Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dronning Margrethe er ikke andet end en folketingssekretær

»At vi hvert nytår samles for at høre en dame, der bor på et slot, advare om materialismens farer, er sært, men ikke uden charme. Det er for mig tilstrækkelig grund til at spendere den lille halve milliard, som det royale totalteater koster. Herregud. De gør jo ingen fortræd, tænker denne ikke-praktiserende republikaner.«

Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Den liberale jurastuderende Majbritt Maria Nielsen har med sin monarkikritiske kronik fra forrige søndag vækket hele menageriet af reaktionære lektorer og kongemærke-hipstere fra Konservativ Ungdom.

Retorikken er den velkendte fra den kulturkonservative frase-automat »pubertær individualisme og historieløs kulturradikalisme«. Ifølge ph.d. Søren Hviid Pedersen bør ethvert anstændigt menneske elske monarkiet og kristendommen, for det er »den reneste form for fædrelandskærlighed«. På den måde får han med et snuptag frakendt alle os, der hverken er kristne eller royalister, både anstændighed og kærlighed til fædrelandet.

Men den historiske kontinuitet, som Hviid postulerer, findes ikke i virkeligheden. Monarkiet har i dag fuldstændig mistet sin historiske funktion og rolle. Monarken er ikke længere den af Gud udvalgte hersker over det verdslige rige. Tværtimod er hun reduceret til en form for folketingssekretær og værtinde for udenlandske dignitarer. Den tusindårige linje tilbage til middelalderen er således i praksis brudt. Monarkiet har navnet, ritualerne og den forgyldte staffage tilbage, men det er også det.

På den måde snyder de kulturkonservative som Hviid på vægten, når de tager danskernes opbakning til kongehuset til indtægt for deres egne marginale politiske værdier. Danskerne støtter netop kongehuset, fordi det er berøvet enhver politisk mening.

Danmarkshistoriens politiske taberhold

Hviids politiske forgængere på højrefløjen modsatte sig både parlamentarismen og kvindernes ligestilling.

Vores kultur, politiske system og skepsis ved autoriteter har ikke altid været en del af vores nationalkarakter. De er resultatet af politiske kampe mellem progressive og konservative kræfter – hvor de kulturkonservative led lederlag. Alligevel fremturer de i dag med forsøg på at monopolisere definitionsretten til, hvem der er rigtige danskere.

Der er noget paradoksalt ved det forhold, at de, der taler højest om det nationale fællesskab, altid bruger det meste af deres energi på at nedgøre og udskamme deres landsmænd. Hvis den fædrelandskærlighed, de kulturkonservative abonnerer på, er så ophøjet, så må den kunne overleve, at ikke alle danskere knæler for korset eller beundrer prinsernes økonomiske ødselhed og sparsomme arbejdsindsats. Hvad med de danske kampsoldater, der dyrker de gamle nordiske guder? Har de også sat sig uden for det nationale fællesskab?

Jeg synes det er positivt, at konservative finder identitet i kongehus og kristendom. Selv finder jeg min identitet andetsteds, men modsat Majbritt Maria Nielsen vil jeg også godt betale skat til Hviids Disney-konservatisme, så længe danskerne bakker op.

At vi hvert nytår samles for at høre en dame, der bor på et slot, advare om materialismens farer, er sært, men ikke uden charme. Det er for mig tilstrækkelig grund til at spendere den lille halve milliard, som det royale totalteater koster. Herregud. De gør jo ingen fortræd, tænker denne ikke-praktiserende republikaner.

Men jeg er træt af royalisternes aggressive nedladenhed og udskamning af alle, der stiller spørgsmålstegn ved familien Glücksburgs privilegier. DRs ellers fremragende danmarkshistorie når snart til enevælden. Mon ikke fortælleren Lars Mikkelsen til den tid anlægger en passende slesk og servil tilgang til selv vores mest inkompetente konger. Der skal jo snart indgås DR-forlig, og højrefløjens høge vogter over selv de mindste pip.

Lad de kongelige slås for Danmark

Den konservative folketingskandidat, Caspar Stefani efterlyste i søndags løsningsforslag fra os republikanere og her er mit:

Det nemmeste ville være at gøre Folketingets formand til statsoverhoved. Bum. Så havde vi en forfatning ikke ulig den finske. En republik, hvor forsvarsviljen i øvrigt er langt større end herhjemme.

Men måske kan vi lande på et kompromis. Der er nemlig ikke noget til hinder for, at kongeslægten bruger sablen til andet end at åbne champagneflasker med. Begge prinserne har en militæruddannelse. Alligevel var de uhyre sjældne gæster i Irak og Afghanistan. Det ville ellers højne soldaternes moral og skabe positiv opmærksomhed blandt vores allierede, hvis de kongelige udviste regelmæssig tilstedeværelse. Måske et af Magrethes børnebørn kommer til at tjene ved fronten?

Og kan prinserne og prinsesserne ikke slås for deres land, så er der andre muligheder. At lade de kongelige indgå ægtemål og lade sig skille af lyst, er ret beset noget romantisk pjat. Ønsker vi at fastholde rigsfællesskabet, var det f.eks. oplagt, at unge prins Christian om føje år ser sig grundigt om efter en sød grønlandsk pige. På den måde ville vi give de kongelige noget fornuftigt at lave og samtidig imødekomme resignerede republikanere som undertegnede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.