Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Drop det kinesiske eventyr

Hilding Hvid
Hilding Hvid

For mange virksomheder i turismeerhvervet var 2016 et rigtig godt år. Et hav af udlændinge lagde nemlig vejen forbi forlystelsesparker, hoteller og Danmarks mange restauranter. Desuden er vi danskere gode til selv at benytte de mange oplevelsestilbud, som vores turismeerhverv har at tilbyde. Det har ført til rekordbeskæftigelse og brede smil i branchen i alle dele af landet.

Men hvem skal egentlig have æren for denne positive udvikling? Har vi selv knækket koden med målrettet markedsføring, eller har vi bare været heldige med at få vores del af den generelle globale turismevækst? Vores vurdering er, at det nok mest er det sidste, og vi kan uden tvivl blive meget bedre til det første.

Det giver anledning til panderynker og et behov for at revurdere vores prioriteter. Er det de rigtige mennesker, der bliver eksponeret for markedsføringen af Danmark? Og oplever de, som hører vores fortælling, nogensinde Danmarks mange muligheder på egen krop?

Vi må tænke smartere

Vi har begrænsede ressourcer til at markedsføre Danmark, og lige meget hvor højt kineserne elsker H.C. Andersen, så bliver det aldrig dem, der skaber velstanden og vækst i turismeerhvervet. Så hvorfor bruger vi overhovedet kræfterne på det asiatiske marked?

Den tidligere Venstre-regering fremlagde i efteråret en egentlig strategi for den danske turismeindustri, der blandt andet har til formål at skabe vækst og job i landdistrikterne, og samtidig nævnes gang på gang det kinesiske marked for dets store potentiale.

Seneste skud på stammen er et såkaldt dansk-kinesisk turismeår i 2017, der lanceres i disse dage, som daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen satte i værk, mens han stadig svingede taktstokken over dansk turisme.

Her har han allerede brugt mange markedsføringskræfter. Men selvom Danmark gennem tiden har brugt tusindvis af kroner på at promovere landets muligheder i Asien, så udgør et marked som Kina stadig blot en dråbe i havet herhjemme.

Hold fokus på naboerne

I 2015 var der lige godt 200.000 overnatninger fra kinesere på landets feriecentre, hoteller, campingpladser osv. Det er rigtig mange besøgende takket være blandt andet væksten i krydstogtsanløb og gennem lufthavnenes arbejde med den danske tilgængelighed.

Holder man dette tal op mod antallet af for eksempel tyske besøgende, ses styrkeforholdet dog klart. I 2015 fik de danske byer og landdistrikter besøg af tyskere, der lagde hovedet på puden til næsten 14 mio. overnatninger. Eller med andre ord 70 gange flere overnatninger, end kineserne præsterede.

Antallet af kinesiske overnatninger er næsten firedoblet siden finanskrisen, men det bliver ikke i vores levetid, at Kina udvikler sig til et vigtigere turismemarked end for eksempel vores naboer mod syd.

Mens vi forblændes af Østens muligheder og potentiale, er vi tilskuere til, at man på den anden side af Femern Bælt investerer i nærmarkedernes ønsker og tilpasser produktet. Tyskerne ved, hvor fundamentet i deres turisme ligger, og det bør vi tage ved lære af.

Potentialet er større

Vores anke er simpel. Lad os nu bruge alle vores kræfter på nærmarkeder som Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien. De kender allerede til mulighederne i Danmark, og vejen til at sikre deres besøg i landet er unægtelig kortere end de 7.000 km, der er til Kina.

Vi er derfor nødt til at tromle det kinesiske sandslot, vi har fået bygget, og i stedet fokusere på at skabe et stærkt fundament. Christiansborg må altså springe de velsmurte og fantastbaserede ture til Østen over, for vi har behov for alle kræfterne herhjemme.

Globalt set er der en vækst i turismen. Og de næste årtiers job for faglærte og ufaglærte finder vi i serviceindustrien og oplevelsesøkonomien – og ikke længere i det gamle produktionsdanmark, hvor jobbene enten bliver outsourcet eller automatiseret.

En lille gruppe af asiater vil altid finde vej til vores land, og det kinesiske eventyr vil derfor aldrig slutte helt. Hverken Den Lille Havfrue eller H.C. Andersens fødeby går nogen steder. Vores pointe er blot, at vi ikke skal lade os forblinde af det kinesiske Ni Hao, når det er ’Hallå’, ’Hei’, ’Hallo’ og ’Guten Tag’, som vi skal bruge, når vi byder den jobskabende vækst velkommen.

Rasmus Horn Langhoff er turismeordfører (S) og Hilding Hviid er formand i Small Danish Hotels.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.