Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Donbæks trafikpolitik vil ødelægge København

Morten Kabell
Morten Kabell

Der er vide rammer for, hvad Berlingske lægger blogplads til. Tilsyneladende også misforståelser eller direkte misinformation. Det kom fx til udtryk, da Leif Donbæk (SF) for nylig gav udtryk for, at venstrefløjens politikere indoktrineres til at hade privatbilismen, når repræsentanter vælges ind på rådhuset. Det er selvfølgelig noget vås, og selvom jeg er alt andet end begejstret for langt størstedelen af biltrafikken i København, er der ikke tale om et had. Lad os lige moderere sproget en smule. At tale om had og hjerneblødninger bidrager kun til at grave grøfter, og det er bestemt ikke nødvendigt.

Jeg accepterer, at der er nødvendig trafik i form af erhvervskørsel og transport af personer med bevægelseshandicap. Resten bør vi arbejde for at skære ned på og i stedet forbedre kollektiv transport.

Leif Donbæk spørger, hvordan det kan være et problem, at København er et tilløbsstykke blandt landets borgere. Det er det heller ikke i sig selv, men hvis alle insisterer på at tage bilen, bliver det et problem. Det bør være indlysende for enhver. Vi har hverken plads på vejene eller parkeringsmæssigt til at huse alle de biler.

Donbæk har løsningen – byg flere parkeringshuse. Det er ikke en løsning. Jo bedre forhold, du skaber for bilisterne, jo flere kommer der af dem. Den logik er Donbæks partikollega i Borgerrepræsentationen, Klaus Mygind, heldigvis enig i, som også understreger, at der ikke er skyggen af gode grunde til, at vi skal tiltrække flere biler til København. Desuden er det ligeledes et spørgsmål om penge og plads.

For det første skal vi godt nok nedlægge mange parker og pladser, hvis vi skal opføre parkeringshuse højst ti minutter fra enhver bolig i København, som Donbæk foreslår med reference til parkeringshuset på Nørrebro. Det er jeg ikke tilhænger af. For det andet vil det være en massiv omkostning, særligt hvis p-pladserne skal placeres under jorden og dermed ikke dominere gadebilledet. Da vi undersøgte prisen på et underjordisk P-hus på Strandboulevarden, var prisen pr. plads cirka 1 million kroner. De penge vil jeg hellere bruge på at forbedre den kollektive trafik for de over 70 procent af de københavnske husstande, som ikke har bil til rådighed. Og jeg vil i høj grad hellere bruge pengene på københavnerne end på parkeringspladser til pendlere fra forstæderne.

Donbæk sidder fast i en forældet opfattelse af parkeringsforholdene. Vi kan konstatere, at betalingsparkering virker. Derfor bør vi med det værktøj sætte ind over for problemet. Over 558.000 biler krydser hver dag kommunegrænsen, en stigning på næsten 40.000 biler siden 2013. Der er et behov for at skride ind. Københavnerne kan få en parkeringslicens til så lidt som 100 kroner om året.

Donbæk har i DR’s valgtest udtrykt, at han er helt enig i, at investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end investeringer til fordel for privat bilisme. Det lader ikke til at være tilfældet, når jeg læser hans blogindlæg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.