Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Drop forargelsen og tag selv mere ansvar for dyrevelfærd

Maria Gullestrup
Maria Gullestrup

Svineproducenterne står i kø for at producere svinekød under dyrevelfærdsmærket, men der er ikke tilstrækkeligt mange forbrugere, der efterspørger det. Måske fordi vi har for travlt med at forarges over kinesere, der spiser hunde, elefanter i cirkus, minkavlere og dyreforsøg.

Vi deler af hjertets lyst indlæg på de sociale medier om mishandlede dyr. Og ve den, der lægger et billede på Facebook af en fugl, der kigger i et spejl eller en kanin, der går i forkert strøelse. Forargelsen og de belærende og fordømmende kommentarer vil ingen ende tage og skal nok afholde den formastelige fra nogensinde igen at lægge et billede op af kæledyret. Med isbjørnen Lars, der rokker i Aalborg Zoo, giraffen Marius i Københavns Zoo eller senest en landmand, der giver sin drægtige so øl, når forargelsen uanede og globale højder. Selv dyreværnsorganisationerne går i breaking over »Hamster-familie fundet dumpet i plasticpose« og »Kvinde tiltales for hundedrab og omfattende vanrøgt af hunde«.

Tænk, at de kunne gøre det! Aflive en giraf eller give en gris øl! Og tænk, hvor kan vi føle os gode, for vi har reageret. Vi har delt opslaget, sat en hovedrystende smiley, og vi har skrevet under på, at isbjørnen Lars skal sendes tilbage til naturen. Vi har virkelig gjort noget for dyrevelfærden.

Men har vi nu også det? Er der reelt nogle dyr, der får det bedre af vores forargelse? At dømme efter indlæggene på en netop overstået dyrevelfærdskonference arrangeret af Videnscenter for Dyrevelfærd og Københavns Universitet gør vi for lidt selv. I hvert tilfælde kunne man høre, at der er flere svineproducenter, der gerne vil ind under dyrevelfærdsmærket og dermed leve op til kravene i mærkningsordningen for en forbedret dyrevelfærd, end der er kunder, som vil købe kødet. Vi, forbrugerne, tænker nemlig ikke tilstrækkeligt på dyrevelfærd, når vi står og vælger kødet i køledisken.

Kæledyrs velfærd

Dyrevelfærd for vores kæledyr går stort set også under radaren. Der er således mindre lovgivning relateret til kæledyr end til produktions- og forsøgsdyr. Der er mindre kontrol, og der er mindre viden.

I Det Dyreetiske Råds udtalelse om familie- og hobbydyr fra 2008 kan man læse, at vores kæledyr har problemer med arvelige sygdomme og deformiteter som følge af eksempelvis avl af hunde med så flade næser, at de har svært ved at trække vejret, dyreunger, der sælges for tidligt, dyr i bure med begrænset bevægelsesfrihed samt dårligt indeklima i bure eller terrarier. Der er kæledyr, der får for lidt motion. Sociale dyrearter, der holdes adskilt fra artsfæller, og dyrearter, som helst lever alene, der holdes sammen.

Dertil kommer over- og fejlfodring, der giver vægtproblemer samt problemer med knogler, tænder, diarre og forstoppelse. Listen er lang.

Men det er ikke vores problem, for selv har vi fuldstændig styr på dyrevelfærden, mener vi. Vi vil det bedste for vores kæledyr, men har travlt med at beskæftige os med andres dyrevelfærd, forsøgsdyrene, landbrugsdyrene og pelsdyrene.

Ukritisk og udokumenteret

Søger vi viden om vores kæledyr, googler vi os langt hen ad vejen til mere eller mindre veldokumenterede råd. Ofte indledes svar på spørgsmål om dyrevelfærd på de sociale medier med, »det ved jeg ikke, men…« og så følger en lang række gode råd om, hvad der kan gøres. Rådene gives og modtages ofte fuldstændig ukritisk og udokumenteret.

Det Dyreetiske Råd peger da også på, at »uvidenhed synes at være den mest udbredte grund til velfærdsproblemer hos kæledyr«. Rådet skriver, at »i modsætning til hvad der gælder mange former for kommercielt dyrehold, er der meget få videnskabelige undersøgelser af velfærden hos kæledyr«.

Men rådet påpeger også, at der findes viden om flere af de arter, der holdes som kæledyr, fordi arterne også anvendes i produktionen eller som forsøgsdyr. Problemet er bare ifølge Det Dyreetiske Råd, at den viden, der faktisk findes, ikke når ud til kæledyrsejerne.

Men hvor er forskerne med deres viden? Ja, de sidder på dyrevelfærdskonferencerne som den netop overståede, og de har travlt med at få artikler i de prestigefyldte internationale tidsskrifter i stedet for at være der, hvor almindelige mennesker befinder sig.

Jeg så gerne, at vi kæledyrsejere tog et større ansvar for vores kæledyr og bare brugte en smule af den energi, vi bruger på at forarges over andre, til at fokusere på velfærden hos vores egne kæledyr. Jeg så også gerne, at vi som forbrugere tænkte os en smule mere om, når vi står og vælger kødet i køledisken, og jeg så gerne, at vi, der har viden, deler en smule mere af den med almindelige mennesker.

Lad os alle pakke forargelsen over andre væk og forholde os til, hvordan vi selv kan tage ansvar. Det er det, der for alvor vil rykke ved dyrevelfærden.

Maria Gullestrup er master i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktion fra Institut for agroøkologi, jordbrug og miljø ved Aarhus Universitet med speciale i kælekaniner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.