Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

DF'er: Derfor må vi forsvare Trump, Kristian Ditlev Jensen

»Nu har vi Trump som præsident – og uanset hvor meget Kristian Ditlev Jensen og andre hopper og danser, så er det sådan, det bliver i hvert fald de næste fire år. Så hvad er egentlig alternativet til at støtte Trump?«

Kristian Ditlev Jensen undrer sig i Berlingske 24. januar over, at nogle borgerlige kan finde på at støtte USAs nye præsident, Donald Trump. Jeg må sige, at jeg ikke finder det så svært at støtte en amerikansk præsident, der ønsker at udslette radikal islamisme, vil reducere indvandringen ved at stoppe det syriske flygtningeprogram og begrænse tilstrømningen fra Mexico, etablere flere arbejdspladser og få en bedre dialog med Rusland.

Det kan da godt være, at man kunne ønske sig en person, der var mere poleret end Trump til at fremme den politik, men man har nu engang de folk, man har. Og nu har vi Trump som præsident – og uanset hvor meget Ditlev Jensen og andre hopper og danser, så er det sådan, det bliver i hvert fald de næste fire år. Så hvad er egentlig alternativet til at støtte Trump?

Jeg tror i øvrigt ikke, at Kristian Ditlev Jensen har gjort sig den ulejlighed at læse, hverken Donald Trumps seneste bog »Amerika på krykker«, der som titlen antyder, endda er udkommet på dansk eller forløberen herfor, »Time to Get Tough«. Hvis Kristian Ditlev Jensen havde gjort det, ville han vide, at disse to programmatiske bøger faktisk indeholder væsentligt mere politik, end f.eks. George W. Bushs tilsvarende bog »A Charge to Keep« gjorde eller Obamas »The Audacity of Hope«.

I det hele taget følger Kristian Ditlev Jensen vist slet ikke med i amerikansk politik. Det synes ikke at være gået op for ham, at Rick Perry, som han roser til skyerne, i mellemtiden er blevet energiminister i Trumps regering. Ej heller synes Ditlev Jensen at have opdaget, at såvel Romney som Bush-familien nu bakker op om Trump som præsident. Og at Michael Bloomberg for år tilbage har forladt det republikanske parti har Ditlev Jensen heller ikke ænset.

Når Kristian Ditlev Jensen ikke forstår Eva Selsings begejstring for Trump, er det fordi han ikke forstår, at fornuften faktisk har haft trange kår i en verden, hvor vesterlændinge er blevet holdt i en skruetvinge af selvhad fra kolonitiden sovset ind i et multikulturelt og eurofilt paradigme, der har gjort det umuligt at hævde fornuften illustreret ved det manglende forsvar for europæisk kulturarv, den selvmorderiske immigrationskurs og et konventionsdiktatur, der har tvunget Danmark til at give statsborgerskab til formodede terrorsympatisører og acceptere, at asylansøgere ikke kan afvises på baggrund af deres kriminelle hærgen. Fornuften er simpelthen blevet afskaffet.

Forhåbentlig er vi nu på vej ud af dette diktatur delvis ved hjælp af en amerikansk præsident, der tør udfordre vedtagne sandheder, men så sandelig også i kraft af at de europæiske folk ikke længere lader sig kue. Om det er borgerligt eller ej at tænke sådan, vil jeg ikke blande mig i. Men det er i hvert fald patriotisk – og hvis der er noget, vi har brug for efter 1968ernes huseren og deres politiske korrekte arvtageres hærgen, så er det en revitalisering af nationalstaterne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.