Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Dobbelt eller halvt statsborger­skab?

Det duer ikke at have ben i to lejre. Man må vælge, og valg har konsekvenser.

Lise Weber Egholm
Lise Weber Egholm

Integration er svært for os her i Skandinavien. Vores venligt mente, men utydelige tilgang til tilflyttere har spændt ben for den.

Vores attitude har været: det var synd for indvandrere og flygtninge. Vi har helt glemt at være tydelige med, hvilke forventninger vi har til dem.

Det er også i mange tilfælde synd for familier fra Mellemøsten og Afrika! De oplevelser, børn og forældre har haft og har fortalt mig om i mit arbejde som leder på Nørrebro-skoler, kan man virkelig græde over. Frygtelige skæbner og store tab. Voldsomt og dybt tragisk.

Men hvis vi skal hjælpe disse mennesker til at få en ny og bedre tilværelse her i landet, skal vi stille krav. Hvem er det, vi ikke stiller krav til her i samfundet? Kun spædbørn og stærkt handicappede. Vores flygtninge og indvandrere skal vi stille krav til. Det modsatte er respektløst. Vi ved det fra pædagogikken:

Børn vokser af at få stillet rimelige krav. Udvikler sig ikke uden.

Der er muligvis noget om dobbelt statsborgerskab, jeg ikke har forstået. F.eks. noget, der gør det fornuftigt? I min optik ser det ikke sådan ud. Vi har for nylig set, hvad det betyder, at der er flere millioner tyrkere i Tyskland, Holland og her i Danmark, som også har stemmeret i Tyrkiet, og som derfor kan være med til at afgøre, om Erdogan skal være diktator.

Det er helt galt, synes jeg. De færreste tyrkere i Europa er flygtninge. De er migranter, der er rejst hertil for at få bedre levevilkår. Helt legalt, men at kunne stemme i det land, de selv har valgt at forlade, er fuldstændig vanvittigt!

Hvorfor skal mennesker, der har valgt at leve deres liv i et demokratisk land og opnået statsborgerskab der, stadig kunne have indflydelse i det gamle? Det kan tilmed hindre integrationen, hvis man stadig skal engagere sig i forhold i det land, man har forladt.

Det er naturligt at have interesse i og endda kærlighed til sit fædreland, men man må vælge og tage konsekvenserne af sine valg. Hvis man vælger at fraflytte, er det for at begynde et nyt liv i et andet land, hvor man bør engagere sig og tage del i samfundet. Ellers skulle man være blevet hjemme. Dobbelt statsborgerskab betyder halvt statsborgerskab. Vores kære politikere bør lave det om.

Tænk, at herboende tyrkere nu skal frygte at komme på »lister« over uønskede personer, fordi de har ytret sig. Skammeligt! Dygtige folk som Lars Aslan Rasmussen og Özlem Cekic, der er politisk aktive i Danmark, skal nu stemples i deres familiers land. Det er langt ude.

Familier, hvis børn går i tyrkiske friskoler, bliver ligeledes mistænkeliggjort. Vi har jo netop en fri skolelov, og det er ironisk, at den bliver misbrugt af et ufrit regime langt herfra.

God integration er en positiv tilgang med tydelige krav. Vi har et land med trosfrihed. Vi må aldrig genere nogen pga. af deres tro.

Vi skal ikke have bederum, for det vil kræve, at der er rum til alle, ikke kun til muslimer. Det kan ikke lade sig gøre og skal heller ikke tilstræbes.

Vores tro har vi inde i os selv. Bederum på uddannelsessteder er uvedkommende. Uddannelse skal føre til, at de unge får job, hvor bøn i særlige rum midt i en arbejdsdag er umulig. Derfor ingen bederum.

Den sociale kontrol, der finder sted omkring sådanne rum, opdages muligvis ikke, men den er der. Velment tilladelse til bederum er blot med til at fastholde vores nye danskere i »det gamle« og forhindrer dermed, at de bliver en del af det nye.

Jeg drømmer til stadighed om, at man i stedet for et skema, hvor flygtninge skal svare på mange ikke relevante spørgsmål, skal indføre en samtale.

Her kan tales om og spørges til, om en asylansøger er klar til at leve i et demokratisk land, hvor der er ytringsfrihed og ligeværd. Hvis ansøgeren i virkeligheden ønsker sharialov, er vedkommende gået forkert og skal sendes hjem. Hvis han ikke anerkender, at man frit kan ytre sig, at kvinder og mænd er ligeværdige, og at han hurtigst muligt skal i arbejde, er han også kommet et forkert sted. Demokratiet skal stå over det hele.

Hvis man ikke vil det danske samfund, er det ikke her, man skal være.

Det må ikke gå os som i Sverige. Jeg holder meget af Sverige, har boet der i tre år for år tilbage. Allerede dengang bemærkede vi, at der var adskillige emner, man ikke talte om. Den berøringsangst er virkelig en hindring for integration. Vi har også berøringsangst i Danmark, men heldigvis ikke i så udtalt grad som hos vores kære broderfolk.

Vi skal netop tale om integration. Vi skal turde sige det, som det er: Ja, det er dyrt, det er besværligt, og det går ikke alt for godt. Vi skal sørge for ikke at skabe ghettoer. Vi skal stille krav og tale lige ud af posen. Vi skal forholde os kritisk, men konstruktivt.

Netop derfor skal dobbelt statsborgerskab droppes. Det duer ikke at have ben i to lejre. Man må vælge, og valg har konsekvenser.

Lise Egholm er tidligere skoleleder og forfatter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.