Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

DF og S skal ikke bestemme, hvilke film og serier, vi skal se

Henrik Fladeland Futtrup
Henrik Fladeland Futtrup

Streamingtjenester som HBO og Netflix skal betale ekstra skat, mener Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokratiet (S). Begrundelsen er, at streamingtjenesterne efter sigende ikke bidrager nok til dansk kultur og økonomi, men trækker penge ud af Danmark og presser dansk kulturliv. Forslaget indeholder flere problemer, men vi fremhæver her to af dem.

For det første bør virksomheder ikke betale ekstra skat, fordi de klarer sig godt. Politikerne ville aldrig have overvejet at lægge særlige skatter på mindre populære udbydere af film og serier, men i det øjeblik, at danskerne begynder at holde af et produkt, ja, så skal vi ifølge DF og S til at betale mere i streamingtjenesteabonnementer. Med andre ord skal man nødig være for mange om at holde af de samme serier i Danmark, for så skal der betales ved kasse ét.

Resultatet af særskatter på store kulturvirksomheder er, at kultur straffes økonomisk, fordi det er populært. Hvilken logik! De to partier er dermed med til at regulere, hvilke film og serier, danskerne bør se, og den tankegang bryder vi os på ingen måde om.

Kulturprotektionisme

For det andet, og i forlængelse deraf, lugter forslaget langt væk af kulturprotektionisme. Politikerne skal ikke agere smagsdommere over, hvilke kulturelle produkter, danskerne bør bruge, eller bestemme over virksomhedernes kulturudbud i almindelighed.

Det er med kulturel protektionisme, som det er med økonomisk. Når et land prøver at lukke verdens nyskabelser og tilbud ude, skader det mest af alt sig selv.

Det er en nationalkonservativ myte, at kulturen skulle have behov for, at »dygtige politikere« beskytter den mod udenlandsk indflydelse. Tværtimod. Det, dansk kultur er i dag, er resultatet af et langt og gensidigt gunstigt forhold til verden omkring den.

I århundreder er dansk kultur blevet forædlet af mødet med andre idéer og tanker – og film – og det er historieløst og fantasiforladt at tro, at ikke også dansk kultur anno 2018 kan udvikles. Hvis den danske befolkning fortsat får frie rammer til at vælge, hvilken retning dansk kultur skal udvikle sig i, har vi kun godt at vente os fra 2018 – og fra fremtiden generelt.

Det er derfor skræmmende, at DF og S er villige til at tilsidesætte den danske kulturelle udvikling til fordel for kortsigtede politiske gevinster. At bestemme hvilke film, danskerne må se, skal nok give dem stemmer – især fra den danske filmindustri og fra nationalkonservative kredse – men den trivielle og alligevel skræmmende konsekvens er, at det ikke længere er danskerne, der bestemmer, hvad de kan se, men politikerne.

Det gør ikke sagen bedre, at indtægterne fra særskatten på populære streamingtjenester måske går til andre danske kulturprojekter, som DF og S har foreslået det, for sjovt nok er det stadig ikke danskerne, der bestemmer, men – igen – politikerne. Film- og serie-områdets udvikling er dermed fortsat frarøvet sin dynamik og folkelighed, idet der ikke længere er overensstemmelse mellem folkets ønsker og filmindustriens udbud.

Det mest effektive kulturelle demokrati

I stedet bør politikerne have tiltro til, at det danske samfund selv kan understøtte dansk kulturliv.

Historien har vist, at samspillet mellem crowdfunding, private mæcener og virksomheder er mere end nok til, at selv forholdsvis små kulturelle markeder som det danske kan opnå en solid balance mellem folkelighed, dynamik og økonomisk rentabilitet. Og når det er tilfældet, hvordan skulle det politiske kulturudbud så kunne være det naturlige overlegent?

Selv demokratisk valgte repræsentanter kan ikke overtrumfe markedets evne til at være det mest effektive kulturelle demokrati, hvor alle kan stemme hver dag og ikke kun hvert fjerde år.

I en fri kultur kan danskerne frit vælge den kultur, de ønsker sig mest, ligesom vælgere til et folketingsvalg frit kan afstå fra at stemme på kulturforskrækkede partier som DF og S, hvis de ikke tilbyder vælgerne det, de ønsker.

De bedste film og den stærkeste kultur opstår, hvor der er konkurrence på markedet. Vil DF og S virkelig danskerne det bedste kulturudbud, bør de sikre et frit, folkeligt og politisk uafhængigt film- og kulturudbud. Beskat derfor ikke den udenlandske film- og seriekultur, men byd den i stedet velkommen, thi den er i sandhed en berigelse af det danske samfund.

Henrik Fladeland Futtrup er ordfører for demokrati, Liberal Alliances Ungdom, og Marc D. Bangert er lokalbestyrelsesmedlem, Liberal Alliances Ungdom Sønderjylland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.