Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Drop den kommission. Kronisk mistillid bekæmpes ikke med tung jura

Frem for mange års tung jura og tykke rapporter bør man i stedet satse på en omfattende åbenhed og daglange TV-transmitterede høringer i Folketinget.

At kulegrave Skat i en kommission vil tage mange år og ende i en række ringbind, mens man har glemt, hvad det hele handlede om, mener Berlingskes samfundsredaktør. Arkivfoto: Erik Refner
At kulegrave Skat i en kommission vil tage mange år og ende i en række ringbind, mens man har glemt, hvad det hele handlede om, mener Berlingskes samfundsredaktør. Arkivfoto: Erik Refner

Tro det eller ej. Der findes faktisk et middel mod galopperende mistillid til politikerne. Åbenhed og gennemsigtighed, hedder det.

Med den ophobning af modvilje mod de folkevalgte i almindelighed og Skat i særdeleshed, der tynger demokratiet i disse år, bør partierne i Folketinget tænke sig godt om, når de designer den undersøgelses­kommission, der skal kulegrave skat. Det kan let gå galt. Frem for mange års tung jura og tykke rapporter bør man i stedet satse på en omfattende åbenhed og daglange TV-transmitterede høringer i Folketinget. Hvis ikke alle de vrede og lovlydige skattebetalere kan følge med i opklaringsarbejdet og se, hvor deres penge er blevet af, vil en kommission være spildt arbejde.

Næst efter at brokke sig over DSB er det blevet den mest populære nationalsport at klaske sig på lårene af grin over disse tosser, disse amatører, disse skidesprællere, folkedansere og usle socialdemokrater, der bare har ladet milliarderne fosse ud af statskassen uden at reagere overhovedet. Ha, Ha, Ha. Og de var endda advaret, men ministrene vendte bare det døve øre til. Har de jord i hovedet?

Hvis ikke det var så tragisk, kunne man sagtens fortælle endnu flere vittigheder. Og så ham der den kontorfuldmægtige i Høje Taastrup, der ene mand var sat til at ekspedere udbytteskat for milliarder af kroner ud af landet. Altså, hvor idiotisk kan det blive? Skat er da hverken noget man længere betaler med glæde eller det modsatte. Skat er for idioter.

Hele Stalin-orglet hives frem

Heldigvis er virkeligheden altid mere nuanceret. Hvis det var så enkelt, at danske embedsmænd bare var nogle uduelige klodrianer, naive, grænsende til det kriminelle, og politikerne havde en skjult dagsorden om at hive bundproppen ud af velfærdssamfundet, var det hele meget lettere. For så kunne man bare fyre dem alle sammen og hyre nogle nye friske, kloge hoveder. Man skal ikke have været i journalistik – eller politik for den sags skyld – i mange år for at vide, at en sag altid har mindst to sider, og at ingenting er, sådan som det ser ud.

Når den nye skattekommission om mange år er færdig med sit arbejde, vil vi formentlig se, at der var masser af gode, solide begrundelser for, at medarbejderne i Skat handlede, som de gjorde. Og der vil også være argumenter for og imod at flytte opkrævningen af restancer til staten, og om hvem der skulle have hevet i nødbremsen hvornår. Men den slags er ikke nær så sjovt til middagsselskabet.

Problemet er, at Folketinget ikke har så stort et klaver at spille på, når en sag skal undersøges. Når først katten er ude af sækken, og latteren og forargelsen giver ekko i alle afkroge af landet, er politikerne nødsaget til at sætte ind med hele Stalin­orglet: en undersøgelseskommission, der skal tygge sig igennem titusinder af papirer, notater, rapporter, indstillinger, mails og meget andet godt. Og som skal afhøre mange hundrede vidner med deres bisiddere. Når en 12-15 bind lang rapport om ti år er skrevet, har alle glemt, hvad det handlede om.

Men det er enten eller. Når først det tunge juridiske apparat begynder at vende sten i en sag, der ikke er afgrænset særligt præcist, kan man i retfærdighedens navn ikke lade nogle af dem ligge.

Tillid er det vigtigste

For at forstå, hvor uigennemtænkt forslaget om en undersøgelseskommission er, må man se på, hvilket formål kommissionen skal tjene. Og her er der heldigvis nogenlunde enighed.

Kommissionen skal placere et ansvar, være med til at genoprette tilliden til Skat, og den skal sikre, at det ikke sker igen, siger Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl.

Når det gælder ansvaret, er de fleste embedsmænd, der har haft med skandalerne at gøre, i dag enten blevet fyret eller gået på pension. Og hvad angår ministrenes ansvar, kan man bruge mange år på at graduere det. Var de beslutninger, som et flertal i Folketinget vedtog, kloge eller ej, og skulle ministre have reageret på den ene eller den anden advarsel? Tjaa, bum bum.

Tilbage står det ubetinget vigtigste: At genoprette tilliden til skatteopkrævningen i Danmark. Ryger tilliden, forsvinder hele fundamentet under velfærdssamfundet. Og hvis der er en ting, der burde være hoved­opgaven for politiske magthavere i hele den vestlige verden i disse år, så er det at genskabe troværdigheden og kontakten til vælgerne.

Så hvis en ny, stor undersøgelse skal opfylde sit mål, forudsætter det, at alle grinebiderne ude ved middagsselskaberne hører efter – så skal dem i skurvognene, på bodegaen, i kantinen og hjemme ved alle landets tusindvis af kakkelborde have en forståelse for, hvad der skete.

Og det får de ikke med en undersøgelseskommission.

Lad os få TV-transmitteret høring

Det, der er brug for, er TV-transmitterede høringer fra Folketinget, som vi kender dem fra det amerikanske senat. Dag ud og dag ind med embedsmænd og tidligere ministre i vidneskranken og med Folketingets politikere selv som de kritiske udspørgere. Der skal være fri og åben adgang til alle papirer, så de forulempede skatteborgere selv kan agere som dommere. Høringerne vil kunne gøre os klogere og forhåbentlig også lidt tryggere og mere tillidsfulde over for systemet. Måske vil det endda være underholdende.

Der mangler blot en meget væsentlig ting, hvis den type høringer skal kunne iværksættes, og det er et juridisk grundlag. Det har Christiansborg endnu ikke taget sig sammen til at skabe. Men det kan nås endnu, hvis et flertal ønsker det og vil sig selv det godt.

 

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.