Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningen og Luther

På Luthers tid brød man sig ikke om muslimer, og jøder havde man et groft og for os helt uantageligt forhold til. Alligevel kan man med rette kalde Martin Luther det danske demokratis far.
På Luthers tid brød man sig ikke om muslimer, og jøder havde man et groft og for os helt uantageligt forhold til. Alligevel kan man med rette kalde Martin Luther det danske demokratis far.

Dronningen har formastet sig til at udtale følgende:

»Reformationen er rødderne til det moderne Danmark«. »Kristendommen er en meget kraftig del af, hvad Danmark er og står for«. »Hele vores kultur bygger på kristendommen«.

De tre betragtninger, der kan læses i Dronninge-biografien »De dybeste rødder«, er blevet heftigt angrebet af religionshistoriker Jens-André Herbener, som er på vej med en bog om Reformationen og Vestens rødder.

Herbener anklager Dronningen for historieforfalskning, når hun vælger at se bort fra, at Luther dæmoniserede paven, kaldte muslimers Gud Djævelen, og opfordrede til nedbrænding af synagoger. Reformationen førte ikke til demokrati, men til en totalitær kristen stat, enevældigt monarki og evangelisk-luthersk religionstvang.

Uha, hvor afslørende. Religionshistorikere, der spejler sig i egen skarphed, når de afslører kirkehistoriens magtovergreb, overgås kun af religionshistorikere, der tror, at kristentro medfører en romantiseret forestilling om Bibelen, kirkehistorien og Luther selv.

På Luthers tid brød man sig ikke om muslimer, og jøder havde man et groft og for os helt uantageligt forhold til. Alligevel kan man med rette kalde Martin Luther det danske demokratis far.

Luthers dæmonisering af paven, som Herbener sidestiller med Luthers forhold til jøder og muslimer, medfører, at Herbener overser det epokegørende i Luthers paveopgør. For Reformationen var hverken en kamp mod jøder eller muslimer, men mod den katolske kirke, personificeret ved paven i Rom.

Den katolske kirke var, ifølge Luther, kommet for langt væk fra evangeliet, eftersom den var blevet mere optaget af at forvalte sin magt. Ud fra Vatikanstaten i Rom sendte paven sine gejstlige og sine soldater, der magtfuldkomment i ét og alt havde Gud på deres side, hvad enten de forlod synder eller gik i krig mod lokale fyrster.

To-regimente-læren

Luther udviklede på den baggrund et samfundssyn, der én gang for alle adskilte magt og forkyndelse.

»To-regimente-læren«, kaldes det, idet Luther forklarede, at tilværelsen er delt i to regimenter, et åndeligt og et verdsligt. Det åndelige regimente er kirken sat til at forvalte, det verdslige regimente er fyrstens – senere demokratiets – anliggende.

Afgørende er det, at de to regimenter aldrig må sammenblandes. Enkelt sagt er de adskilt af våbenhuset. Uden for kirken regerer de verdslige magthavere, inde i kirken bestemmer præsteskabet ved at forkynde evangeliet for alle uden hensyn til stand, for i kirken er alle lige for Gud. Også præsten.

At man i den lutherske kirke undervejs i kirkehistorien er blevet fristet til at trække forkyndelses-autoriteten med ud i verden, for derved at opnå magt, er pensum i folkeskolen. Men at man bestandigt i den evangelisk-lutherske del af verden har båret Luthers to-regimente-lære med sig, er uomtvisteligt. Respekten for, at ingen tager Gud til indtægt for sin magtudøvelse, går som en gylden tråd gennem Grundlovsfædrenes arbejde i 1840erne, manifesterer sig i Folkekirkeordningen i 1903, og afspejles i den tradition, at selvom folkekirken har ti biskopper, er de ikke kirkeledere, der kan tale på folkekirkens vegne.

At det moderne Danmarks åndshistorie udgår fra Reformationen er således et faktum. At det ikke afholder religionshistorikere fra at kritisere dem, der har større indsigt end de selv, er desværre også et uomgængeligt faktum.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.