøger, og derfor er vi i dag det forlag med flest titler i eReolen og det forlag med flest titler uden for eReolen. Det har nemlig vist sig, at mange af de mest kommercielle bøger, som streamingtjenesterne lever af, bliver fravalgt af eReolen til fordel for de mere litterære. Det fri marked skaber helt af sig selv en naturlig balance.

Fremtidens læsere

Så kære politikere: Kampen står ikke om et par tusinde titler fra eller til på eReolen. Det er kun et symptom på en begyndende digitalisering af den danske bogbranche. Et fænomen, der kommer til at vende op og ned på alt, selv om en del af branchen ikke vil erkende det.

Kampen står om at skabe fremtidens læsere. Vi har brug for et gigantisk og let tilgængeligt digitalt udbud af litteratur, hvis bogen ikke skal udkonkurreres af Youtube og sociale medier. Det er den eneste måde at sikre, at litteraturen fortsat kommer med i toget, på stranden og i parken.

Den transition bliver ikke succesfuld med lovgivning og tvang. Den transition kan kun blive succesfuld ved samarbejde i branchen om at finde de bedste løsninger mellem forfattere, oversættere, forlag og biblioteker. Flertallet af danske forlag er i gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.