Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
DEBAT

»Drop klynkeriet og velsign danskernes lyst til at arbejde mere«

Danskernes ugentlige arbejdstid er lavere end nogensinde. Siden 1900 er den ugentlige arbejdstid faldet fra godt 60 timer til 37 timer i dag. Har vi nået grænsen for, hvad vi økonomisk og samfundsmæssigt kan klare – holder vi med andre ord for meget fri i Danmark? Berlingske har spurgt fem debattører.

Når jeg kommer i det lokale træningscenter, sludrer jeg ofte med receptionisten i træningscenteret. Hans job har ændret sig meget. I stedet for som tidligere at tjekke gæsternes id og betaling, spørger han nu til, hvordan det går med deres personlige træningsprogram, og han har sat sig ind de mange nye maskiner, computersimulatorer og kostråd, der følger med. Da jeg spørger ham, om han kunne ønske sig kortere arbejdstid, ser han undrende på mig og spørger »hvorfor dog det?«

Sådan er det heldigvis med de fleste af os danskere. Antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der ønsker at arbejde færre timer om ugen, falder kraftigt. Flere undersøgelser viser, at folk faktisk bliver mere stressede af lavere arbejdstid, da der ofte stilles krav til højere produktivitet i samme tidsrum. Flere har selvstændige job, hvor formålet med arbejdet ses vigtigere end antallet af timer. For mange er arbejdsliv og fritid smeltet mere sammen, og mange søger et liv i et fleksibelt sammenspil mellem disse.

I takt med den teknologiske udvikling vil flere jobfunktioner forsvinde, og nogen argumenterer for, at vi får mere tid, og dermed kan arbejde mindre. På alle de danske arbejdspladser, hvor jeg har min gang, ser teknologien imidlertid snarere ud til at tilføre nye og mere spændende arbejdspladser, end den fjerner.

Alle de virksomhedsledere, jeg taler med, er nervøse ved udsigten til mangel på arbejdskraft. Den fjerde industrielle revolution vil skabe utrolig værdi for de lande, som formår at udnytte de teknologiske fremskridt. På arbejdspladserne ved vi godt, at får vi opbygget de rette kompetencer, kan vi placere os som globale vindere med nye koncepter, produkter og services.

Det kræver, at vi hurtigt tilpasser vores samfund. Den næste generation skal i højere grad spores ind på de kompetencer, der er brug for i et høj-digitaliseret samfund. Vi skal videreuddanne dem, som er på arbejdsmarkedet, og vi skal kunne tiltrække kompetencer udefra.

Danskerne kommer ikke til arbejde mindre, tværtimod. For at kunne opretholde vores velfærd og velstand skal vi arbejde mere. Det er heldigvis ved at ske. På arbejdspladserne skifter vi løbende til mere spændende og udfordrende roller, hvor arbejdstiden stiger. Parallelt med at arbejde mere vil vi søge større fleksibilitet i forbindelse med de livshændelser, vi gennemgår. Indførelsen af længere barsel, løn under børns sygdom, muligheder for orlov til uddannelse, seniorordninger mv. er eksempler på dette.

Så drop klynkeriet og velsign danskernes lyst til at arbejde mere. Det er godt for det enkelte individ og for vores velfærdssamfund. God arbejdslyst.

Klik på linkene i teksten for at læse de øvrige fire debattørers holdning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.