Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Digitalisering kan hjælpe folkeskolereform

»Digitale løsninger er ikke et mål i sig selv. Det er læring og elevernes udvikling ud fra deres sociale og faglige baggrund.«

Folkeskolereformen har nu været virkelighed i et halvt år, men bølgerne går stadig højt i debatten. Man har diskuteret forberedelsestid, heldagsskole, lektiecafeer og meget andet, men en vinkel, der fylder overraskende lidt, er, hvordan digitalisering kan bidrage til at realisere reformens intentioner.

Målet med reformen var at skabe en skole, som udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. En skole, som mindsker betydningen af social baggrund, og en skole med tillid og trivsel. Hvis man vil opnå det og samtidig opfylde de budgetmæssige krav, kræver det, at man gør tingene på en ny måde.

I andre sektorer har nye digitale muligheder drevet en udvikling i retning af at arbejde smartere og bedre. Derfor er det for os i Det Digitale Råd helt naturligt at undersøge, hvilken rolle digitalisering spiller for folkeskolen.

Læs også: »Øv, vi har stadig lektier for!«

Vi er på trapperne med en analyse af digitalisering og folkeskolereformen, som bl.a. omfatter en undersøgelse blandt 753 lærere.

Undersøgelsen blandt lærerne peger på to interessante forhold.

For det første mener lærerne i undersøgelsen, at digitalisering kan bidrage til at virkeliggøre reformens intentioner om øget kvalitet. F.eks. mener 90 procent af lærerne, at IT og digitale redskaber kan være med til at differentiere undervisningen. To tredjedele mener, at digitalisering kan motivere eleverne til at lære mere.

For det andet peger undersøgelsen på, at digitalisering kan bidrage til bedre forberedelse og undervisning. Over halvdelen af lærerne i undersøgelsen mener, at digitale redskaber gør forberedelse til undervisningen lettere, mens kun hver tiende mener, at det bliver sværere. Lige under to tredjedele mener, at digitale værktøjer gør videndeling lettere. Over halvdelen af lærerne mener, at udbredelsen af digitale værktøjer både gør kvaliteten af deres undervisning og deres arbejde som lærer bedre.

Så potentialet for en bedre dansk folkeskole via mere digitalisering er klart til stede.

Når det er sagt, så peger lærerne også på en række barrierer, der forhindrer dem i at bruge de digitale muligheder. Barriererne er alt fra lavpraktiske benspænd ude i klasseværelserne – f.eks. utilstrækkeligt internet – til mangel på kompetenceudvikling og ledelsesmæssigt fokus.

Kun hveranden lærer svarer, at alle elever har adgang til velfungerende IT, så alle kan benytte digitale læremidler i undervisningen på samme tid. Ligeledes er det kun cirka halvdelen af lærerne, der svarer, at internettet på skolen er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet. Det var ellers mål, som indgik i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi fra 2011, så resultaterne i undersøgelsen er bemærkelsesværdige.

Læs også: Bondo: »Det kan ikke betale sig at være frustreret og skuffet«

Digitale løsninger er ikke et mål i sig selv. Det er læring og elevernes udvikling ud fra deres sociale og faglige baggrund. Her peger de fleste lærere altså på, at IT og digitale muligheder kan hjælpe reformen i mål, og derfor er det afgørende at fjerne barriererne for digitalisering.

Følgende er forfatteren til denne Opinion: Eva Berneke, adm. direktør, KMD, Carsten Dilling, adm. direktør, TDC, og Niels Soelberg, adm. direktør, Microsoft Danmark

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.