Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Dig, mig og dæmonen

Lad mig præsentere dit ideale selv: Super ego-idioten. Det menneske, du gerne vil være. En overidealistisk, halvpsykopatisk professor-forfatter-fitness-fuckup-fyr. Denne indre stemme har et eneste, usympatisk mål. Den vil fange dig i et ondt master-slave forhold.

Timme Bisgaard Munk: »Kun Gud er perfekt. Omfavn din menneskelige ufuldkommenhed på din kaotiske vej mod dødens slagtehuse. Sig dæmonens navn, og lad den blive hjemme på reolen med Dostojevskijs samlede værker.«
Timme Bisgaard Munk: »Kun Gud er perfekt. Omfavn din menneskelige ufuldkommenhed på din kaotiske vej mod dødens slagtehuse. Sig dæmonens navn, og lad den blive hjemme på reolen med Dostojevskijs samlede værker.«

Sommeren byder på mange farlige trusler. Regnskyer, beskidte jordbær, myg, dårlig rødvin og sand i sokkerne. Truslen over alle trusler er dog dig selv eller mere præcis en bedre, fiktiv, farlig udgave af samme. Lad mig præsentere dit ideale selv: Super ego-idioten. Det menneske, du gerne vil være. En overidealistisk, halvpsykopatisk professor-forfatter-fitness-fuckup-fyr. Denne indre stemme har et eneste, usympatisk mål. Den vil fange dig i et ondt master-slave forhold, hvor du kommer til at hoppe og springe, mens du spiser skyr og rugbrød.

   Du er derfor din egen dårlige ferie, hvis du ikke passer på. Sagen er, at sommeren giver fri bane for dette underverdensvæsen. Når du holder ferie, stormer det frem for at ødelægge alt. Dæmonen er grunden til, at du er støttemedlem i fitness.dk og har købt Dostojevskijs samlede værker. Grunden til, du hader din skodkrop.

Dit ideale selv bliver, gud ske tak og lov, holdt nede i hverdagen. Din chef, miniputfodbold-holdet og din familie skaber så meget friktion, at monsteret gemmer sig. Her gælder det bare om at overleve og ikke leve efter et højere ideal. For livets slag og den oplevede ligegyldighed om din person har en sund indvirkning på din livsindstilling. Du bliver pragmatisk og realistisk. Du glemmer dig selv. Sådan er det bare, og det er godt.

Sådan er det bare ikke i ferien, fordi du pludselig har tid. Det udnytter dit ideale selv superusympatisk. Nu er det den onde, indre stemme, som taler dunder døgnet rundt. Det er som et fjerde familiemedlem, som altid stiller sig kritisk til andres feriehyggeforslag.

Den lokker og truer dig med din egen usikkerhed. Den taler altid den egocentriske idealisme op på bekostning af fællesskabets pragmatisme. Ergo bliver det nej til flødeis på havnen eller morgensol uden løbetur. Stemmen hvisker manisk de mest uhyggelige, uferieagtige stræberforslag.

Hvad med en minitri hver morgen? Hvad med at læse Ayn Rand, Marx, Bibelen og Koranen parallelt for at få et samlet overblik over den europæiske kulturhistorie? Hvad med sultekur i Norditalien? Hvad med kun at spise salat på Falsled Kro? Hvad med at skrive den store samtidsroman lige nu i Rørvig? Hvad med at starte en Steiner-børne-yoga-retreat-malekonkurrence?

Dæmonen har således – surprise surprise – urealistiske forventninger til dig. Den lever jo i en idealverden af platoniske filosofkonger af hard body-typen. Ingen idealer overlever heldigvis mødet med virkeligheden. Det er dog blot en uvigtig detalje. Dæmonen er nådesløs. Selv hvis du har levet af salatblade og dyrket crossfit på færgen fra Ystad til Rønne, er den ligeglad. Her er altid et større og bedre olympisk mål lige om hjørnet. Den rene gift for livsmodet og livsglæden. Den knækker stille og roligt din selvtillid, jo længere ferien varer, og jo større hullet bliver mellem dig og verdensrekorden i alt muligt.

Den hader dig, og det bliver til selvhad. Den starter en indre krig i dig og mod alle de andre familiemedlemmer, som bare vil holde lidt ferie med dit hverdagsselv. Til slut ligger du under solen og sveder helt sort af dårlig samvittighed. Hvis du ikke er grøn af misundelse, fordi du fejlagtigt tror, at andre klarer deres dæmon bedre end du. Be real. Se dig selv i øjnene. Som man siger i bridge: If you can’t spot the sucker in your first half hour at the table, then you ARE the sucker.

Løsningen er klar. Mennesket er ikke Gud. Kun Gud er perfekt. Omfavn din menneskelige ufuldkommenhed på din kaotiske vej mod dødens slagtehuse. Sig dæmonens navn, og lad den blive hjemme på reolen med Dostojevskijs samlede værker. Den hader alligevel ferie.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.