Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Domme skader EU og rettig­hederne

Det bedste er det godes værste fjende. Når Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og EU-Domstolen fælder domme, der går langt ud over, hvad der var tanken med de pågældende bestemmelser, så skader de ikke bare respekten for begrebet menneskerettigheder, men undergraver tillige opbakningen til fælles europæiske løsninger i almindelighed.

Jeg er varm tilhænger af friheds­rettighederne. Jeg er sågar blevet kaldt »konventionsministeren« (af Pia Kjærs­gaard). Jeg er flasket op med Grundtvig, der ikke var i tvivl: Hvis han skulle vælge mellem demokrati og frihed, så valgte han friheden, fordi han var bange for, at flertallet, »talmajestæten«, ville tryne den enkelte. Han var præget af overgrebene under den Franske Revolution og ville have følt sig bekræftet, hvis han havde oplevet 1930­ernes totalitære folkeforførere og det »arabiske forår« i dette årti. Uden frihed intet demokrati.

Tænk også på de østeuropæiske »folke­demokratier« med alenlange lister over rettigheder, der intet var værd, fordi der ikke var frihed til at informere og protestere, når de blev overtrådt.

Jo flere rettigheder, jo lettere er det at undertrykke den ene med henvisning til den anden.

I Europa-Parlamentet oplevede jeg en britisk Labour-ordfører, der som menneskerettigheds-rapporteur endte med at få hele sin rapport forkastet to gange, fordi den gjorde alt muligt til menneskerettigheder, herunder store dele af det social­demokratiske program. Så overtog jeg ordførerskabet og fik begrænset emne­kredsen, så min rapport kunne vedtages med bredt flertal.

Kriminelle kunne ikke hjemsendes

Mange fik for nylig et chok, da nogle rumænske kriminelle ikke kunne udvises på grund af de rumænske fængslers indretning. Det skete med henvisning til Menneskerettigheds­konventionen.

De rumænske fængsler er sikkert ikke særligt behagelige. Men det gælder jo desværre fængsler over store dele af Europa og verden. Det er drastisk at udsende det signal, at enhver, der kommer fra sådanne lande og forbryder sig, ikke kan sendes hjem til de hjemlige fængsler. Det gør Danmark endnu mere tiltrækkende for kriminelle og befrier de pågældende lande for bøvlet med deres egne kriminelle – og udgifterne dertil! Det er en fuldstændig uholdbar situation skabt af dommere. (Tre ud af ti indsatte i Danmark er udlændinge.)

Også EUs opholdsdirektiv bliver fortolket ud i det absurde, f.eks. i forhold til udenlandske flaskesamlere. Ligesom den fortolkning, der giver EU-studerende i Danmark ret til at rejse hjem og studere videre på dansk SU, hvis de blot har arbejdet deltids en kort periode.

Jamen, dommerne fortolker jo bare, hvad nogle politikere selv har sagt ja til, lyder indvendingen. Nej, der er tale om en glidning og en opfindsomhed, som datidens politikere ikke altid kunne forudse. Det fremgik også klart, da jeg for et par år siden deltog i en konference på Københavns Universitet, hvor der lød hård kritik fra bl.a. den finske højesteretspræsident (der nu sidder i Menneskerettighedsdomstolen). Jævnfør også professor Mads Bryde Andersens kronik her i avisen 12. juli.

Gid dommerne ville gå »back to basics« og lade være med at stramme fortolkningerne og bygge nye rettigheder oven på de gamle.

Folkevalgte må gøre indsigelse

Jeg respekterer domstolene, også de internationale, men når dommene går de folkevalgte i bedene, må det være tilladt for de folkevalgte at gøre indsigelse, før dommene får skabt endnu mere modstand mod hele den europæiske bygning.

Jeg tror ikke, Brexit var sket, hvis dommerne i Strasbourg og Luxembourg (EU-Domstolen) havde holdt sig til reglernes bogstav frem for at drage mere vidt­rækkende konklusioner, end de ansvarlige politikere i sin tid havde forestillet sig. Gid den britiske premierminister Cameron havde fået langt større indrømmelser på det punkt.

Jeg tror heller ikke, at den seneste danske folkeafstemning (om retsforbeholdet) var blevet til et nej, hvis ikke der havde været en udbredt folkelig fornemmelse af, at det juridiske system ville tage magten fra de folkevalgte.

Selv havde jeg en utrolig dårlig oplevelse, da dommere underkendte den 26-årsregel fra min tid som integrationsminister, der sikrede »gammeldanskere« ret til at hjembringe en ægtefælle, hvis de havde været statsborgere i 26 år. Den diskriminerede, lød begrundelsen. Jamen, nationen og stats­borgerskabet går jo ud på, at man giver rettigheder til sine egne statsborgere, som ikke alle får del i.

Somme tider får man på fornemmelsen, at der er nogle, der vil ophæve nationalstaten til fordel for universelle rettigheder. Det vil jeg kraftigt advare imod. Det skader EU, og det skader menneskerettighederne.

Bertel Haarder er MF (V) og fhv. minister.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.