Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dit arbejde er vigtigst - tørklædet mindre vigtigt

Abir Al-kalemji
Abir Al-kalemji

Den 23-årige Aye har takket nej til at smide tørklædet, hvis hun blev tilbudt jobbet som trafikassistent hos SAS. Hun vil hellere gå med tørklæde end at bestride et lønnet arbejde hos flyselskabet. Det har hun naturligvis sin fulde ret til. Men denne indstilling er problematisk og upragmatisk. Og kan ikke engang indhente legitimitet i den religion, hun anvender som begrundelse.

For skulle man absolut vælge at læne sig op ad religiøse argumenter, må man huske på, at tørklæde ikke er et påbud i Koranen. Derimod er det ifølge islam så vigtigt at arbejde, at man betegner beskæftigelse direkte som en aktiv form for religiøs praktisering: »Al-amal ibadah«. Det betyder nærmere, at arbejdet er en af de ypperligste trosmanifestationer, og det ophæves til et essentielt redskab til at vise Gud kærlighed. Hvordan harmonerer det med Ayes valg om at favorisere et traditionelt symbol som tørklæde fremfor at accepterer vilkårene på arbejdspladsen for at øge sine chancer for at få en fornuftig beskæftigelse?

Det er op til den enkelte virksomhed at fastlægge en dress-code og nægte eller acceptere religiøse symboler. Det behøver man ikke en EU-domstols afgørelse for at mene. Heldigvis er der mange andre arbejdspladser, der ikke går op i homogenisering af sine medarbejdere og ansætter folk på deres kvalifikationer og ikke på deres udseende og påklædning. Det er i den sidste ende underordnet, om man bærer kalot, kors, hijab eller turban, såfremt man kan udvise en professionel og kompetent indsats, kan samarbejde om kerneopgaver og begå sig kollegialt.

Men der er forskel på arbejdspladsers internationale image, kundegrundlag og retningslinjer. Man begrænser frivilligt sine erhvervsmuligheder ved at selektere virksomheder med non-tørklædepolitik fra. Jobs hænger ikke på træerne, og mange sender flere hundrede ansøgninger, før de overhovedet bliver kaldt til en jobsamtale. Nogle bliver direkte opfindsomme og står f.eks. på en trafikeret vej med et skilt, der annoncerer, at de søger job. Arbejdsledige med et lige så imponerende CV og flotte kompetencer vil gå langt og er desperate for at få et jobinterview og mulighed for at komme i betragtning, som Aye gjorde.

Arbejde bør være første prioritet. Det er for nemt at holde fast i et princip, hvis alternativet er at man får en social ydelse, finansieret af folk, der netop arbejder under de vilkår, man selv nægter.

Der findes mange kvinder, som vælger hijab frivilligt. Derfor er det kun fair at behandle dem som de selvstændige kvinder, de er, og møde dem med krav. Det er værdigt for alle parter. Aye markerer sin hovedbeklædning som et statement, og det skal hun have lov til. Arbejdspladsen står ved sin påklædningspolitik og statuerer et eksempel. Det har den ret til. Så må den unge kvinde leve med, at hun bliver valgt fra, og SAS må gå glip af en potentiel nyttig arbejdskraft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.